Vestibulærsansen er en evne der består af indre sanser, (kropslige sansesystemer), også kaldet ’basale sanser’.
Den taktile sans, den vestibulære sans og den proprioceptive sans kaldes ofte indre sanser.
Labyrintsansen/ vestibulærsansen/ ligevægtssansen/ lodliniesansen, balanceevne (’kært barn mange navne’), er placeret i øret, og udvikles allerede i fosteret. Både dets egne og moderens bevægelser udvikler det.
Sansen registrerer vores stilling i rummet og hjælper os med at holde balancen. (om end forskellige sanser skal samarbejde for at holde kroppen i balance, (f.eks. synssans, følesans samt muskel/led sans)
Rent fysisk er labyrintsansen placeret ved det indre øre og består labyrintsansen af tre væske fyldte buegange i forskellige planer, disse har receptorer og ændringer opfattes ubevidst af hjernen hvorved der registreres ændringer i retning og hastighed af hovedets bevægelser.
Alle bevægelser påvirker dette system, og ’bevæger’ os også psykisk.
Langsom bevægelse (blive vugget, gå langsomt) ,bevirker at musklerne slappes, og vi oplever beroligelse[1]. Hurtige og /eller kraftige bevægelser (karruseller, rutschebaner etc.) gør at musklerne spændes og vi oplever at blive anspændte og ophidsede[2].
Gennem bevægelse oplever og lærer mennesket at mærke sin egen ’jordforbindelse’ og at blive forankret og centreret i egen krop ved at lære at blive ’gode venner’ med tyngdekraften.
Sansen af tager desværre hvis den ikke benyttes, og ældre mennesker der ikke opsøger oplevelser der giver denne sans stimulation, kan opleve at de lettere bliver svimle ved hurtige at rejse sig op, ved dans, køre bil mm. [3]
Det vestibulære system virker i praksis ubevidst og opretholder den rette muskelspænding i kroppen.
Det hjælper med at udvikle en hensigtsmæssig faldreaktion (væsentlig i slås legen, og når vi går på f.eks. Glat underlag), og sørger for at fornemme hovedets orientering/fastholde øjets fokus, mens vi f.eks. ruller rundt.
Det er Væsentligt med en veludviklet vestibulær sans, også i slås legen. Slås legen vil også påvirke og skulle benytte sig af denne sans.
[1] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!). Ved afslapning aktiveres en funktion af ANS der kaldes den parasympatiske del.
Når dette system er aktivt øges aktiviteten i maven og tarme. Det stimuleres bla. til at øge produktionen af spyt og mave saft.
Parasympatisk aktivitet giver bla. reduceret puls og blodtryk. Når parasympatikus er aktiv i ANS, påvirkes stofskiftets hastighed, blodsukker niveauet, mineral omsætningen, vækst mm.
Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop, jysk fobiskole , m.m
[2] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!).
Ved øget aktivitetsniveau i sanser og motorik, aktiveres en funktion af ANS der kaldes den sympatiske del.
Dette sker via udskillelse af hormoner via binyre marven (adrenalin(’kamphormonet’) og noradrenalin) direkte i blodbanen, vi oplever på et splitsekund at få større mængder af energi til rådighed.
Systemet er beregnet til kortere varende krisesituationer, og er en del af menneskets ’kamp/flugt beredskab.
Frygt, vrede og fysiske anstrengelser giver endvidere øget aktivitet i de sympatiske nerver. Pulsen stiger, blodtrykket stiger, svedproduktionen øges, og feks udvider pupillerne sig og man føler sig svimmel/ defus.
Føde omsætningen nedsættes, og hårende rejser sig over hele kroppen. Ved længere varende krisetilstande udskilles der endvidere cortisol fra binyre barken som påvirker stofskiftet af feks sukker fra leveren og fedt forbrændingen påvirkes.
Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m.
[3] Fysioteapeut bachelor opgave om Fysioterapi til patienter med vestibulære dysfunktioner http://www.esbfys.dk/fysesb/hovedopgave/mkk-h00a.doc ** links dødt **
