fortsat fra tidligere artikel.. dyrets aggressive reaktion’ deres lov, og en strategi der i vores ’medbestemmende’ kultur må siges at være ’ikke i orden’. I praksis frigøres forskellige hormon stoffer (via signalstoffer fra hypofysen), b.la. Adrenalin og kortisol direkte i blodbanen. Den sympatiske[1] del af det autonome nervesystem er nu aktiveret. Der opstår flere virkninger i kroppen. (se fodnote 22 og 23 for mere.) kroppen indstilles på kamp, og hukommelsen skærpes på de områder der har betydning for at overleve de opståede trusler.
Det ser ud til at være en rigtig gode muligheder for af lære at håndtere disse automatiserede reaktioner gennem slås legende. Hertil kommer muligheden for udvikling af hensigtsmæssige coping strategier der gir gode sociale relationer, og basis for det ’gode liv’. Tænk på i slås legens hede, at de mærker pulsen øges, og at man bliver stakåndet, og får en sær svimlende fornemmelse i hovedet, og at det i øvrigt går over bagefter. Eller opleve at man bliver såret og krænket og bliver vred, og virkeligt oplever ’kamp hormonernes virke’. Det er at lære sig selv at kende, på en sund fysisk/psykisk måde. Det kræver selvfølgeligt at pædagogerne søger for at bearbejde de problematikker der opstår og giver ros for den ’rigtigt udførte kamp’ og den gode empatiske adfærd. Fortælle barnet at det ikke handler om at vinde eller tabe men om at være –> være med. Måske vinder barnet en anden gang.
Barnet spejler både de voksnes reaktions måder og også deres kammeraters. De ser måske hvordan et andet barn får sin vilje ved at blive vredt og har fået et positiv ’gevinst’ for det. Som f.eks. at tage magten fra den voksne der ikke ku klare aggressionen. Eller nogle andre børn vælger af frygt at følge det aggressive barn, fordi de er bange for at gå imod det, hvorved et andet barn kan tolke at det aggressive barn er et stærkt og populært barn. Barnet øver sig så muligvis senere i at gøre det samme.
Det er med udgangspunkt i den antagelse at aggression er tillært, at disse slås projekter/rollespil har deres berettigelse. Også selvom der er middelalderlige undertoner. Der vil ’filosofisk set’ kunne udvikles en helt ny verdens orden, hvis alle lærte at reagere fornuftigt på deres oplevede frustrationer. En måske utopisk tanke udledt af denne antagelse er at vold, krig og flere psykiske sygdomme ville miste deres ’arnested’. Ved den sanse motoriske udvikling og kropsbundne identitets udvikling.
En summeren af barnets erfaringer via slåslege:
Kropserfaringer, om egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, og bevægelsernes koordination, som fører til erkendelser.
Sociale erfaringer, om den andens krop, om hvordan man behandler den anden, om hvad der er rimelig adfærd og hvad der er fair, respekt, samarbejde, strategi, og måske nye venner.
[1] den modsatte side kaldes den parasympatiske del og klarer ’restitutionen’, gen opbygger energi reserver, reparere beskadigelser, tilbage stiller kroppen til afslappet tilstand. Se mere under fodnote 22 og 23
