Robusthed’s forskning

Rødderne til forskning i mental robusthed

Forskningen i metal robusthed har sit afsæt i udviklingspsykologien.

Udviklingspsykologien har traditionelt med børn og unges normale sunde udvikling at gøre, og her har man erfaringer med børn og unges mentale udvikling .

Specielt fire forskere bidrager til en ny forståelse af voksnes mentale robusthed og styrke ved modgang:

Norman Garmezy, Emmy Werner, Ann Masten og Martin Seligman

Stress forskerne (f.eks. Bo Netterstrøm) har erfaringer med at mennesker der er gået alvorligt ned med stress, aldrig kommer op på fuld arbejdskapacitet igen!

Konsekvenser ved langvarig press, og evt. Udløsning af stress, depression:

  • Væsentligt sænket arbejdskapacitet
  • hukommelse rammes
  • læsehastig lav, eller
  • slet ikke koncentrations evne til læsning.

Arv og miljø har stor betydning  for robusthed, men fortæller langt fra hele historien om hvad robusthed er for en evne.

Ud over Biologi og genetisk arv, har psykosocialt miljø job/privat, og andre psykologiske forhold signifikant betydning.

Udløsere af arbejds relateret stress*:

  • diffus ledelse
  • flere chefer
  • skiftende chefer
  • manglende opbakning blandt kollegaer
  • konflikter om opgaver (hvem, hvad, hvornår)
  • mangel på ressourcer
  • ingen eller mangelfuld støtte til at løse de opgaver der forventes, eller man blev ansat til

* Bo netterstrøm, Hans Henrik Knoop, arbejdstilsynet, stressforeningen, angstforeningen, depressionsforeningen m.fl.

‘Modstand gør ikke stærk’ i sig selv

Fem robustheds faktorerer

Mental robusthed kommer ikke ved at følge den herskende myte ‘modstand gør stærk’, men af det stik modsatte faktisk

Opøvelse af færdigheder i problemløsning & tænkning er psykologiske evner der fører til positive følelser, positive relationer og følelser, hvilket fører til en positiv og konstruktiv kommunikation.

Der er en række faktorer  der set fra en forskningsmæssig optik, gør individer i gruppen robuste og mentalt stærke:

  • gode positive relationer
  • tilhørende positive følelser
  • afstemt selvregulering
  • bruge sine styrker i det man gør
  • til at løse udfordringer gennem problemløsnings rettet tænkning,

Litteratur:

Eva Hertz, ‘Robust, lær at mestre modgang’

The Resilience Factor: 7 Keys to Finding Your Inner Strength and Overcoming Life’s Hurdles

 

4 veje til mere entusiasme og velvære

Mennesker med et højt engagement, entusiasme, selvtillid og en stærk følelse af velvære, er mennesker der har en hjerne med et højt dopamin niveau.

Mennesker med et faldende niveau af dopamin i hjernen går med følelser af tomhed, tristhed, er mere irritable, føler meningsløshed og lider af kedsomhed.

image

De 4 veje til mere dopamin

– Dopamin niveauet stabiliseres med solide proteinrige fødevarer som ost, kød, mandler, roer, æg, korn
– Dopamin niveauet kan hæves hurtigt med chokolade. Chokolade indeholder bla. et molekyle der minder om marihuana
– Dopamin mængden øges med motion og pudsigt nok ved koncentreret læsning
-Dopamin kan øges lynhurtigt med små mængder af alkohol, men pas på denne løsning, det kan skabe skadelig afhængighed. Homosapiens.cc fralægger sig ethvert ansvar hvis nogen udvikler afhængighed af alkohol.

hvordan trænes positiv psykologi

Skriv tre gode ting ned der er sket idag som du er taknemmelig for, helst nye ting, skriv så hvorfor det var gode og positive oplevelser for dig.

Ifølge den positive psykologi (efter Martin Seligman ) bliver vi sundere af at fokusere på det gode og positive.

Dyrk dine styrker, det du er god til.

Gør noget godt for andre, noget altruistisk.

hvad er positiv psykologi

Lykke påvirker hjernen på en bestemt måde. Neurotransmitterne serotonin og dopamin er på ‘over arbejde’ ved lykke følelse og skaber glæde, mening og selvtillid.

Neurotransmitterne for lykke/depression ligger i det limbiske system.

I fremtiden kan man kunne måle depression og lykke med en hjerne scanner.

Der er en tendens til at lykke følelse er en arvelig ting og muligvis delvist ligger i generne.

mere om positiv psykologi’s baggrund

Offentligt ansatte svines til pga. Stress og depression

Dagens emne er at offentlige ansatte svines mere til end tidligere. Statsministeren nævnte det også i hendes nytårstale.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/01/26/233923.htm

Men hvorfor sker det? Reformer og lovgivning, urimeligheder osv. er den ydre stimuli, men hvad sker der indeni den enkelte?

Følelser, tanker,  kropslige tilstande , adfærd hører uløseligt sammen.

Folk bliver i stigende grad presset direkte på eksistensen, overlevelsen, når de mister deres ydelser, deres job.

Deres netværk og selvværd får også et knæk, og rigtigt mange i ledighed får stress og depression problemer.

Depression behandles ofte med de såkaldte lykkepiller, ssri og snri preparater. En af de kendte virkninger og bivirkninger af pillerne er aggression.

Stress i sig selv er en overlevelses tilstand der opstår fordi ens tilpasningsevne forlængst er overskredet pga. en kombination af indre og ydre omstændigheder.

Set fra naturens side skal mennesket, homo sapiens, bide fra sig og kæmpe når det presses på overlevelsen.

Her tager naturen over, følelserne får frit spil, kommer ud af kontrol og adfærden er som sådan sund når den er udadrettet og ikke bare vendes indad. Vendes den indad bliver det til angst og depression.

Så et af svarene på hvorfor de offentligt ansatte svines mere til, er at mennesker er presset af kulturens ideologier med dets love og regler. Naturens reaktioner i mennesket bliver aktiveret, for det er måden mennesket nu en gang er på.

Hvorfor udvikles Depression

Det har vist sig at det ikke så meget er stress over arbejdsmængden der har betydning for udviklingen af depression, men at det psykiske arbejdsmiljø har afgørende betydning.

En bred omfattende undersøgelse i blandt Århus kommunes offentlige ansatte,  peger på at uretfærdige arbejdsgange og uretfærdige chefer forøger risikoen for udviklingen af en egentlig depression.

Undersøgelsen blev lavet på flere forskellige typer offentlige arbejdspladser og det var både spørgeskemaer og interview der blev brugt for at lave en valid videnskabelig data indsamling.

depression udvikles primært pga. uretfærdighed og urimelighed

Hoved konklusion

  • Det er ikke den forøgede mængde kortisol der giver depression, tvært imod ser det ud til at en lav mængde af stress hormonet fører til følsomhed overfor udvikling af depression
  • det psykiske arbejds miljø har stor betydning, nærmere retfærdighed i arbejdsmiljøet, retfærdig ledelse har betydning for udvikling af depression
  • arbejdsmængden og hastigheden er ikke så vigtig ved depressions udvikling

Bag undersøgelse stod bla. Ph.d. og psykolog Matias Brødsgaard Grynderup

Matias Brødsgaard Grynderup er ansat hos Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet

Matias Brødsgaard Grynderup har tidligere været ansat hos Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital

nervesmerter

‘nervesmerter’ kaldes for ‘neurogene smerter’ eller ‘neuropatiske smerter’.

Nervesmerter er ofte en brændende, jagende, prikkende, stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende, irriterende smerte form, der er svært at forklare hvordan føles. Hvor meget eller lidt af disse symptomer der mærkes afhænger af personen der oplever det. Smerte oplevelse er en individuel ting.

Sammen med nervesmerter kan der forekomme Metalisk smag i munden: ‘ en smag af jern’, sitren og trækken i kinden, ved øjne (ticks), isnen i tænder mm.

Hos nogle personer er der konstante smerter, mens andre har ‘anfald’ af smerter.

nervesmerter er konstant tilstede og opløser stille og roligt personen der lider under nervesmerterne

Det kan også føre til øget sensitivitet i huden så at let berøring eller kontakt med noget koldt føles ubehageligt eller direkte smertefuldt.

Det kaldes så allodyni. Dette kan i nogle tilfælde gøre, at man ikke kan holde ud at have tøj på området, eller at det gør ondt at tage bad.

Nervesmerterne forværres ved sygdom, i kulde, og ved stress.

Nervesmerter kan være meget voldsomme. De kan i nogle tilfælde ledsages af depression og kan give anledning til, at man ikke kan klare et job eller klare dagligdagens gøremål.

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue