Anerkendelse:
Anerkendelse er baseret på en ligeværdig relation.
Anerkendelse er ikke en måde at kommunikere på.
Anerkendende relationer er en måde at være til stede på.
Berit Bae’s 4 kendetegn for anerkendende væremåde:
Forståelse
-
At forstå den andens mening og intention
-
Aktiv lytning
-
Åbenhed
Bekræftelse
-
Kommunikere forståelse tilbage (ikke ros, men åbenhed baseret på lytning – i ros ligger også en voksenvurdering, og bør af denne subjektive årsag undlades)
-
Spejling eller gentagelse,
-
åbne, underende og accepterende spørgsmål
Åbenhed
-
Opgivelse af kontrol
-
Opgivelse af styring (dvs. ingen subjektive vurdering)
Selvrefleksion og afgrænsethed
-
Reflekterende i forhold til egne subjektive følelser, oplevelser og reaktioner
-
Skelne objektivt mellem egne og den andens oplevelser
-
Opmærksomhed på egen væremåde og evt. uønsket reaktion på den
Ikke anerkendende adfærd:
-
Lukkede spørgsmål med ja nej svar.
-
Kontrol
-
Vurdering af alle udsagn
-
Følelsesmæssig distance eller neutralitet
-
Problemer med at adskille egne og andres interesser fra hinanden
-
Udtrykke egne intentioner og oplevelser i stedet for at lytte og forstå andres
-
Definition af den anden
-
Afspore og aflede den anden fra dets oplevelse, for selv at styre begivenhederne
Kilder:
Bae, Berit & Wastaad, Jan Erik (1999): Erkennelse og anerkjennelse perspektiver på relationer s. 33-60
Emilien Kinge(2000): Empati og børn med specielle behov