Kategori: depression

Depression er en psykisk slidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje, lavere energi med dårligt humør. Der er forskel på når ordet bruges i folkemunde, her bruges depression ofte også til at beskrive almindelig tristhed. En klinisk depression er dog mere alvorlig. En klinisk depression er som hoved regel behandlingskrævende, enten medicinsk eller med kognitivterapi. Kernesymptomerne i en deprerssion er den enormt dybe tristhed, som oftest medfører tab af interesse for alt det man ellers godt kan lide, og lavt selvværd er en en effekt af depressionen. Desudeen rammes man kropsligt og adfærdsmæssigt af søvnløshed, manglende sexlyst, koncentrationsbesvær og hæmning feks taler depressive ofte langsomt og i enstavelses ord

Robusthed’s forskning

Rødderne til forskning i mental robusthed

Forskningen i metal robusthed har sit afsæt i udviklingspsykologien.

Udviklingspsykologien har traditionelt med børn og unges normale sunde udvikling at gøre, og her har man erfaringer med børn og unges mentale udvikling .

Specielt fire forskere bidrager til en ny forståelse af voksnes mentale robusthed og styrke ved modgang:

Norman Garmezy, Emmy Werner, Ann Masten og Martin Seligman

Stress forskerne (f.eks. Bo Netterstrøm) har erfaringer med at mennesker der er gået alvorligt ned med stress, aldrig kommer op på fuld arbejdskapacitet igen!

Konsekvenser ved langvarig press, og evt. Udløsning af stress, depression:

Væsentligt sænket arbejdskapacitet
hukommelse rammes
læsehastig lav, eller
slet ikke koncentrations evne til læsning.

Arv og miljø har stor betydning for robusthed, men fortæller langt fra hele historien om hvad robusthed er for en evne.

Ud over Biologi og genetisk arv, har psykosocialt miljø job/privat, og andre psykologiske forhold signifikant betydning.

Udløsere af arbejds relateret stress*:

diffus ledelse
flere chefer
skiftende chefer
manglende opbakning blandt kollegaer
konflikter om opgaver (hvem, hvad, hvornår)
mangel på ressourcer
ingen eller mangelfuld støtte til at løse de opgaver der forventes, eller man blev ansat til

* Bo netterstrøm, Hans Henrik Knoop, arbejdstilsynet, stressforeningen, angstforeningen, depressionsforeningen m.fl.

‘Modstand gør ikke stærk’ i sig selv

Fem robustheds faktorerer

Mental robusthed kommer ikke ved at følge den herskende myte ‘modstand gør stærk’, men af det stik modsatte faktisk

Opøvelse af færdigheder i problemløsning & tænkning er psykologiske evner der fører til positive følelser, positive relationer og følelser, hvilket fører til en positiv og konstruktiv kommunikation.

Der er en række faktorer der set fra en forskningsmæssig optik, gør individer i gruppen robuste og mentalt stærke:

gode positive relationer
tilhørende positive følelser
afstemt selvregulering
bruge sine styrker i det man gør
til at løse udfordringer gennem problemløsnings rettet tænkning,

Litteratur:

Eva Hertz, ‘Robust, lær at mestre modgang’

The Resilience Factor: 7 Keys to Finding Your Inner Strength and Overcoming Life’s Hurdles

4 veje til mere entusiasme og velvære

Mennesker med et højt engagement, entusiasme, selvtillid og en stærk følelse af velvære, er mennesker der har en hjerne med et højt dopamin niveau.

Mennesker med et faldende niveau af dopamin i hjernen går med følelser af tomhed, tristhed, er mere irritable, føler meningsløshed og lider af kedsomhed.

De 4 veje til mere dopamin

– Dopamin niveauet stabiliseres med solide proteinrige fødevarer som ost, kød, mandler, roer, æg, korn
– Dopamin niveauet kan hæves hurtigt med chokolade. Chokolade indeholder bla. et molekyle der minder om marihuana
– Dopamin mængden øges med motion og pudsigt nok ved koncentreret læsning
-Dopamin kan øges lynhurtigt med små mængder af alkohol, men pas på denne løsning, det kan skabe skadelig afhængighed. Homosapiens.cc fralægger sig ethvert ansvar hvis nogen udvikler afhængighed af alkohol.

hvordan trænes positiv psykologi

Positiv tænkning styrkes på flere måder.

Prøv at skrive tre gode ting der er sket idag, som du er taknemmelig for, helst nye ting, skriv så hvorfor det var gode og positive oplevelser for dig.

Ifølge den positive psykologi (efter Martin Seligman ) bliver vi sundere af at fokusere på det gode og positive.

Dyrk dine styrker, gør mere af det du er god til.

Gør noget godt for andre, noget altruistisk.

Lykke påvirker hjernen på en bestemt måde.

Neurotransmitterne serotonin og dopamin udløses ved lykke følelse og skaber glæde, mening og selvtillid.

Neurotransmitterne for lykke/depression er at finde i det limbiske system.

Forskning tyder på, at lykkefølelsen er en arvelig egenskab og at generne spiller en væsentlig rolle.

Studier viser, at børn af lykkelige forældre har større sandsynlighed for at være lykkelige, end børn af mindre lykkelige forældre.

Selvom miljøfaktorer også spiller en rolle, antyder resultaterne, at genetikken har en betydelig indflydelse på ens lykkefølelse.

Forskning har også vist, at der er en arvelig komponent til personlighedstræk, der er forbundet med lykkefølelse, såsom positivitet, tilfredshed og optimisme.

Undersøgelser om genetisk indflydelse på lykke

Lykke og genetik: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3933812/
Arvelighed af lykke og velvære: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5810416/
Genetisk påvirkning af subjektivt velvære: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4354297/
Sammenhængen mellem genetik og lykke: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3029708/

mere om positiv psykologi’s baggrund

Hvorfor udvikles Depression

Det har vist sig at det ikke så meget er stress over arbejdsmængden der har betydning for udviklingen af depression, men at det psykiske arbejdsmiljø har afgørende betydning.

En bred omfattende undersøgelse i blandt Århus kommunes offentlige ansatte, peger på at uretfærdige arbejdsgange og uretfærdige chefer forøger risikoen for udviklingen af en egentlig depression.

Undersøgelsen blev lavet på flere forskellige typer offentlige arbejdspladser og det var både spørgeskemaer og interview der blev brugt for at lave en valid videnskabelig data indsamling.

Hoved konklusion

Det er ikke den forøgede mængde kortisol der giver depression, tvært imod ser det ud til at en lav mængde af stress hormonet fører til følsomhed overfor udvikling af depression
det psykiske arbejds miljø har stor betydning, nærmere retfærdighed i arbejdsmiljøet, retfærdig ledelse har betydning for udvikling af depression
arbejdsmængden og hastigheden er ikke så vigtig ved depressions udvikling

Bag undersøgelse stod bla. Ph.d. og psykolog Matias Brødsgaard Grynderup

Matias Brødsgaard Grynderup er ansat hos Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet

Matias Brødsgaard Grynderup har tidligere været ansat hos Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital

nervesmerter

‘nervesmerter’ kaldes for ‘neurogene smerter’ eller ‘neuropatiske smerter’.

Nervesmerter er ofte en brændende, jagende, prikkende, stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende, irriterende smerte form, der er svært at forklare hvordan føles. Hvor meget eller lidt af disse symptomer der mærkes afhænger af personen der oplever det. Smerte oplevelse er en individuel ting.

Sammen med nervesmerter kan der forekomme Metalisk smag i munden: ‘ en smag af jern’, sitren og trækken i kinden, ved øjne (ticks), isnen i tænder mm.

Hos nogle personer er der konstante smerter, mens andre har ‘anfald’ af smerter.

Det kan også føre til øget sensitivitet i huden så at let berøring eller kontakt med noget koldt føles ubehageligt eller direkte smertefuldt.

Det kaldes så allodyni. Dette kan i nogle tilfælde gøre, at man ikke kan holde ud at have tøj på området, eller at det gør ondt at tage bad.

Nervesmerterne forværres ved sygdom, i kulde, og ved stress.

Nervesmerter kan være meget voldsomme. De kan i nogle tilfælde ledsages af depression og kan give anledning til, at man ikke kan klare et job eller klare dagligdagens gøremål.

Negative Tanker

Som mennesker har vi en tendens til at tage tanker om verden for givet, som fakta.
Vi har på en eller anden måde indbyggede ind programmerede forestillinger om verden, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved i dagligdagen.

Vi kører bare på automatpilot. Ny udvikling i tænkningen sker når vi kikker på tankerne og sætter dem i en historisk kontekst.