Socialpsykologi

Der er mange retninger indenfor psykologien, nogle forældede, nogle direkte selvmodsigende. De fleste der interesserer sig for psykologi kender psykoanalysens fader Sigmund Freud. Hans ideer har hersket længe og påvirker mange menneskers liv idag på godt og ondt.

Hver psykologisk retning har sine egne idealer, teorier og metoder, og kan hver især bidrage til en historie om den tid de blev skabt i. Den enkelte psykologiske retning har altså ikke altid en nøjagtig og enestående forklaring på mennesket, men er mere et studie i sider af mennesket.

Senere er der opstået synteser af faglige retninger, f.eks. mellem psykologien og sociologien. Syntesen kaldes social psykologi.

Et interessant bidrag, for socialpsykologien fejer Freud og alt det med jeget og drifterne af banen , og fortæller i stedet en historie om hvordan individer formes af kulturen og de grupper det indgår i.

En amerikanske socialpsykolog Muzafer Sherif (1906-1988) lavede eksperimenter der viste, at grupper producerer en stereotype opfattelse og skaber fordomme om andre grupperinger.

Ligeledes har Socialpsykologen Solomon Asch (1908-1996) vist at grupper presser de enkelte individer til en konformisme og ensartet adfærd.

begrav freud og bliv fri ebog – psykodynamiske terapi former er ikke evidente

Freuds ideer og praksis tilhører en af de meste  mytedannende teori i vores tid. Eller vi kunne sige hans ideer er et utroligt  filosofisk /fantasifuldt bidrag om hans egen oplevelse af virkningerne af hans tanker, følelser, kropslige fornemmelser og tilsyneladende problematiske impuls kontrol.

Mange inden for behandler- og omsorgs systemerne tror og praktisere fortsat freuds obskure ideer  om et dynamisk ubevidste som et udtryk for id`et. Id’et skulle så stå for underbevidstheden som indeholdende vores følelsesladede sider og oplevelser fra vores tidligste år i vore liv.

En anden af de fastgroede dårlige vaner i vores psykologiske forståelse er, myten om at vores daglige bevidsthed kun er en meget lille del af sindet. nemlig 10%.

De andre 90 % skulle så være ubevidste drifter som styrer os på en negativ måde (underbevidstheden er mest negativt inden for freuds determinisme).

I mange videnskabelige kredse benyttes Freudiansk baserede dynamiske psykoterapi som grundlag for fortolkning af patienter.  (bruges fortsat af mange psykologer, læger og psykiatere + et utal af alternative retninger med at såkaldt helhedssyn, som er deterministisk i sig forforståelse)

kritik freud

Den dynamiske psykoterapi og freuds psykoanalyse har desværre udviklet sig i utallige retninger efter Freud, men man kan dog ikke enes om hvad der er rigtigt og forkert. Heldigvis kan man sige. Det svækker nemlig den  nærmest ‘sektiske’ magt som freuds ideer har, over nogle behandlere og som bliver deres patienters skæbne.

De grundlæggende Freudianske begreber som drifterne, underbevidstheden osv. er dog stadig flere professioners grundlag og for-forståelse.

At der ikke er nogen videnskabelig evidens for deres rigtighed og at teorierne primært er filosofiske glemmes tilsyneladende helt.

Til stor skade for patienter med mangeartede ikke psykotiske psykiske  lidelser, som angst, panik angst, social-fobi, fobier, depressions tilstande og mere.

Begrav ideerne om freud og brug evidens baserede idealer i tilgangen til mennesker med problemer. Freuds tilgang kan i værste fald føre til selvmord.

gratis ebog hos sebastian swane

besøg også angstforeningen

http://www.sebastian-swane.dk/Download/Freud.pdf

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue