Anerkendende relationer er en måde at være på

Anerkendelse:

evnen til at se tingende fra flere vinkler

Anerkendelse er baseret på en ligeværdig relation.

Anerkendelse er ikke en måde at kommunikere på.

Anerkendende relationer er en måde at være til stede på.

Berit Bae’s 4 kendetegn for anerkendende væremåde:

Forståelse

  • At forstå den andens mening og intention

  • Aktiv lytning

  • Åbenhed

Bekræftelse

  • Kommunikere forståelse tilbage (ikke ros, men åbenhed baseret på lytning – i ros ligger også en voksenvurdering, og bør af denne subjektive årsag undlades)

  • Spejling eller gentagelse,

  • åbne, underende og accepterende spørgsmål

Åbenhed

  • Opgivelse af kontrol

  • Opgivelse af styring (dvs. ingen subjektive vurdering)

    Selvrefleksion og afgrænsethed

  • Reflekterende i forhold til egne subjektive følelser, oplevelser og reaktioner

  • Skelne objektivt mellem egne og den andens oplevelser

  • Opmærksomhed på egen væremåde og evt. uønsket reaktion på den

Ikke anerkendende adfærd:

  • Lukkede spørgsmål med ja nej svar.

  • Kontrol

  • Vurdering af alle udsagn

  • Følelsesmæssig distance eller neutralitet

  • Problemer med at adskille egne og andres interesser fra hinanden

  • Udtrykke egne intentioner og oplevelser i stedet for at lytte og forstå andres

  • Definition af den anden

  • Afspore og aflede den anden fra dets oplevelse, for selv at styre begivenhederne

Kilder:

Bae, Berit & Wastaad, Jan Erik (1999): Erkennelse og anerkjennelse perspektiver på relationer s. 33-60

Emilien Kinge(2000): Empati og børn med specielle behov

hvad er et narrativ

Hvad er det narrative, efter Kit Sanne Nielsen

Begrebet narrativ hører under den narrative psykologi, der igen har en tæt forbindelse til filosofi, eksistentialisme og social konstruktionisme.

Kit Sanne Nielsen definerer ordet narrativ, som ”en fortælling, der formidler en hensigt og det, der er betydningsfuldt for den, der fortæller.

Fortællingen er udvalgt, fordi den rummer et vigtigt budskab, og den fortæller også noget om, hvem man er”. Ud fra den narrative forståelse er virkeligheden socialt konstrueret.

Der findes ingen sandheder – kun forskellige forståelser af virkeligheden. Og forståelserne både skabes og formidles gennem narrativer. Men selv om der ikke findes ’sandheder’, kan der godt være forståelser, der er mere hensigtsmæssige i forhold til konteksten end andre. Som man af den grund vælger at forstå virkeligheden ud fra.

Det er gennem sproget, at vi fortæller historier. Derfor spiller sprog og kommunikation en central rolle i denne tilgang. Desuden er det vigtigt at turde udforske og reflektere over de forskellige versioner af virkeligheden, som man af andre præsenteres for.

Brugen af historier

Vi bruger historier til at skabe et selv og en identitet både for os selv og i forhold til omverdenen. Vi rekonstruerer historien om os selv hele livet. Det betyder, at hver gang, vi genopdager noget om vores fortid, må vi rekonstruere den eksisterende historie, hvilket betyder en ændring i vores opfattelse af os selv.

Hvis vi som voksne finder ud af, at vi har en bror eller søster, som vi aldrig har haft kendskab til. Eller hvis vi finder ud af, at vi er blevet adopterede. Så må vi rekonstruere hele fortællingen om os selv. Og gennem denne rekonstruktion ændrer vi selvopfattelse og identitet.

”Det narrative handler om, at de historier, vi lever os ind i, som vi får fortalt, bliver en del af vores selv og identitet.”

kulturmødet

Kultur er præget af forskellighed i værdier og vaner. Naturen er præget af kaos og rytmer (orden vil nogen sige).

Naturen er ligeglad med værdier, synspunkter og vaner, den er der bare som den er, kultur styring giver skarpe fronter, en påtaget undskyldning til med ret til at krænke, presse og indlemme andre i værdisystemer.

En vigtig forskel på natur og kultur er, at kultur er menneskeskabt, og naturen netop ikke skabt af mennesker.

Man kan påstå at kulturen og de mange problemer mellem kulturer ikke ville eksisterer hvis vi indså det bare er ideer til liv og måder at leve på.

Men vores ‘natur’ påvirkes af kultur, såvel ritualer, vedtagne praksis og værdier påvirker os og den biologi vi indeholder.

Kultur er nærmest en konsekvens af menneskets eksistens. Kultur er som et direkte resultat af menneskers virksomhed på jorden.

I et land som Danmark er det faktisk svært at finde natur, der ikke er stærkt påvirket af mennesket og kultur.

Lønstrup har en brugskunst kultur klynge

Hvad er kultur

Kultur er et bredt og komplekst begreb, der refererer til de fælles værdier, normer, vaner, traditioner, sprog, kunst, musik, skikke, ritualer og andre udtryksformer, som karakteriserer en gruppe af mennesker eller et samfund. Kultur er en social konstruktion, der er skabt af mennesker og er lært og delt inden for en gruppe eller et samfund gennem generationer.

Kultur påvirker alle aspekter af menneskelivet, herunder vores adfærd, tænkning, kommunikation, sociale strukturer, forholdet til naturen, teknologi, økonomi og politik. Kultur er også dynamisk og foranderlig, da den udvikler sig over tid og kan ændres i forskellige kontekster eller i mødet med andre kulturer.

Kultur er vigtig, da den giver os en ramme for at forstå verden og skaber vores identitet og tilhørsforhold til en bestemt gruppe eller samfund. Kultur kan også have en stærk indvirkning på vores opfattelser, holdninger og adfærd, samt forme vores forståelse af moral, etik og retfærdighed.

Det er vigtigt at huske, at kultur er mangfoldig og varierer på tværs af forskellige grupper, samfund og regioner. Kulturel mangfoldighed kan føre til berigelse og læring, men det kan også give anledning til misforståelser, konflikter og udfordringer i kulturmøder, hvor forskellige kulturer interagerer.

For at forstå kultur er det vigtigt at være åben over for forskellige perspektiver, respektere mangfoldighed, og udvise kulturel følsomhed og kompetence i interaktionen med mennesker fra forskellige kulturelle baggrunde

pædagogiske lege med medierne

Når børn og dramapædagoger mødes i medielege er børn ofte mere motiverede og engagerede end i traditionelle ‘gammeldaws’ lege.

Dramapædagogik er en del af udviklingen af mediesamfundet. En bærbar computer og en mobiltelefonen, et videokamera, er blevet en del af børn og unges hverdag.

Figurer, fortællinger og fortælleformer fra film og computerspil blever helt naturligt brugt i børns leg.
De er børn nye legekultur. Hvordan kan en pædagog/ dramapædagog bruge de nye muligheder?

Børn i mediesamfundet
Børns legs er idag mediebaseret. Figurerene, scenen, forskellige rekvisitter sættes hver dag på spil på børns legeplads, eller i baghaven hjemme.

Når pædagoger og andre voksne lytter til legen, vil det kun tage kort tid at opdage at computerspil, film eller tv-serier, x faktor mm, optager børnene, og omformes til dramatiske lege eller intense samtaler plus uendelige mængder af tegninger og andre æstetiske udtryk.

Dramapædagogen kan regne med at børnene er mere kompetence i drama lege og formodentlig har set alt fra tegnefilm over science fiction og terrorhandlinger i tv’s primetime.

Børnene har en instinktiv fornemmelser for handling og indhold i interaktive fortællinger.
Børnene har også en mobiltelefon med i baglommen som mange skoler/sfo’er forbyder de bruger. Hertil kommer børns naturlige brug af sociale medier og chat. Hvordan dramapædagogen møder alle disse erfaringer, får betydning for børnemes engagement og medleven.
Børns egen leg med medier kan være den bedste og største inspirationskilde

Den kinæstetiskesans, en kombination af den taktile sans og den proprioceptive sans

Den kinæstetiskesans er en kompination af den proprioceptive sans og den taktile sans. Altså

En samlet indre sanseoplevelse af hvad der foregår i kroppen, og den måde den ’bevæger’ os på. Den er en sans der har betydning for feks at orientere os i mørke, at genkende overfladen og formen på et objekt uden at se det, og i øvrigt også gør det muligt at bevæge fingre og hænder for at spille på gameboy.

Bearbejdelsen af data fra det kinæstetiske sansesystem er vigtigt for børns trivsel, oplevelser, læring og udvikling. Har de problemer med denne sans, vil de virke klodsede og fummelfingrede, og ukoncentrerede. Man kan måske sige at ’de har nok i sig selv’ og ikke overskud i deres system til at klare den ydre udfordring, idet alt opmærksomhed og energi går med at holde balancen, og koordinere f.eks. synssansen, og balancen.[2]

[2] Det at holde balancen kræver meget opmærksomhed. I behandling af angst lidelser bruger man at få brugere til at stå på et ben, når de oplever angst i f.eks. en supermarked kø. Angst niveauet nedsættes øjeblikkeligt, idet kroppen har brug for energien/opmærksomheden til at holde balancen. Kilde jysk fobiskole

slådslege, identitetsudvikling og skemata

I slådslege sker der en sanse og motorisk udvikling gennem arbejdet med slås lege, og svær produktion og i kampen.

Disse slåslege virker ind på børnenes identitets oplevelse, deres selvforståelse og de tanker de kan gøre sig om sig selv og deres muligheder i verden. Altså basal antagelser(skemata) om deres virke og værd i verden => selvværd. Deres selvfølelse kan styrkes, men opblæsthed og illusioniske ideer om egen styrke står også for fald i sådan en leg.
Heldigvis kan man ikke løbe væk fra den man er, og det illusioniske barn vil få en mere jordnær og kropsforankret opfattelse af sig selv, som kan give barnet en solid forankring i kroppen og som holder bedre i længden, når barnet måske møder ’krisetider’. ’Det ved hvem det er og hvad det kan og ikke kan’

Udviklingen af sanserne og motorikken er helt basale for at lære at mestre kommende udfordringer og skabe meningsfulde kontakter til andre. At opbygge et godt socialt netværk, hvor mennesket kan boltre sig med at udforske og lære om ’alt mellem himmel og jord’ . I fællesskabet, i en meningsfuld sammenhæng og i tryghed til at ’jeg kan klare de udfordringer der kommer, jeg kan lykkedes selv og sammen med andre’.

Sanserne er input og motorikken er output, efter en bearbejdning i hjernen.

Slåslege arbejder med kroppen/sanserne og skaber kropslige erkendelser. Og skærper bla. koncentrationsevnen, Barnet forankrer sig bedre i sig selv, og får bedre overskud til at lære. Da det direkte gavner barnets evne til at lære, gavner det skolen. Det gavner skolen ved at give engagerede/koncentrerede, elever der er bedre til at fortolke andres signaler. Det giver mere ro (mindre konflikter) og mulighed for øget faglighed. Det gavner samfundet. Og individet selv.

Perspektiver og utopier.

Jeg stødte ind i andre interessante ting undervejs i projektet, nemlig om vi mon ved at fokusere på at udvikle sanser og motorik på individniveau (med meget mere dannelses fokus her), simpelthen kan komme vold og uretfærdig misbrug til livs, begrænse udviklingen af psykiske lidelser, og måske skabe en bedre og mere ’kærlighedsfyldt’ (forstående, rummende og accepterende) verden. Blot ved at lære barnet sin krop godt og grundigt at kende. Og imens det foregår, de andres kroppe.

Nyere forskning viser at aggression er indlært, altså noget vi kan arbejde aktivt med at udgå at lære børn, og noget vi også kan aflære voksne. Aggression er altså ikke noget vi lider af som art.

Børn har en umiddelbar tilgang til livet, og går ud og prøver det af[1], og vi voksne har enorm ’magt’ over hvilke adfærdsformer vi tillader og hvilke værdier vi oplever som væsentlige for at børnene kan overleve og klare sig godt. Det er i den nærmeste udviklingszone[2] at barnets læring foregår, i en interaktion med en kyndig voksen

Men hvad nu hvis vi lærer dem noget der ikke er nødvendigt mere. Lærer dem at det er godt at konkurrere, og vinde. Hædrer sportsfolk for at skabe idoler og identifikations modeller, at det er godt at stræbe efter at få høje karakterer. Og at dem der får dem, får de højeste stillinger, og med lov i hånd i demokratiets navn, kan bestemme over dem der ikke ku klare ’kampen’, og derved bestemme ’livets lege’ for det store flertal. Med Markedskræfterne og love/regler. (Okay i mange sportsgrene som

[1] Tænk på barnet i trods alderen, dette barn er netop modnet så meget at frontallapperne er blevet aktive (ansat direktøren i blok 1) og barnet eksperimentere med at sige nej, og se hvad der sker ved det for at lære, ikke for at være umuligt og trodsig.

[2] Ifølge vygotsky, han mener at det kun er indenfor den nærmeste udviklingszone at kognitiv forandring kan foregå. Idet barnet kun tør være usikkert og åbne netop over for disse nærmeste personer. ’schaffer social udvikling’ side 285

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue