kulturmødet

Kultur er præget af forskellighed i værdier og vaner. Naturen er præget af kaos og rytmer (orden vil nogen sige).

Naturen er ligeglad med værdier, synspunkter og vaner, den er der bare som den er, kultur styring giver skarpe fronter, en påtaget undskyldning til med ret til at krænke, presse og indlemme andre i værdisystemer.

En vigtig forskel på natur og kultur er, at kultur er menneskeskabt, og naturen netop ikke skabt af mennesker.

Man kan påstå at kulturen og de mange problemer mellem kulturer ikke ville eksisterer hvis vi indså det bare er ideer til liv og måder at leve på.

Men vores ‘natur’ påvirkes af kultur, såvel ritualer, vedtagne praksis og værdier påvirker os og den biologi vi indeholder. Kultur er nærmest en konsekvens af menneskets eksistens. Kultur er som et direkte resultat af menneskers virksomhed på jorden. I et land som Danmark er det faktisk svært at finde natur, der ikke er stærkt påvirket af mennesket og kultur.

Kulturmøder

 

pædagogiske lege med medierne

Når børn og dramapædagoger mødes i medielege er børn ofte mere motiverede og engagerede end i traditionelle ‘gammeldaws’ lege.

Dramapædagogik er en del af udviklingen af mediesamfundet. En bærbar computer og en mobiltelefonen, et videokamera, er blevet en del af børn og unges hverdag.

Figurer, fortællinger og fortælleformer fra film og computerspil blever helt naturligt brugt i børns leg.
De er børn nye legekultur. Hvordan kan en pædagog/ dramapædagog bruge de nye muligheder?

Børn i mediesamfundet
Børns legs er idag mediebaseret. Figurerene, scenen, forskellige rekvisitter sættes hver dag på spil på børns legeplads, eller i baghaven hjemme.

Når pædagoger og andre voksne lytter til legen, vil det kun tage kort tid at opdage at computerspil, film eller tv-serier, x faktor mm, optager børnene, og omformes til dramatiske lege eller intense samtaler plus uendelige mængder af tegninger og andre æstetiske udtryk.

Dramapædagogen kan regne med at børnene er mere kompetence i drama lege og formodentlig har set alt fra tegnefilm over science fiction og terrorhandlinger i tv’s primetime.

Børnene har en instinktiv fornemmelser for handling og indhold i interaktive fortællinger.
Børnene har også en mobiltelefon med i baglommen som mange skoler/sfo’er forbyder de bruger. Hertil kommer børns naturlige brug af sociale medier og chat. Hvordan dramapædagogen møder alle disse erfaringer, får betydning for børnemes engagement og medleven.
Børns egen leg med medier kan være den bedste og største inspirationskilde

Den kinæstetiskesans, en kombination af den taktile sans og den proprioceptive sans

Den kinæstetiskesans er en kompination af den proprioceptive sans og den taktile sans. Altså

En samlet indre sanseoplevelse af hvad der foregår i kroppen, og den måde den ’bevæger’ os på. Den er en sans der har betydning for feks at orientere os i mørke, at genkende overfladen og formen på et objekt uden at se det, og i øvrigt også gør det muligt at bevæge fingre og hænder for at spille på gameboy.

Bearbejdelsen af data fra det kinæstetiske sansesystem er vigtigt for børns trivsel, oplevelser, læring og udvikling. Har de problemer med denne sans, vil de virke klodsede og fummelfingrede, og ukoncentrerede. Man kan måske sige at ’de har nok i sig selv’ og ikke overskud i deres system til at klare den ydre udfordring, idet alt opmærksomhed og energi går med at holde balancen, og koordinere f.eks. synssansen, og balancen.[2]

[2] Det at holde balancen kræver meget opmærksomhed. I behandling af angst lidelser bruger man at få brugere til at stå på et ben, når de oplever angst i f.eks. en supermarked kø. Angst niveauet nedsættes øjeblikkeligt, idet kroppen har brug for energien/opmærksomheden til at holde balancen. Kilde jysk fobiskole

slådslege, identitetsudvikling og skemata

I slådslege sker der en sanse og motorisk udvikling gennem arbejdet med slås lege, og svær produktion og i kampen.

Disse slåslege virker ind på børnenes identitets oplevelse, deres selvforståelse og de tanker de kan gøre sig om sig selv og deres muligheder i verden. Altså basal antagelser(skemata) om deres virke og værd i verden => selvværd. Deres selvfølelse kan styrkes, men opblæsthed og illusioniske ideer om egen styrke står også for fald i sådan en leg.
Heldigvis kan man ikke løbe væk fra den man er, og det illusioniske barn vil få en mere jordnær og kropsforankret opfattelse af sig selv, som kan give barnet en solid forankring i kroppen og som holder bedre i længden, når barnet måske møder ’krisetider’. ’Det ved hvem det er og hvad det kan og ikke kan’

Udviklingen af sanserne og motorikken er helt basale for at lære at mestre kommende udfordringer og skabe meningsfulde kontakter til andre. At opbygge et godt socialt netværk, hvor mennesket kan boltre sig med at udforske og lære om ’alt mellem himmel og jord’ . I fællesskabet, i en meningsfuld sammenhæng og i tryghed til at ’jeg kan klare de udfordringer der kommer, jeg kan lykkedes selv og sammen med andre’.

Sanserne er input og motorikken er output, efter en bearbejdning i hjernen.

Slåslege arbejder med kroppen/sanserne og skaber kropslige erkendelser. Og skærper bla. koncentrationsevnen, Barnet forankrer sig bedre i sig selv, og får bedre overskud til at lære. Da det direkte gavner barnets evne til at lære, gavner det skolen. Det gavner skolen ved at give engagerede/koncentrerede, elever der er bedre til at fortolke andres signaler. Det giver mere ro (mindre konflikter) og mulighed for øget faglighed. Det gavner samfundet. Og individet selv.

Perspektiver og utopier.

Jeg stødte ind i andre interessante ting undervejs i projektet, nemlig om vi mon ved at fokusere på at udvikle sanser og motorik på individniveau (med meget mere dannelses fokus her), simpelthen kan komme vold og uretfærdig misbrug til livs, begrænse udviklingen af psykiske lidelser, og måske skabe en bedre og mere ’kærlighedsfyldt’ (forstående, rummende og accepterende) verden. Blot ved at lære barnet sin krop godt og grundigt at kende. Og imens det foregår, de andres kroppe.

Nyere forskning viser at aggression er indlært, altså noget vi kan arbejde aktivt med at udgå at lære børn, og noget vi også kan aflære voksne. Aggression er altså ikke noget vi lider af som art.

Børn har en umiddelbar tilgang til livet, og går ud og prøver det af[1], og vi voksne har enorm ’magt’ over hvilke adfærdsformer vi tillader og hvilke værdier vi oplever som væsentlige for at børnene kan overleve og klare sig godt. Det er i den nærmeste udviklingszone[2] at barnets læring foregår, i en interaktion med en kyndig voksen

Men hvad nu hvis vi lærer dem noget der ikke er nødvendigt mere. Lærer dem at det er godt at konkurrere, og vinde. Hædrer sportsfolk for at skabe idoler og identifikations modeller, at det er godt at stræbe efter at få høje karakterer. Og at dem der får dem, får de højeste stillinger, og med lov i hånd i demokratiets navn, kan bestemme over dem der ikke ku klare ’kampen’, og derved bestemme ’livets lege’ for det store flertal. Med Markedskræfterne og love/regler. (Okay i mange sportsgrene som

[1] Tænk på barnet i trods alderen, dette barn er netop modnet så meget at frontallapperne er blevet aktive (ansat direktøren i blok 1) og barnet eksperimentere med at sige nej, og se hvad der sker ved det for at lære, ikke for at være umuligt og trodsig.

[2] Ifølge vygotsky, han mener at det kun er indenfor den nærmeste udviklingszone at kognitiv forandring kan foregå. Idet barnet kun tør være usikkert og åbne netop over for disse nærmeste personer. ’schaffer social udvikling’ side 285

de syv inteligenser, multi inteligenserne

den amerikanske psykolog Howard Gardner foreslog i starten af 1980′erne et nyt syn på intelligens, som inkluderer musik, rumlige forhold og selverkendelse, udover matematiske og sproglige evner.

Intelligens forstås som: Den generelle mentale evne til at beregne, ræsonnere, opfatte sammenhænge og analogier, lære hurtigt, gemme og genkalde information, bruge sproget flydende, klassificere, generalisere samt tilpasse sig til nye situationer.

Howard Gardner udviklede på baggrund af traditionel intelligens forståelse syv intelligenser:

Den logisk matematiske intelligens

tænker logisk,giver konkrete svar, god til tal og abstrakte koncepter, den rationele tænker, videnskabelige indfaldsvinkler,tænker i sort/hvidt – enten/eller, leder efter mønstre og forbindelser, bruger lister, uden kompromiser, har fikse ideer

Den sproglige intelligens
sproget både modersmål og andre, udtrykke sig og forstå andre. Poeter specialister i denne intelligens,og hos forfattere, fortællere, speakere, journalister, advokater, entreprenører og sælgere.

læser, skriver og lytter,fascineres af ord, deres mening og oprindelse.

Den musikalske intelligens
høres mønstre og genkender dem, husker dem .

holder forskellige former for musik,husker let melodien, rytmesans,synger med, nynner, slår med på rytmen , god danser mm

Den rumligt visuelle intelligens
rumlige forståelse af verden for sit indre blik. Sømænd og piloter, skakspillere og skulptører ser ting for deres indre blik. Bruge i kunst af malere og skulptører, og i videnskaben af både fysiologer og topologer.

opmærksom på visuelle detaljer, nyder alle kunstarter, visuel forestillingsevne ,tegner, tegner kruseduller retningssans, se film/tv, puslespil, ser hvordan de forskellige brikker passer, Optager videoer, farveforståelse, mm

Den kropslige intelligens
Evne til brug af hele kroppen, og dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. atleter, skuespillere, tryllekunstnere og dansere.

masser af sports udøvelse, praktisk anlagt, hobbyer som håndværk og modelbygning,rører ved tingene,skal afprøve tingene, god balanceevne,går meget,er udendørstypen, en god danser,prøver sig frem, kan ikke sidde stille, et livligt kropssprog

Den personlige intelligens
evnen til at forstå sig selv, hvem er jeg og hvad kan jeg,og hvad har jeg lyst til at gøre, gode til at løse problemer, man ved hvor man har dem.

selvbevidste, motiverede, beslutsomme, eftertænksomhed/stille, vil helst arbejde alene,foretrækker eget selskab ,tænker og dagdrømmer meget

Den sociale intelligens
Evne til at forstå andre mennesker. Specielt bruges den hos undervisere, sælgere og politikere.

menneskekendere,foretrækker at have selskab og lave gruppearbejde, mange nære venner stor motivator for andre, medlem af flere klubber,bemærker andre og deres andres humør,bekymrer sig om andre mennesker, måske en festabe

Gardner definerer intelligens som “evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som er værdsat i en eller flere kulturer”

Sanselege – Listeleg

KATEGORI:
Lege / Samarbejdslege
Lege / Strategilege
Lege / Sanse- og iagttagelseslege

BESKRIVELSE
Deltagerne danner en rundkreds med et stort mellemrum mellem de enkelte personer og tager derefter bind for øjnene. Inde i rundkredsen anbringes to deltagere uden bind for øjnene.

De to deltagere i midten skal have bundet et ben sammen (dvs. højre ben på den ene og venstre ben på den anden). Disse to deltagere skal nu forsøge at snige sig ud af rundkredsen uden at røre de øvrige.

Hvis de kommer ud uden at andre rører dem, skal to nye ind, ellers må de prøve en gang til.

MATERIALER
Ingen

INDE/UDE
Indendøre og udendøre

STED
Intet særligt sted påkrævet

BEMÆRKNINGER
Ingen

ANTAL
12-100

ALDERSGRUPPE
8-100

sanseintegration er vigtig, finmotorikken og indfølings evnen styrkes

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue