Hvad er det narrative, efter Kit Sanne Nielsen
Begrebet narrativ hører under den narrative psykologi, der igen har en tæt forbindelse til filosofi, eksistentialisme og social konstruktionisme.
Kit Sanne Nielsen definerer ordet narrativ, som ”en fortælling, der formidler en hensigt og det, der er betydningsfuldt for den, der fortæller.
Fortællingen er udvalgt, fordi den rummer et vigtigt budskab, og den fortæller også noget om, hvem man er”. Ud fra den narrative forståelse er virkeligheden socialt konstrueret.
Der findes ingen sandheder – kun forskellige forståelser af virkeligheden. Og forståelserne både skabes og formidles gennem narrativer. Men selv om der ikke findes ’sandheder’, kan der godt være forståelser, der er mere hensigtsmæssige i forhold til konteksten end andre. Som man af den grund vælger at forstå virkeligheden ud fra.
Det er gennem sproget, at vi fortæller historier. Derfor spiller sprog og kommunikation en central rolle i denne tilgang. Desuden er det vigtigt at turde udforske og reflektere over de forskellige versioner af virkeligheden, som man af andre præsenteres for.
Brugen af historier
Vi bruger historier til at skabe et selv og en identitet både for os selv og i forhold til omverdenen. Vi rekonstruerer historien om os selv hele livet. Det betyder, at hver gang, vi genopdager noget om vores fortid, må vi rekonstruere den eksisterende historie, hvilket betyder en ændring i vores opfattelse af os selv.
Hvis vi som voksne finder ud af, at vi har en bror eller søster, som vi aldrig har haft kendskab til. Eller hvis vi finder ud af, at vi er blevet adopterede. Så må vi rekonstruere hele fortællingen om os selv. Og gennem denne rekonstruktion ændrer vi selvopfattelse og identitet.
”Det narrative handler om, at de historier, vi lever os ind i, som vi får fortalt, bliver en del af vores selv og identitet.”
