Miljøpsykologi er et fagområde inden for psykologien, der studerer forholdet mellem mennesker og deres fysiske omgivelser.
Miljøpsykologi fokuserer på at forstå, hvordan miljøet påvirker menneskers adfærd, oplevelser, trivsel og sundhed.
Miljøpsykologer undersøger forskellige typer af miljøer, herunder både naturlige og menneskeskabte omgivelser, og ser på, hvordan disse påvirker menneskers mentale, følelsesmæssige og fysiske velbefindende.
Der er en bred vifte af videnskabelig dokumentation inden for miljøpsykologi, der understøtter forskellige aspekter af området.
Her er nogle eksempler på videnskabelige kilder, der kan være relevante for at uddybe emnet:
1. Kaplan, S. (1995). The restorative benefits of nature: Toward an integrative framework. Journal of Environmental Psychology, 15(3), 169-182. Denne artikel diskuterer, hvordan eksponering for natur kan have gavnlig effekt på menneskers mentale og fysiske sundhed og genoprettelse efter stress.
2. Ulrich, R. S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 224(4647), 420-421. Denne undersøgelse undersøger sammenhængen mellem eksponering for naturscener og helbredelsesprocessen hos patienter efter kirurgi.
3. Herzog, T. R., Black, A. M., Fountaine, K. A., & Knotts, D. J. (1997). Reflection and attentional recovery as distinctive benefits of restorative environments. Journal of Environmental Psychology, 17(2), 165-170. Denne artikel fokuserer på hvordan refleksion og genvinding af opmærksomhed kan være fordelagtigt i restaurative miljøer.
4. Korpela, K. M., & Ylén, M. P. (2009). Perceived health is associated with visiting natural favourite places in the vicinity. Health & Place, 15(1), 66-75. Denne undersøgelse undersøger sammenhængen mellem opfattet sundhed og besøg i naturområder.
Disse kilder er blot et udvalg og repræsenterer ikke en udtømmende liste over videnskabelig dokumentation inden for miljøpsykologi. For yderligere information og en mere omfattende oversigt over emnet anbefales det at konsultere videnskabelige tidsskrifter og bøger inden for miljøpsykologi.
Eksempler på brug af miljø psykologi i praksis
Her er nogle eksempler på arbejde med miljøpsykologi i praksis:
1. Design af terapeutiske haver: Miljøpsykologi kan anvendes til at designe terapeutiske haver, der fremmer helbredelse og genopretning hos patienter. Ved at integrere naturlementer, beroligende farver og behagelige materialer kan terapeutiske haver skabe en beroligende og gendannende atmosfære, der understøtter mental og fysisk sundhed.
2. Evaluering af arbejdsmiljø: Miljøpsykologer kan evaluere arbejdsmiljøer og identificere faktorer, der kan påvirke medarbejdernes trivsel og produktivitet. Dette kan omfatte vurdering af rumlige layouter, belysning, støjniveauer, temperaturstyring og andre miljømæssige variabler. Resultaterne af evalueringen kan bruges til at foretage ændringer og forbedringer i arbejdsmiljøet.
3. Byplanlægning og bæredygtig udvikling: Miljøpsykologer kan rådgive byplanlæggere og arkitekter om, hvordan man skaber byrum, der fremmer trivsel og bæredygtighed. Dette kan indebære at integrere grønne områder, skabe gode transportmuligheder, skabe sociale mødesteder og fremme tilgængelighed og sikkerhed.
4. Psykologisk effekt af farver og belysning: Miljøpsykologer kan undersøge, hvordan farver og belysning påvirker menneskers humør, koncentration og præstation. Denne viden kan bruges til at designe miljøer, der fremmer ønskede stemninger og opnår specifikke mål, f.eks. brug af beroligende farver i sundhedsfaciliteter eller brug af belysning til at forbedre produktiviteten på arbejdspladsen.
5. Rehabilitering af fængsler og retsbygninger: Miljøpsykologi kan spille en rolle i design og rehabilitering af fængsler og retsbygninger for at skabe mere menneskeorienterede og rehabiliterende miljøer. Dette kan indebære at skabe rum til privatliv, naturligt lys, grønne områder og muligheder for fysisk aktivitet, hvilket kan forbedre de indsatte og personalets trivsel og reducere konflikter.
Disse eksempler illustrerer nogle af de måder, hvorpå miljøpsykologi kan anvendes i praksis til at forbedre menneskers livskvalitet, trivsel og sundhed i forskellige miljøer.
