Proprioception og interoception er to forskellige typer af sanser, der hver især giver os information om vores krop og dens tilstande.
Læs videre “hvad er forskellen på proprioceptive sans og interoceptive sans”Tag: sanse udvikling
Begreber indenfor slåslege og slås kultur
Begrebsafklaring
’Slås lege projekt’ :
slås lege projekter går ud på at udvikle vores kendskab til vores egen krop, og den andens krop. Projektets hensigt er at man ønsker at der via ’kamp/tvekamp’ indøves og læres hvad der skal til for at ’lykkedes sammen’ og udføre en vellykket kamp. En kamp hvor man respektere hinanden, hvor man kæmper MED hinanden, også bagefter I skolegården. En kamp hvor barnet finder sine egne evner og ressourcer, men også møder sine begrænsninger. Gennem disse kropslige ’konfrontationer’ aktiveres og påvirkes følelserne og barnet lærer at mestre disse/ lærer sig selv at kende ’indefra’.
I slås projektet indgår bla. Svær, køller og puder (se senere indlæg som viser hvordan man laver svær.)
Hvad betyder Sanse integration?
det er en teoretisk tilgang der mener at:
’sanseintegrationen samler alle indtryk der strømmer til hjernen. Hvis disse ikke integreres ordentligt, får det konsekvenser for trivsel, aktiviteter og udviklings- muligheder.’
Det er en teori som blev udviklet af en amerikansk ergoteapeut og forsker:
jean Ayres i starten af 70 erne [1].
Der findes masser af andre teorier om sanser og motorik.
En nyere tilgang omhandler de ’Mange Intelligenser’ eller kompetencer (forkortet MI). Teorien er udviklet af en amerikansk forsker og psykolog Howard gardner.[2] Han mener vi har forskellige måder at tilegne os verden på.
Perception : sortere og udvælger indtryk, og sammenkobler det med det der allerede er i opfattet tidligere. ’at modtage og bearbejde til et hele’
Motorik:
ved motorik forstås det ’mekaniske system’ af vores krop, musklerne, ledende, knoglerne. Motorikken kan endvidere deles i to dele:
Grov motorisk del: lemmer: arme, ben, kropssøjlen (grovmotoriske arbejder/udtryk ku være klippe med sakse, eller male store malerier, mm)
Fin motorisk del: fingre, tæer, ansigtets mimik (fin motoriske arbejder/udtryk ku være lege med små perler, tegne, akvarel maling mm. . Finmotorisk udvikling er primært psykomotorisk.
Øjenmotorik, mundmotorik, håndmotorik er alle finmotoriske, og udvikles individuelt over tid, ved gentagen eksperimenteren og nysgerrig interesse.
Neuromotorik og psykomotorik:
Neuromotorik henviser til nerver og nervebaner mm
Psykomotorik henviser til ’en bevægelse i forhold til sig selv og andre og det man skal gøre’.
[1] Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’. Side 25
[2] Interesserede kan starte med at kikke på http://www.howardgardner.com/
hvad er motorisk modning
Motorisk modning’s og udvikling proces. Vi har alle fået vitale motoriske reflekser i ’vuggegave’, som gør at vi pr. automatik trækker vejret, hjertet slår, vi hoster, blinker, brækker os, græder osv, og også de primærmotoriske reaktioner er noget vi er født med. Så som stræk refleksen, søge, sutte, og hænder/fødders gribereaktioner.[1] Eller den reaktion der kommer når man rører ved spædbarnets kind, og det drejer hovedet, trods det at barnet på det tidspunkt ikke har nogen bevidst kontrol over nakke musklerne, og hovedet ellers hænger ’slattent og dingler’.
Med tiden modnes barnet og bliver bedre og bedre til at organisere, skelne og regulere sanse indtryk. Hvis barnet ikke ’forstyrres’ og har mulighed for ’alsidige’[2] betingelser i sine omgivelser vil det stille og roligt udvikle sig motorisk. Og barnet kan mere og mere.
De forskellige sider af barnet/mennesket udvikler sig parallelt. Flere niveauer udvikler sig samtidigt.
(Fysisk udvikling, Sanse-motorisk udvikling, Kognitiv udvikling, Emotionel udvikling,
Social udvikling, se evt. bilag 1)
Motorisk Modning og udvikling skal ses som foregående ’cirkulært’ og ikke i nogle bestemte alders svarende trin.
’Gudrun Gjesing’ stiller spørgsmålstegn ved begrebet ”normal motorisk udvikling”, fordi hun har rejst meget i Kina og Afrika og der set, at børn udvikles meget forskelligt afhængig af miljø og kultur. Så hun kalder det i stedet:” naturligt, kulturlig, dynamisk udvikling af sansning og bevægelse. ”
’Læringen er en cirkulær proces uden start og slutning’.
’Selve handlingen’ er omdrejningspunktet og den eneste del af læreprocessen, man direkte kan iagttage. Der sker noget inden og efter, som konstant griber ind og påvirker hinanden’
[1] Der er flere forskellige reflekser, nyere forskning har ført til ændringer i opfattelsen af spædbarnets refleksers karakter og funktion. Der kan læses om reflekser i : lise Ahlmann bog ’bevægelse og udvikling’ side 115 -121
[2] Ved alsidighed menes at barnet har mulighed for at opleve forskellige materialer, underlag, vind og vejr, falde og slå sig, mærke solens varme, klatre i træer, sparke til en bold, cykle, vælte ting, lege med vand mm Gerne også i varierede udendørs arealer. Altså Forskelligartede udfordringer og aktivitets muligheder. (skovbørnehaver)