sanseleg

KATEGORI Lege / Sanse- og iagttagelseslege

BESKRIVELSE

Der hænges et lagen op i lokalet med en kraftig lyskilde bagved. Legelederen holder en række genstande op bag lagenet, så kun skyggerne kan ses af deltagerne på den anden side.

Der tages op til 20 genstande efter tur. Det er deltagernes opgave, enten enkeltvis eller holdvis, at genkende og huske de genstande de har set. Når alle genstande har været vist, skal deltagerne skrive genstandene ned, eventuelt i rigtig rækkefølge.

Legen kan gøres sværere ved at finde ting som har svære skygger eller ved at holde dem på en sådan måde, at skyggen bliver mærkelig.

MATERIALER

  • 15-20 ikke alt for små ting
  • Et lagen

INDE/UDE

Indendørs

STED

Intet særligt sted påkrævet

ANTAL

2-100

ALDERSGRUPPE

6-100

lege bruges i pædagogisk praksis til sanseintegration

 

Social og motorisk udvikling med computer spil

Social og motorisk udvikling, Kan det lade sig gøre med computer spil?

Reactrix Technology gør det muligt at projicere et billede ned på gulvet, som børn (og voksne) kan være interaktive og agere i .

 


se mere om interaktive sanse spil

slådskultur i skoler og sfo

På en friskole i Jylland har man i SFO’en[1] startet et ‘slås kultur’ projekt op. Som studeende indenfor pædagogisk og psykologiske fag, er det interessant at undersøge de pædagogisk faglige elementer som indgår i et sådan ‘slåslege projekt’.

projektion og akcept

Hvilke udviklingsmæssige perspektiver er der i en aktivitet som denne. Børnenes kropslige oplevelse/erfaring stimuleres og udviklerbarnets kropslige identitet og påvirker barnets selvopfattelse ‘hvad kan jeg, hvem kan jeg klare, jeg kan træne, jeg kan øve mig og blive bedre’ (selvværd/selvtillid.)

  • Interessante spørgsmål at stille til et motorisk pædagogisk projekt som dette kunne være:
  • Sker der en sensorisk og motorisk udvikling i slås lege?
  • Er sanse og motorisk udvikling vigtige for menneskets videre sociale udvikling?
  • Påvirkes og styrkes selvfølelse, identitet og selvværd?

[1] Ideen med at lave SFO’er startede meget tidligt, men langt senere end skolen. I 1919 skrives der i børnesagens tidende om at ’fritidshjemmet, skulle være et sted der lå adskilt fra skolen, for at det ikke skulle ’smage’ for meget af skole. Skolen er et eksperimentarium for samfundsmæssiggørelse, udvalgt af samfundet selv.

SFO’en er anderledes, og har en ca 100 år gl. historie, startende med fritidshjemmet, som skulle fungere som en ’hjem-erstatning’ eller et ’hjem supplement’ for dem der vurderedes at have et utilstrækkeligt hejm.

En ’pasningsordning’, eller en hjem med et ’stort børneværelse’. I dag arbejdes der med at kombinere skolen og sfo’en til en helhedsinstitutuion, der veksler mellem leg og læring. Og der arbejdes i dag med øget synlighed af pædagogers og læreres faglighed Kilde social kritik 88/2003

 

Begreber indenfor slåslege og slås kultur

Begrebsafklaring

’Slås lege projekt’ : 
slås lege projekter går ud på at udvikle vores kendskab til vores egen krop, og den andens krop. Projektets hensigt er at man ønsker at der via ’kamp/tvekamp’ indøves og læres hvad der skal til for at ’lykkedes sammen’ og udføre en vellykket kamp. En kamp hvor man respektere hinanden, hvor man kæmper MED hinanden, også bagefter I skolegården. En kamp hvor barnet finder sine egne evner og ressourcer, men også møder sine begrænsninger. Gennem disse kropslige ’konfrontationer’ aktiveres og påvirkes følelserne og barnet lærer at mestre disse/ lærer sig selv at kende ’indefra’.

I slås projektet indgår bla. Svær, køller og puder (se senere indlæg som viser hvordan man laver svær.)

Hvad betyder Sanse integration?

det er en teoretisk tilgang der mener at:

’sanseintegrationen samler alle indtryk der strømmer til hjernen. Hvis disse ikke integreres ordentligt, får det konsekvenser for trivsel, aktiviteter og udviklings- muligheder.’

Det er en teori som blev udviklet af en amerikansk ergoteapeut og forsker:
jean Ayres i starten af 70 erne [1].

Der findes masser af andre teorier om sanser og motorik.
En nyere tilgang omhandler de ’Mange Intelligenser’ eller kompetencer (forkortet MI). Teorien er udviklet af en amerikansk forsker og psykolog Howard gardner.[2] Han mener vi har forskellige måder at tilegne os verden på.

Perception : sortere og udvælger indtryk, og sammenkobler det med det der allerede er i opfattet tidligere. ’at modtage og bearbejde til et hele’

Motorik:
ved motorik forstås det ’mekaniske system’ af vores krop, musklerne, ledende, knoglerne. Motorikken kan endvidere deles i to dele:

Grov motorisk del: lemmer: arme, ben, kropssøjlen (grovmotoriske arbejder/udtryk ku være klippe med sakse, eller male store malerier, mm)

Fin motorisk del: fingre, tæer, ansigtets mimik (fin motoriske arbejder/udtryk ku være lege med små perler, tegne, akvarel maling mm. . Finmotorisk udvikling er primært psykomotorisk.
Øjenmotorik, mundmotorik, håndmotorik er alle finmotoriske, og udvikles individuelt over tid, ved gentagen eksperimenteren og nysgerrig interesse.

Neuromotorik og psykomotorik:
Neuromotorik henviser til nerver og nervebaner mm
Psykomotorik henviser til ’en bevægelse i forhold til sig selv og andre og det man skal gøre’.

[1] Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’. Side 25
[2] Interesserede kan starte med at kikke på http://www.howardgardner.com/

slådskultur og slådslege

hvordan spottes børn med motoriske vanskeligheder i pædagogisk praksis

Trivsel, og at spotte børn med motoriske vanskeligheder, eller et umoden barn.

Gennem det at slås for sjov er det muligt for barnet at opleve nye sider af sig selv og udvikle sig. Udvikle sig fysisk og psykisk som jeg var inde på i sidste afsnit.

For den professionelle underviser er der også mulighed for at udvikle bedre forståelse for det enkelte barn, og møde det på et andet plan end i dagligdagens uendelige konflikter, instruktioner og grænse sætninger.

 

Under slås legene er der selvfølgeligt reglerne som børnene skal ha indøvet, med hjælp fra de voksne, men der er under legene tid til at iagttage, dokumentere[1] og spotte de børn der har en ’svag’ fornemmelse af deres krop, af hvor hårdt det er rimeligt at slå uden at den anden bliver ked af det eller køllen rammer sviende og smertende i et krops område man havde aftalt man ikke må ramme.

Barnet lærer i første omgang at kommet med en eller form for udtryk, gråd, aggression som pædagogen så kan hjælpe med at bringe ind i en mere konstruktiv form. Via samtale lærer barnet at sætte ord på. Når legene bare kører er der oftest stor glæde og såvel drenge som piger deltager med spænding og store glædes udbrud. Liv.

Med slås projekter kan man også spotte de børn der måske er mere socialt reserverede, eller i hvert tilfælde potentielt kan være bange for at være med i legene. ’Sæt nu jeg ikke kan, og de andre griner’. Altså børn med et vist potentiale for at udvikle social angst. Afmystificeringen for disse børn vil ske via at møde det der gør dem usikre i den sociale sammenhæng (her slås legen)

Også børn med taktile problemer vil sandsynligvis undgå at tilmelde sig slås legen.

vrede kan udfordres og beardejdes med slådslege

Et helt andet element i legen er forberedelsen til legen. På friskolen i jylland har man valgt selv at fremstille svær, og nogle børn har deltaget i at lave og dekorere deres eget svær (se bilag 5). Det er foregået i nær kontakt med en voksen, hvor barnet har prøvet at save, klippe, sætte tape på osv. En engageret måde at mødes på barn og voksen, en kontakt hvor både den voksne og barnet lærer. Barnet lærer færdigheder, den voksne lærer om barnets motoriske udvikling.

[1] Ved personale mangel kan man optage på video

hvad er slådslege og hvad udvikles hos deltagerne

Slås lege: hvad handler det om, hvilke udviklings og erkendelses muligheder er der .

Slås legene går ikke ud på at indøve bestemte slås teknikker, eller fald teknikker. Men slås legen handler om ’bevægelseshandling’, som indgangsvinkel til udvikling af personligheden.

Slåslegene udvikler personen til at få en bedre forståelse af sig selv og af den anden (altså modparten i legen). Lege hvor der slåses er meget intense og fysisk krævende. Det er en aktivitet det giver mange krops erkendelser. Som i alle andre lege er også kroppen i centrum i slåslege. Via kroppen og sanserne, møder barnet omverdenen og finder sine muligheder men også sine begrænsninger. Læs videre “hvad er slådslege og hvad udvikles hos deltagerne”

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue