Det er et bredt og meget kompliceret spørgsmål at svare på indenfor denne blogs ramme og kompetencer.
Når der arbejdes med at forstå hvad smerte er og hvorfor smerte opstår, kan et tilbageblik på de gamle historier måske danne grundlag for ‘at se og forstå igen’.
Langt tilbage i fordoms tid levede der en mand der hed Rene Descartes.
Han blev født 31 marts 1596 og blev filosof og matematiker. Han var en af den tids store tænkere.
Om smertens tilblivelse mente Rene Descartes at når man mærker en smerte, lad os sige i storetåen, så mærker man det fordi storetåen sender en færdig pakke til hjernen der indeholder status om smerten og ordre til hjernen om hvor slemt det står til i storetåen.
Idag ved man at Rene Descartes tog fejl. Desværre er der stadigt mange både alternative og etablerede behandleres uddannelser med sanser og motorik som en del af faget, der stadigt uddanner studerende efter disse gamle kilder.
SMERTE I ET HISTORISK PERSPEKTIV
I starten af det tyvende århundrede mente man, at smerte var et signal på sygdom, og når man blev behandlet for sygdommen, ville smerten forsvinde.
Smerten var med det behandlings syn et spor, som blev lagt ud, og kunne bruges i forbindelse med den diagnostiske opklaring af sygdomstilstanden.
Var det ikke muligt at identificere smertevoldende årsag, måtte patienten lide af psykisk sygdom, en såkaldt psykosomatisk sygdom.
I disse tilfælde mente man ikke, der var behov for lægelig eller sundhedsfaglig hjælp.
Kroniske smerter og hovedpine tilstande havde ikke stor opmærksomhed i forskningsmiljøer og lægefaglige kredse.
