Skema til registrering af Angst hierarki for at kunne gøre klar til at arbejde med eksponering i en dagligdags situation.
Der startes altid med eksponering i de ting man lettest kan overskue, for at udvikle evnen til at mestre angsten, og på sigt overvinde angsten situation for situation.
‘Skadebogen’ er en praktisk lommme bog. Skadebogen viser behandlingsforslag til de mest almindelige ortopædkirurgiske skader.
I skadebogen kan der findes en tidshorizont og evt. komplikationer der kan komme ved mange forskellige skader.
En klassifikations oversigt med frakturer, oversigt over vurdering ved forbrændinger, multitraumer, kranie- og hjerneskader, columna- og medullaskader, thoraksskader, tandskader, øjen-og øreskader gør det muligt af lindre mange af de skader man kommer ud for.
Diagnose koderne er efter ICD-10, samt der er behandlingskoder. Koder til mere komplicerende lidelser er også includeret.
Skadebogen er skrevet af:
overlæge dr.med. Bengt Lund, uddannet på Århus Kommunehospital, arbejdet på Ortopædisk hospital i Århus og Århus Amtssygehus. Bengt Lund har arbejdet som klinisk lektor ved Århus Universitet og som overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus.
Positive tanker fører kun til positive følelser, når personen er overbevist om de er rigtige.
Citat Aaron T. Beck
Aaron t. Beck var den der oprindeligt startede den retning af psykologien der kaldes Kognitiv Adfærdsterapi. Han arbejdede med mennesker med depressioner, og med hvilken indflydelse arbejdet med tankerne skabte forandringer i følelserne og i personens energi niveau.
Lyset regulerer døgnrytmen for mennesker via et indre ur, dette er placeret forest I hjernen. Uret er ikke synkroniseret (sært nok) med den astronomiske dag-nat cyklus, men går med en døgn tid på 24,5 timer.
Lysets opståen hver morgen nulstiller uret, og dermed passer vores døgn til astro døgnet. Blinde personer har eksempelvis problemer med døgn rytmen. Jetlag er et andet eksempel på når uret kommer ud af trit med døgn rytmen.
Ser vi på problemet med vintertræthed ud fra en anatomisk-biologisk vinkel, ser det ud til at hormonet melatonin er involveret i kontrollen af vores døgnrytme. Melatonin produces af en kirtel der hedder koglekirtlen som er en del at hypotalamus, placeret I mellemhjernen.
Dannelsen af dette hormon påvirkes af lys. Men hormonet I sig selv påvirker døgnrytmen. I Danmark er det ikke pt. lovligt at sælge melatonin. Lægen kan ordinere det, og det kan findes på nettet. Nogle helsekost forretninger og alternative behandlere har dette hormon på lager. Lys påvirkning hæmmer udskillelsen af hormonet og vi vågner op. Niveauet af melatonin vokser ved mørkets frembrud, og vi bliver trætte. Helt enkelt.
Gammel erfaring viser dog også at fænomenet eksisterede på vore oldeforældres tid. Og at lys påvirker stemningslejet og følelserne. Hvis vi tager en neuro-psykologisk vinkel på problemet, viser hjerne forskningen at der er en fysisk forbindelse mellem øjet og hjernens område for følelser: det limbiske system.
Det limbiske system vurderer om det er godt eller skidt, og fremkalder som reaktion på det manglende lys, reaktioner som træthed, tristhed, negative føle/tanke systemer mm.
Problemet er størst I de nordiske lande, eller rettere sagt for mennesker på den nordlige og sydlige halvkugle. Mennesket er skabt til en rytme på 12 timers lys og 12 timers mørke, og det at vore forfædre har bevæget sig væk fra ækvator og herop til det vi kalder Danmark, har gjort at sæson svingningerne er en del af vores kultur.
En kultur hvor der er døgnåbent, og altså i direkte opposition til de naturlige reaktioner som trætheden er som reaktion på lysmangel. Læs videre “Vintertræthed artikel 4 af 4”
Enhver situation vi oplever i hverdagen udløser tanker, følelser, kropslige reaktioner og disse udløser en adfærd i vores livsverden. Problemer med angst er ofte at tanker, følelser og kropslige fornemmelser bliver mudret sammen og virker helt uoverskuelige. For hvad kom først, uro i maven, varmebølger, hjertebanken, var det en sansning der udløste gamle reaktions mønstre, var det en tanke der gav det sidste skub til at udløse et angstanfald?
Situations analyse skemaet herunder bruges når man gerne vil undersøge ens angst nærmere og bruges til det der kaldes eksponering i kognitiv adfærds terapi. Der kommer en videoguide om brugen af skemaet.
Dette skema skal bruges sammen med en serie af artikler, ebog og video guider der viser hvordan skemaet bruges i praksis
Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information
Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie