Synssansen -> visuelsans:
Hos spædbørn kan synet kun på korte afstande se og skelne. Efterhånden som det udvikler sig, bruges synet til at holde balancen, i samarbejde med vestibulærsansen. Synet udvikler sig så barnet lærer at skelne detaljer, i ansigter, og lære at lede efter objekter, som feks bolden i græsset. Synssansen bliver for de fleste meget dominerende gennem tiden (mennesket tilhører en gruppe af primater kaldt ’østaber’.
Primater er meget styret af synet, og har en veludviklet synssans)[1]. Synssansen og balance evnen hænger uløseligt sammen, og er eksistentielle i mange af livets udfordringer. I slås legen er en godt integreret synssans ligeledes af stor vigtighed, idet kampen måske forgår på et smalt bræt, eller man får måske tildelt det handicap at stå på et ben imens man skal koordinere og afstemme slag og stød med sværet[2].Syns problemer (bygningsfejl, nærsyn, langsyn mm.)kan give problemer med motorikken i skuldre, nakke ryg mm. Og kan medføre muskelspændinger, give svimmelhed, kvalme, træthed, utilpashed.
[1] Primater, ofte bare kaldet aber, er en pattedyrsorden. http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782
