Kognitiv Adfærdsterapi har en grundopfattelse
Positive tanker fører kun til positive følelser, når personen er overbevist om de er rigtige.
Citat Aaron T. Beck
Aaron t. Beck var den der oprindeligt startede den retning af psykologien der kaldes Kognitiv Adfærdsterapi. Han arbejdede med mennesker med depressioner, og med hvilken indflydelse arbejdet med tankerne skabte forandringer i følelserne og i personens energi niveau.
I det Kognitive perspektiv (Piaget, Aaron T. Beck, Mogens hansen) er det tankerne og følelserne der arbejdes med.
I det Adfærdsmæssige perspektiv (Behavoisme, Pavlov, Watson, Skinner) forsøger man at ændre/regulere patientens/klientens adfærd.
Grundantagelser og mønstre (kaldet skemaer) menes at styre patientens vurdering af egne muligheder.
Det fundamentale i den kognitive retning er, at en persons individuelle fortolkning af en situation skaber bestemt adfærd, følelser og kropslige fornemmelser. Tanker, følelser, krop og adfærd interagerer med hinanden.
Alle fire elementer: krop, følelser, tanker og adfærd påvirker hinanden gensidigt og er i lige vigtige i den samlede personlige hed. Når der alligevel tales om ‘en kognitiv model’ er det fordi der antages at personens fortolkning, eller den betydnings tillægger en følelse, bliver helt central for, hvad der kommer til at ske, og hvilken adfærd personen benytter sig af.
Et eksempel er en person, der lider af sygdomsangst/helbredsangst. Han tolker(tanke) måske sin svimmelhed (kropslig fornemmelse) som tegn på en blodprop. Her er det naturligt at han bliver bange(følelse), få fysiske angstsymptomer(adfærd) og skynde sig til lægen(adfærd) for at få det undersøgt.
Kognitiv terapi er terapi som både holder forskningsmæssigt og i virkelighedens verden. Erfaringer og statistik viser at KAT virker og at virkningerne holder.
Psykologer er nu blevet videnskabsmænd, og den terapi, der bliver udført i psykologens praksis, er i heldigvis i dag udsat for for lige så kritiske og videnskabelige undersøgelser, som anden videnskabelig forskning.
Resultaterne viser at der i dag faktisk kan kan findes en terapiform hvor virkninger på mennesker med problemer er ordentligt videnskabelig dokumenteret. Kognitiv terapi.
Kognitive terapi virker mod angst, og depression. Den kognitive terapi har kun godt en 50 årig lang historie. Mindst 15 studier har vist, at kognitiv terapi også har effekt ved lidelsen panikangst. Studierne viser alle at kognitiv terapi mindsker antallet af angstanfald og graden af symptomer langt mere effektivt end nogen anden kendt form for behandling.
Herover gratis ebog, en lille booklet’ om kognings adfærds terapi og med Aaron T. Becks model ‘Diamanten’
Hvor kommer den kognitiv terapi fra?
En psykolog er ikke blot en psykolog. Den form for terapi, der anvendes i de enkelte klinikker og konsultationer, er ofte meget forskellige. Hver behandler vælger sine egne værktøjer, og fordyber sig i forskellige psykologiske vinkler.
Mange mennesker forbinder umiddelbart psykologer og psykoterapi med Sigmund Freud, som i forrige århundrede udviklede psykoanalysen. Psykoanalyse i den oprindelige form praktiseres ikke så udbredt mere, men den psykodynamiske terapi, der er en udløber af psykoanalysen er vidt udbredt.
Her skal man altså se sig godt om, og ikke lade sig forføre af ideerne om at løsningen af problemer ligesom ‘sidder fast’ i nogle uforløste drifter fra barndommen.
Psykodynamisk Terapi lægger vægt på bevidstgørelse af det, der kaldes ubevidste fortrængninger
Formålet med terapien er at løse fortrængningerne op indeni, give klienten en ‘aha’ oplevelse og frigøre indre ressourcer til løsning af sit problem.
Ud af psykoanalysen er også udsprunget den interpersonelle terapi, psykodynamisk terapi, der ligger meget vægt på forholdet til betydningsfulde nærtstående personer, her oftest forældrene. Her mener man at årsagen til problemet og løsningen af problemet findes både i ubevidste fortrængninger og indsigt i konflikter med de nærtstående personer.
Psykologer har helt frit metodevalg, og i dag finder man desuden psykologer, der arbejder med systemisk terapi, narrativ terapi, familieterapi og mange andre terapeutiske metoder.
Der er behov for en generel større forståelse af hvad de forskellige psykologisk retninger bygger på, og hvilken relevans dette skulle have idag. Mange mennesker på piller og mennesker der ender i social deroute og udstødelse kan reddes med en kombinations af KAT og mindre doser af piller.
Den kognitive terapi blev grundlagt og udviklet op gennem 1960erne og 1970erne af Dr. Aaron T. Beck og hans medarbejdere på University of Pennsylvania, USA.
Terapien opstod også med udgangspunkt i den traditionelle psykoanalyse, men ikke som en videreudvikling, nej den kognitive terapi opstod som en reaktion mod Freuds teori!
Beck var psykoanalytisk uddannet men bemærkede hurtigt gennem sit arbejde, at det var helt andre faktorer på spil hos de personer han havde i behandling, end det de gamle analytiske teorier fortalte ham.
Aaron T. Beck fandt ud af at de depressive personer ikke følte nogen vrede mod sig selv, som er den oprindelige psykoanalytiske forklaring på depression. Patienterne derimod lavede helt systematiske forstyrrelser af tænkning omhandlende sig selv, omverdenen og fremtiden.
Disse observationer grundlagde hele den kognitive terapi, som netop blev udviklet med udgangspunkt i behandling af depression. For Beck var det fra starten helt afgørende vigtigt, at formulere en psykoterapeutisk retning, der ikke byggede på formodninger, fortolkninger og filosofi, men på videnskabelig evidens.
Fra den kognitive terapis start og frem til i dag, har dette været et ufravigeligt princip. Den moderne psykolog skal i langt højere grad arbejde som videnskabsmand og forskere, end som tankelæser og fortolker. ‘Vi ved kun det, vi videnskabeligt kan dokumentere’
Denne vinkel har medført, at den kognitive terapi i dag er den mest gennem testede form for psykoterapi og dermed også den eneste psyko terapeutiske metode, der kan fremvise tal på sin effektivitet.
Den Kognitive Indlæringsmodel
I kognitiv terapi arbejdes der altid ud fra Den Kognitive Indlæringsmodel Denne fortæller, at et hvert ubehag stammer fra forstyrrelser i tænkningen. Altså her antager man at tankerne kommer før følelserne (det kan den kognitive retning ikke bevise, enu ihverttilfælde)
Ethvert menneske vil i enhver situation gøre sig en tanke, bevidst som ubevidst. Tanken vil medføre en følelse, som står i overensstemmelse med tanken. Følelsen vil have indflydelse på kroppens tilstand og endelig vil alle disse tre størrelse have indflydelse på menneskets adfærd/handling. Dvs. hvad man så rent faktisk gør i den givne situation.
Modellen virker naturligvis alle veje som pilene viser på billedet ovenfor, så en given adfærd også kan sætte en tanke i gang, og at man kan få et kropsligt symptom, som så udløser en følelse etc.
Når mennesker lider af angst, depression, lavt selvværd, eller i dagligdagen rammes af nervøsitet, usikkerhed, bliver kede af det, så vil problematikken set gennem kognitive briller skyldes at de tænkte tanker ikke nødvendigvis står i overensstemmelse med deres virkeligheds verden.
Kognitiv terapi i praksis
I det terapeutiske arbejde, kommer den videnskabelige tilgang igen til udtryk.
Klient og psykolog arbejder sammen, de undersøger og evaluerer klientens tanker. Den tanke klienten har er altid rigtig for personen, men den står for psykologen som bare en ud af mange forskellige muligheder.
Det er psykologens opgave at opstille alternative muligheder for tænkning, og hjælpe klienten med at føre disse ud i praksis (adfærdsterapi,eksponering) Disse nye tanker udfordres, så neutralt og nysgerrigt som muligt igennem terapeutiske metoder.
Terapi formen rummer to hovedmetoder
- De kognitive metoder, hvor klient og terapeut gennem dialog evaluerer de tanker, klienten har.
- De adfærdsmæssige metoder, hvor klienten i praksis laver eksperimenter/eksponeringer i praksis med de farlige ting der udfordrer tankerne.
Begge metoder har det formål at klienten får mulighed for at formulere en ny og mere hensigtsmæssig modtanke. En tanke der ikke som den oprindelige bygger på forestillinger men på facts. I langt de fleste terapeutiske forløb vil klient og psykolog anvende både kognitive og adfærdsmæssige metoder.
Den bedste metode skulle ifølge John Teasdale fra universitetet i Oxford være at kombinere metoderne i et tæt og logisk samspil. Hans studier syntes at bekræftige dette.
Kognitiv terapi passer godt til det moderne menneske
Et vigtigt argument for at bruge kognitiv terapi er at det er en terapiform som på mange måder tiltaler de moderne mennesker. Der arbejdes efter faste metoder, personen med problemer lærer hurtigt at håndtere sin problemstilling selv ved at lære konkrete værktøjer.
Der arbejdes med konkrete og aktuelle her og nu problemstillinger, og i et ligeværdigt forhold med stort ansvar og indsigt hos personen selv.
Et kognitivt terapeutisk forløb strækker sig sjældent over mere en 14-16 sessioner.
Moderne menneske kræver udvikling, bedring og resultater, der er det vist kun den kognitiv terapi der som terapeutiske metode kan skabe disse resultater?…
