Begreber indenfor slåslege og slås kultur

Begrebsafklaring

’Slås lege projekt’ : 
slås lege projekter går ud på at udvikle vores kendskab til vores egen krop, og den andens krop. Projektets hensigt er at man ønsker at der via ’kamp/tvekamp’ indøves og læres hvad der skal til for at ’lykkedes sammen’ og udføre en vellykket kamp. En kamp hvor man respektere hinanden, hvor man kæmper MED hinanden, også bagefter I skolegården. En kamp hvor barnet finder sine egne evner og ressourcer, men også møder sine begrænsninger. Gennem disse kropslige ’konfrontationer’ aktiveres og påvirkes følelserne og barnet lærer at mestre disse/ lærer sig selv at kende ’indefra’.

I slås projektet indgår bla. Svær, køller og puder (se senere indlæg som viser hvordan man laver svær.)

Hvad betyder Sanse integration?

det er en teoretisk tilgang der mener at:

’sanseintegrationen samler alle indtryk der strømmer til hjernen. Hvis disse ikke integreres ordentligt, får det konsekvenser for trivsel, aktiviteter og udviklings- muligheder.’

Det er en teori som blev udviklet af en amerikansk ergoteapeut og forsker:
jean Ayres i starten af 70 erne [1].

Der findes masser af andre teorier om sanser og motorik.
En nyere tilgang omhandler de ’Mange Intelligenser’ eller kompetencer (forkortet MI). Teorien er udviklet af en amerikansk forsker og psykolog Howard gardner.[2] Han mener vi har forskellige måder at tilegne os verden på.

Perception : sortere og udvælger indtryk, og sammenkobler det med det der allerede er i opfattet tidligere. ’at modtage og bearbejde til et hele’

Motorik:
ved motorik forstås det ’mekaniske system’ af vores krop, musklerne, ledende, knoglerne. Motorikken kan endvidere deles i to dele:

Grov motorisk del: lemmer: arme, ben, kropssøjlen (grovmotoriske arbejder/udtryk ku være klippe med sakse, eller male store malerier, mm)

Fin motorisk del: fingre, tæer, ansigtets mimik (fin motoriske arbejder/udtryk ku være lege med små perler, tegne, akvarel maling mm. . Finmotorisk udvikling er primært psykomotorisk.
Øjenmotorik, mundmotorik, håndmotorik er alle finmotoriske, og udvikles individuelt over tid, ved gentagen eksperimenteren og nysgerrig interesse.

Neuromotorik og psykomotorik:
Neuromotorik henviser til nerver og nervebaner mm
Psykomotorik henviser til ’en bevægelse i forhold til sig selv og andre og det man skal gøre’.

[1] Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’. Side 25
[2] Interesserede kan starte med at kikke på http://www.howardgardner.com/

slådskultur og slådslege

Slådslege og slådskultur, nyttig litteratur

Litteratur henvisninger til slådslege og slådskultur

Michael blume: ’slås kultur, en teoretisk og praktisk bog om slåskampe’ isbn 87-7955-100-9

Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ isbn 87-624-0518-7

Susanne Ringsted og Jesper Froda – ’plant et værksted’ isbn 87-00-49424-0

Susanne Freltofte og Viggo Petersen – ’Hjerner på begynder stadiet’ isbn 87-21-00022-0

H. Rudolph Schaffer ’Socialudvikling’, isbn 87-412-2787-5

Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ Klim , 1. udgave, 2002 ISBN 87-7955-009-6

Bachelor opgave vinter 2005-2006)

Social kritik 88/2003

Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m

Internet kilder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal

www.hjerneforum.dk

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

http://www.cfin.au.dk/index.php?menu=0

http://www.leksikon.org/art.php?n=905

http://www.howardgardner.com/

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

hvad er sanseintegration

Idet vi erkender vores omverden gennem vores sanser, har alle oplevelser og erfaringer, betydning for vores fortolkninger og dermed vores mere eller mindre bevidste valg af adfærd.

Via vores sanser samler og skaber vores hjerner orden i alle de forskellige(mange) sanseindtryk vi konstant udsættes for. (fra blok 1 se bilag 4)

tanker, følelser, kropslige reaktioner og ens adfærd hænger uløseligt sammen

Det bevirker at der foregår en ’sanse integration’: en bearbejdning af alle sanse indtryk til en samlet (meningsfuld) helhed..

I den proces frasorteres ’uvæsentlige’ indtryk, så disse ikke når vores ’vågne bevidsthed, vores jeg’. (fortages I blok 2 se bilag 4)

Er sanseintegrationen god har individet lært at reagere hensigtsmæssigt på oplevelser og udfordringer, som feks. At afstemme den benyttede muskelkraft 1 med det der er brug for for at løfte feks et glas mælk.

Fungere sanseintegrationen dårligt, er der fare for at der bruges for lidt eller for meget muskel spænding, og mælken ku ryge op i hovedet på personen. Denne dårlige sanseintegration kan få konsekvens for personens selvværd.

Personen kunne blive latterliggjort over ikke at kunne mestre at drikke et glas mælk uden at spille, og opleve’ jeg duer ikke’, føle mindreværd osv. Hvilket igen virker ind på personens selvopfattelse og identitet, og tanker om fremtidige handle muligheder i sin verden. Personen mister måske helt lysten til at ’prøve’. Og ender måske med en grundantagelse (skemata) ’jeg er klodset og dum og ikke noget værd’. Personen får måske en leveregel der siger ’ingen må se mig bruge rekvisitter, det gør jeg kun derhjemme’, og personens reaktion når det offentligt forlanges at bruge rekvisitter bliver måske hjertebanken og hedeture og måske røde kinder.2

Alle vores sanse erfaringer strømmer til hjernen, og ender til sidst i den bagerste del af storhjernen (se figur 5, og blok 2 i neuro pædagogiske termer[3] efter bearbejdning i andre centre i hjernen.[4]

1, er storhjernen 7. er lillehjernen

Figure 5

Det sansede bliver registreret og sammenholdt med andre tidligere/lignende sanse impulser, hvorefter der i den forreste del af storhjernen (også kaldet blok 3, se bilag 4), bliver lavet kommende strategier for ens adfærd og handle ideer i den sociale sfære. (Vi skaber en social konstruktion (social konstruktivistisk ))


1 Hvis du vil vide mere om hvilken måde musklernes kraft afstemmes via neurale  servosystemmer, kan du læse i bogen ’hjerner på begynder stadiet af susanne freltofte og viggo petersen’, feks side 180 og frem, og 88/89 og frem

2 Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ læs om bundlinier og leveregler

3 Se bilag 4, Hvis du vil vide mere læs i ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’feks. Side 118-157

3 Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ side 54

3 Birgit Bruun ’kommunikation med og om børn og unge – eller  udvikling af lærer og pædagog personligheden’. Virkeligheden opfattes her som noget, der skabes gennem sprog og interaktioner mellem mennesker. Den er præget af et relationsorienteret sprog og anvendelse af relationsorienterede metoder. Gennem anvendelse af den cirkulære forståelsesform søger man ikke at forklare, men at udforske handlinger og begivenheder – og egen andel heri. Den cirkulære forståelsesform inviterer til nysgerrighed og interesse for andres oplevelser, og ændringsstrategier indebærer fælles udforskning og dialog for at samskabe en ny virkelighed. Den inspirerer til fælles læring og dialog.

Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser

Lillehjernen  er kontrolcenter for bevægelser. Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel fra hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (som balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen.

Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres “nu vil jeg bøje min højre arm”, så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres “så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af” Læs videre “Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser”

mennesket fødes med de fleste sansesystemer veludviklede

Når mennesket fødes er de fleste sansesystemer veludviklede. Nogle sanser er endda aktive allerede mens fosteret udvikler sig. (her kender de fleste mødre til at fosteret reagerer på lyde).

Når barnet fødes kan det lugte, smage høre og se, i hvert tilfælde så meget at det kan indgå i en relation til omsorgs giveren, og dermed sikre sin overlevelse. Vi kan antage at vi er genetisk/biologisk udrustede til at modtage sensoriske data og analysere disse på en hensigtsmæssig måde.[1] Her i dette projekt arbejdes der med sanser som værende adskilte og at de forskellige sanser samordnes i hjernen, det kaldes modal perception.

Sanser og motorik udvikler sig parallelt og sammen. En god sanseintegration er væsentlig i alle kommende sammenhænge. Sanseimpulserne medvirker jo også til at give os en fornemmelse af at være vores krop og ikke blot have en krop.(se evt. eksempel i bilag 2) . At opfatte kroppen som en helhed er mere avanceret end at kunne identificere enkelte dele af kroppen. Og det er en forudsætning for at barnet kan rette sin opmærksomhed mod andet end kroppen, f.eks. opleve naturen på en gåtur, eller deltage i en ’slås leg’, hvor der kræves at have overskud til at aflæse den anden, og bruge sin krop hensigtsmæssigt i et forsvar eller modangreb.sanser og motorik

Dermed er sanseintegrationen også væsentlig i selvforståelsen, forståelsen af hvem jeg er sammen med den anden, og hvor langt jeg rækker. Såvel fysisk men også psykisk. I en ’kamp’ i slås legen trænes i hurtig tænkning, iagttagelse af den anden via alle sanserne (som er skærpede i en slåskamp) og perception, beslutning af aktion, gennemførelse og evaluering, alt sammen i en lynhurtig kontinuerlig proces så længe legen varer.

lugtesansen

Lugtesansen er en vigtig sans lige efter fødslen. Fra fødslen og hele livet igennem giver lugtesansen os livsvigtige oplysninger. Nyfødte kan skelne deres mor fra andre lugte.

Senere når synssansen udvikles, bliver lugtesansen mindre vigtig for bevidst at bevæge sig omkring, men hele livet er det ofte via lugte/dufte at vi mindes og genoplever fortidige hændelser og oplevelser.

Lugtesansen kan skelne mellem flere tusinde forskellige dufte. Vi indsnuser den anden i slås legen, sveden, personen egen lugt, ånde.

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue