Hvordan udvikles menneskets nervesystem

Livet for primaten homosapiens starter med at vi sanser ’noget’. Nervesystemet går derefter i gang med at udvikle sig.

Nervesystemet udvikler sig ikke i en lige linie, men som et træ forgrener det sig i flere retninger samtidigt. Det er i starten neuromotorisk udvikling, og senere psykomotorisk udvikling.

Citater:

’Al menneskelig udvikling starter med sansning.’ (ukendt kilde)

’Bevægelse og handling er det grundlæggende i al udvikling’

Vi kan i dag måle at alt sansning ender i hjernens forskellige centre via nervebaner, hvor ’sanse data’ organiseres og fortolkes

Der er tale om komplekse virkemåder, et system hvor mange sammenhænge og funktionsmåder enu er uerkendte. Et biologisk system hvor nogle transmitterstoffer virker hæmmende på frigivelsen af den enkelte nervecelles ’data’, og andre stoffer virker stimulerende.

Forskerne har enu ikke har endegyldige svar, og hver tidsalder ser ud til at skabe nye forståelses modeller. Man har dog gennem de sidste årtier fravristet hjernen og nervesystemet en del af deres hemmeligheder via moderne scannere som CT, PET, SPECT, MRI, spektroskopi mm.

Efterhånden som computerne har fået mere regnekraft, er det blevet muligt at måle på den ’arbejdende hjerne i Real tid.

mange aspekter af udviklingen fører til det hele menneske

Der er rigtigt mange dele i kroppen der skal samarbejde og fungere, når vi som mennesker udvikler os, for senere lære forskellige færdigheder.

Udvikle os så vi kan indgå i den ’sociale sfære’, og deltage på ligeværdig vis med andre menneskelige organismer, i forskellige sammenhænge med til tider meget komplekse regler.

Sammenhænge hvor vi har brug for at mestre vores grundmotorik for at have et overskud til deltagelse.

Sammenhænge hvor det er godt at kende sine egne sansers signaler og have et rigtigt godt kropsforankret selvværd.

Ressourcer om emnet og indhold i artiklen

Hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’ side 86-117

Udtrykket psykomotorik betyder kropslige bevægelser af enhver art, der sættes i gang af viljen.
CT scanner virker som et slags meget kompliceret røngentsstråle apparat, røngentstrålerne roterer omkring personen,, mens en computer opsamler og bearbejder data, som senere omdannes til billeder. PET scanner kan måle blodtilstrømningen i hjernens centre ved at man insprøjter et radioaktivt isotop i blod banen, dette isotop udsender radioaktive partikler som man så kan følge i hjernen.

Forkortelsen MRI står for magnetic resonance imaging, personen ligger inde i et magnetfelt, som får brint atomerne i kroppen til at rette sig ind herefter. Derefter frigir man pulserende radiobølger, som slår atomerne ud af kurs . Når de vender tilbage til deres udgangspunkt udsender kroppens atomer radiosignaler som så analyseres af en computer, hvorefter der dannes detaljerede billeder af vores indre. Scanneren benyttes specielt til at måle på hjernen og rygmarven.

Med udvikling menes her i artiklen både den biologiske og den vi kan tilskrive det omgivende miljø’e påvirkninger, se f.eks . schaffer, social udvikling side 65 og frem, om det biologiske grundlag

Stresslocator en Heart Rate Variability måler

Kan stress måles

Det korte svar er ja stressniveau kan måles.

Der er dog forskel om der tages en lægelig vinkel eller en neuro fysiologisk vinkel. Den almene praktiserende læges forståelse af stress er at det er en egentligt angst tilstand med en øget muskel tonus.

En neuro fysiologisk tilgang til fænomenet stress, giver dog os selv muligheden for måle hvor nervesystemets bias justering er ligenu, og påvirke vores stress niveau med åndedrættet.

Kan vi ved at måle stress niveau blive bedre til at regulere vores autonome nervesystems respons?

Stress kan af læger måles og vurderes ved blod og spyt prøve, hvor niveau af cortisol, adrenalin / noradrenalin vurderes.

Stressniveau kan også ses med forskellige enheder der måler HRV hearth rate viability.

Maling af heart rate of spo2 med stresslocator

Her bruges ‘StressLocator’ der kommer fra happyelectronic, den giver os mulighed for måling af stress niveau via app, og erfaringer fra producentens databaser.

Hrv målt med stresslocator under træning

Billedet herover viser balancen mellem sympatikus og parasymaptikus aktivitet i nervesystemet, efter nogle minutters åndedræt træning.

På billedet ses der mest aktivitet i det parasympatiske nervesystem, ‘rest and digest’. Da muskler er mere afslappede, fører det til mental afslapning, og velvære i krop og sind.

links og resourcer

manual http://download.happy-electronics.eu/ebooks/ebook-stresslocator-en.pdf?pro
http://dotekomanie.cz/2014/07/recenze-zdravotnickeho-zarizeni-stresslocator/
http://smartmania.cz/clanky/stress-locator-profesionalni-meric-tepu-a-psychicke-zateze-tip- ansøgning-til-7772

Link
http://www.droiduj.cz/stresslocator-aplikace/

Android app, der bruges pro version til vise nervesystem balance

https://play.google.com/store/apps/details?id=com.hecz.stresslocatorpro&hl=cs

StressLocator

Hvad er Asperger syndrome

Er det andet end blot neuro diversitet?

Termerne Asperger syndrom og autisme spektrum forstyrrelse hvor kommer de fra?

Sundheds styrelsen bruger koder, kaldet, SKS koder: Sygdoms Klassifikations Koder.

Det er WHO’s ‘International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems’ der har udgivet en 10th Revision (ICD-10), den kaldes:

‘ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics’ (ICD-11 MMS eller blot ICD-11).

WHO lancerede juni 2018 den 11. reviderede version af sygdomsklassifikationen ICD-11. Den blev lanceret som optakt til præsentationen på ‘World Health Assembly’, WHA tilbage i maj 2019. Her blev den vedtaget af medlemslandene.

WHO har meldt ud til medlemslandende, herunder Danmark, at ICD-11 skal træde i kraft fra 1. januar 2022.

Er der nogle kendte personer der har en autisme spektrum forstyrrelse som den fortolkes i ICD-10?

Elon Musk skulle have en Aspergers diagnose. Han er grundlægger af bl.a. PayPal, Tesla og SpaceX, er erklæret havende det tidligere Asperger syndrome.

https://youtube.com/shorts/eR5RbmF1hbw

Asperger syndrome historisk

Det er 25 år siden ICD-10 blev udgivet. Behovet for en tidssvarende klassifikation er vokset, pga. indhold ikke mere matchede de videnskabelige fremskridt og den nyere medicinske praksis, der løbende bliver udviklet og forbedret.

Faktisk udgik diagnosen ‘Asperger syndrome’ tilbage i 2013, således der nu gives diagnosen ‘Autisme spektrum forstyrrelse’ i stedet

Asperger syndrom er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger  der levede fra 1906-1980.

Hans Asperger havde som barn muligvis selv udvist adfærd som lukket personlighed.

Hans Asperger beskrev I 1941 Asperger i sin praksis med iagttagelse af blot fire børn, de havde svært ved at integrere sig socialt.

Hans Asperger kaldte tilstanden “autistisk psykopati” og beskrev tilstanden som en oeraonlighed primært præget af en adfærd med social isolation.

De fire børn manglede nonverbale kommunikationsevner, og de kunne ikke udvise empati for deres jævnaldrende. De udviste også mere klodser socialt adfærd.

Halvtreds år senere var der andre der tog fat i Hans Aspergers arbejde, og standardiseringen af Aspergers syndrom som en diagnose begyndte.

Resultatet afveg væsentligt fra Hans Aspergers oprindelige arbejde og intension. Altså blev de oprindelige iagttagelser af kun fire børn, taget ud af kontekst, og benyttet og generaliseret i anden sammenhænge. Altså ikke et solidt videnskabeligt datagrundlag, ud fra en videnskab teoretisk analyse.

I 1941 var nazisisterne igang med udøvelse af deres racehygiejnepolitik, hvor sterilisering og aflivning af sociale afvigere og psykisk handicappede indgik. I den her periode forsvarede Hans Asperger lidenskabeligt værdien af autisterne.

Han skrev i perioden b.la.:

Vi er overbeviste om, at autister har deres plads i organismen, som er det sociale fællesskab. De opfylder deres rolle godt, måske bedre end nogen anden kunne, og vi taler om mennesker, der som børn har haft de største vanskeligheder og medført umådelige bekymringer for deres omsorgsgivere.”

Hans Asperger kaldte sine unge patienter “små professorer” og var overbevist om at nogle af dem ville være i stand til ekseptionelle præstationer og originale tanker senere i livet.

Hans Aspergers undersøgelse blev offentliggjort midt i 2. verdenskrig kun udgivet på tysk, og blev derfor ikke læst meget i andre lande i den periode.

Lorna Wing udbredte udtrykket Asperger syndrome i engelsktalende medicinske kredse i en publikation udgivet af hende i 80’erne.

Links og ressourcer

Kontakt SKS-koder E: SKSkoder@sundhedsdata.dk

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Aspergers_syndrom

Robusthed’s forskning

Rødderne til forskning i mental robusthed

Forskningen i metal robusthed har sit afsæt i udviklingspsykologien.

Udviklingspsykologien har traditionelt med børn og unges normale sunde udvikling at gøre, og her har man erfaringer med børn og unges mentale udvikling .

Specielt fire forskere bidrager til en ny forståelse af voksnes mentale robusthed og styrke ved modgang:

Norman Garmezy, Emmy Werner, Ann Masten og Martin Seligman

Stress forskerne (f.eks. Bo Netterstrøm) har erfaringer med at mennesker der er gået alvorligt ned med stress, aldrig kommer op på fuld arbejdskapacitet igen!

Konsekvenser ved langvarig press, og evt. Udløsning af stress, depression:

  • Væsentligt sænket arbejdskapacitet
  • hukommelse rammes
  • læsehastig lav, eller
  • slet ikke koncentrations evne til læsning.

Arv og miljø har stor betydning  for robusthed, men fortæller langt fra hele historien om hvad robusthed er for en evne.

Ud over Biologi og genetisk arv, har psykosocialt miljø job/privat, og andre psykologiske forhold signifikant betydning.

Udløsere af arbejds relateret stress*:

  • diffus ledelse
  • flere chefer
  • skiftende chefer
  • manglende opbakning blandt kollegaer
  • konflikter om opgaver (hvem, hvad, hvornår)
  • mangel på ressourcer
  • ingen eller mangelfuld støtte til at løse de opgaver der forventes, eller man blev ansat til

* Bo netterstrøm, Hans Henrik Knoop, arbejdstilsynet, stressforeningen, angstforeningen, depressionsforeningen m.fl.

‘Modstand gør ikke stærk’ i sig selv

Fem robustheds faktorerer

Mental robusthed kommer ikke ved at følge den herskende myte ‘modstand gør stærk’, men af det stik modsatte faktisk

Opøvelse af færdigheder i problemløsning & tænkning er psykologiske evner der fører til positive følelser, positive relationer og følelser, hvilket fører til en positiv og konstruktiv kommunikation.

Der er en række faktorer  der set fra en forskningsmæssig optik, gør individer i gruppen robuste og mentalt stærke:

  • gode positive relationer
  • tilhørende positive følelser
  • afstemt selvregulering
  • bruge sine styrker i det man gør
  • til at løse udfordringer gennem problemløsnings rettet tænkning,

Litteratur:

Eva Hertz, ‘Robust, lær at mestre modgang’

The Resilience Factor: 7 Keys to Finding Your Inner Strength and Overcoming Life’s Hurdles

 

mental robusthed’s test

Der findes nogle test for mental robusthed rundt omkring på nettet. Ifølge Psykolog og phd Eva Hertz findes der ikke en test der er fyldest gørende, og som kan forudse hvordan en person reagerer ved svære udfordringer i praksis.

Svære udfordringer, modgang og svære hændelser, hvad er det

Det er fortolkningen, og ikke udfordringen i sig selv der bestemmer hvor dybt hændelsen rammer individet.

Tabet af mening, en rystet grundvold, voldsomhed, trusler, være i livsfare er eksempler på stærke udfordringer der kan give et voldsomt impact på individet.

Læs videre “mental robusthed’s test”

Hvad er mental robusthed

Mental robusthed

Robusthed kan sammenfattes at være til vores evne til at møde og komme igennem modgang, uden at udvikle eksempelvis behandlingskrævende angsttilstande og depression.

Termer som livsduelighed, modstandskraft, resiliens samt mental robusthed dækker her over ca. det samme.

En definition:

Mental robust er evnen til at komme tilbage til sig selv, falde til ro, komme videre, efter modstand og  svære hændelser.

Hvordan kan det ses et menneske har Mental Robusthed

Et robust menneske, er et mennesker der har været udsat for en meget krævende hændelser ud over det almindelig, og dette menneske er lykkedes med at blive sig selv igen.

Tiden fra hvornår mennesket er blevet ramt af et traume, til hvornår personen er klar igen, er sig selv, kan fortælle om den mentale robusthed i dette individ. Dog vil typen af traume og men hvilken kraft det har ramt, påvirke personen og vil bestemme rekonvalescenstid.

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue