Hvordan reguleres døgnrytmen – Døgnrytmens natur
Lyset regulerer døgnrytmen for mennesker via et indre ur, dette er placeret forest I hjernen. Uret er ikke synkroniseret (sært nok) med den astronomiske dag-nat cyklus, men går med en døgn tid på 24,5 timer.
Lysets opståen hver morgen nulstiller uret, og dermed passer vores døgn til astro døgnet. Blinde personer har eksempelvis problemer med døgn rytmen. Jetlag er et andet eksempel på når uret kommer ud af trit med døgn rytmen.
Ser vi på problemet med vintertræthed ud fra en anatomisk-biologisk vinkel, ser det ud til at hormonet melatonin er involveret i kontrollen af vores døgnrytme. Melatonin produces af en kirtel der hedder koglekirtlen som er en del at hypotalamus, placeret I mellemhjernen.
Dannelsen af dette hormon påvirkes af lys. Men hormonet I sig selv påvirker døgnrytmen. I Danmark er det ikke pt. lovligt at sælge melatonin. Lægen kan ordinere det, og det kan findes på nettet. Nogle helsekost forretninger og alternative behandlere har dette hormon på lager. Lys påvirkning hæmmer udskillelsen af hormonet og vi vågner op. Niveauet af melatonin vokser ved mørkets frembrud, og vi bliver trætte. Helt enkelt.
Gammel erfaring viser dog også at fænomenet eksisterede på vore oldeforældres tid. Og at lys påvirker stemningslejet og følelserne. Hvis vi tager en neuro-psykologisk vinkel på problemet, viser hjerne forskningen at der er en fysisk forbindelse mellem øjet og hjernens område for følelser: det limbiske system.
Det limbiske system vurderer om det er godt eller skidt, og fremkalder som reaktion på det manglende lys, reaktioner som træthed, tristhed, negative føle/tanke systemer mm.
Problemet er størst I de nordiske lande, eller rettere sagt for mennesker på den nordlige og sydlige halvkugle. Mennesket er skabt til en rytme på 12 timers lys og 12 timers mørke, og det at vore forfædre har bevæget sig væk fra ækvator og herop til det vi kalder Danmark, har gjort at sæson svingningerne er en del af vores kultur.
En kultur hvor der er døgnåbent, og altså i direkte opposition til de naturlige reaktioner som trætheden er som reaktion på lysmangel.
Historiske eksempler
Der er flere historiske optegnelser hvor fænomenet beskrives. En islansk læge Andés Magnússon beskriver at de fleste islandske familier har et famile medlem der lider så meget under lys manglen, at vedkommende simpelthen sover gennem vinteren.
Et andet eksempel er fra en dr. Frederick Cook som deltog I Antarktis ekspeditioner I det 19′ århundrede. Han i agtog hvordan besætningen blev udpræget sløve, energi forladte, fordi skibet de sejlede med (Belgica) frøs inde hele vinteren igennem.
HC Andersen mentes at lide af vintertræthed og depressioner. Simon Spies gjorde, han rejste ud hver vinter, og fandt nye rejsemål I hans campingbus, og senere I hans to mercedes’er.
Tag sydpå gerne et par gange om vinteren
Brug dine ferier I vinter halvåret, og tag sypå. Forfatterens erfaring er at solen står I forårs højde I sydfrankrig I November måned og allerede I febuar måned er der forårs agtigt I området Cassis vedMarseile
Nyere forskning om vintertræthed og depression
Nyere undersøgelser I nordamerika (svarer til vores lysniveau og sæson variation) viser at ca. 10% af befolkningen I de nordlige dele lider af sæson påvirket dysfunktioner – SAD: seasonal affective disorder.
Tilstanden påvirker begge køn, men er mest udpræget hos kvinder. Forekommer mest I alderen 20-40 år. Det menes dog at tiltage med alderen, hvilket måske kan forklare de ældre generationers lyst til at komme udenlands om vinteren, et smut til gran canarien eller lignende.
Samme undersøgelser viser at kun 1% af befolkningen de sydlige områder af nord amerika rammes af vinter depression. Fænomenet vinterdepression er helt ukendt ved middelhavs landende her i europa.
Her findes et andet fænomen kaldet sommer depression. Hvad dette skyldes, og om det har forbindelse til de samme funktioner i hjernen som vinter depressioner vides enu ikke.
Vinter- træthed og depression behandles med 10000 lux
For at behandle vinter træthed og vinter depressioner skal der mindst 10000 lux til. Det kan de såkaldte dags lys skærme levere . Det er forfatterens erfaring gennem 10 år, at disse skærme hjælper, og også virker en gråvejrs dag på andre årstider.
