panikangst og dysfunktion i vestbulær sansesystem

angst og frygt
Otoneurological abnormiteter er blevet rapporteret ved panikangst.
 
En gruppe forskere i USA har man lavet en undersøgelse med det formål at bestemme prævalensen af ​​disse fund i panikangst med og uden agorafobi, og til at skelne om vestibulær dysfunktion var forbundet med specifikke symptomer
under angst.
 

Den metode de anvendte var dataindsamling / empiri:

 
Kliniske audiologiske og vestibulær test blev givet til 30 patienter med ukompliceret panikangst (uden agorafobi eller med kun mild agorafobi), 29 patienter med panikangst med moderat til svær agorafobi, 27patienter med angst, men ingen historie panikanfald, 13 patienter med depressive lidelser, men ingen historie af angst eller panik anfald, og 45 der ikke havde oplevet panikangst deltog som kontrolgruppe.
 
De som stod for at teste forsøgspersonerne, var ikke bekendt med hvem der led af hvad eller hvem der var i kontrolgruppen.
 
Kvantitative mål for forsøgspersonernes ubehag med rum og bevægelse, og hyppigheden af ​​visse angst symptomer mellem og under panikanfald blev opnået. Angst niveauer blev målt under de vestibulære prøver.
 
Resultatet var at: vestibulære abnormaliteter var almindelige i alle grupper, men mest udbredt hos patienter med panikangst med moderat til svær agorafobi.
 
Vestibulær dysfunktion var forbundet med ‘plads’ (indeklemt følelse/fastlåsthed) og bevægelses ubehag, og med jævnlige ​​vestibulære symptomer mellem, men IKKE under, panikanfaldende. Der var ingen væsentlige forskelle mellem de to panik angstgrupper i angst niveauer under vestibulære tests.
 
Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne på det audiologiske del af testbatterien. Eksplorativ dataanalyse viste, at en sammenhæng mellem vestibulære tests og angst, mest var tilstede hos forsøgspersoner med agorafobi, her var det en angiver for perifer vestibulær dysfunktion.
 
Forskerne konkluderede: vestibulære dysfunktion som kan identificeres med de kliniske tests forskerne brugte, kan bidrage til at forstå fænomenet panikangst og især hvordan udviklingen af agorafobi hos panikangst patienter.
 

Links og ressourcer:

VAT® ENGPlus  

panik angst, agorafobi og problemer med vestibulær sansen

neurologisk undersøgelse

romaskine

Der er rigtigt mange muskelgrupper der bruges under roning på en romaskine . Den grundlæggende roningromaskine med vand modstand er en koordineret øvelser, den kræver anvendelse af kraft fra musklerne i en på sammen tid repetitiv, maksimal og smidig måde.

Alle store muskel grupper er indvoldveret i roning.  Der kan bruges romaskine eller der kan roes i robåd, kajak og andet.

Musklerne der er involvere i roning er blevet analyseret af Dr. Thomas Mazzone

I analysen er der fokuseret på brug af romaskine og ikke de mange varianter som f.eks. kajak roning.

billede fra wikipedia

semitendinosus musklen – knæløfter

semitendinosus er aktiv når vi bøjer knæet for at træde over et eller andet.

Symptomer som Smerte og irritation fra Semimembranosus og Semitendinosus, mærkes tydeligst ved muskel udspringet i den nederste del af ballen.

Symptomerne kan vandrer ned langs med musklerne når knæleddet bøjes og rotateres, samt ved adduktion og medialrotation i hofteleddet.

Semimembranosus og Semitendinosus extenderer, adducerer og medialroterer i hofteleddet. Semimembranosus spænder endvidere knæledskapslen.

Ved tilbagevendende symptomer

Semimembranosus og Semitendinosus er en del af de posturale muskler. Disse muskler regulerer kroppens balance, med signaler modtaget fra sansereceptorer i led, muskler, øjne, ører, fødder mm.

Muskelspændinger i posturale muskler er ofte årsag til dysfunktion, svimmelhed og dårlig balance. Længere tid med øget spændinger i disse muskler, påvirker kropsfunktioner, ens kropsholdning og symptomerne bliver stærkere.

semitendiosus musklen

Semitendinosus musklen er vigtig for anatomisk balance

semitendinosu kan muligvis være indvoldveret ved smerter i det nederste af ryggen og ved problemer med SI led

billede fra wiki

 

 

skulderen’s muskler

Muskler der er med til at stabilisere skulderbladet:

  • Levator scapulae
  • Rhomboideus major
  • Serratus anterior
  • Trapezius

Muskler der er med til at udføre et kraftfuldt arbejde omkring skulderleddet:

  • Biceps brachii
  • Deltoideus
  • Latissimus dorsi
  • Pectoralis major
  • Triceps brachii

De samlede muskler som kaldes rotator cuffen udspringer fra skulderbladet og hæfter på den øverste del af overarmsknoglen:

  • Subscapularis
  • Supraspinatus
  • Teres major
  • Teres minor
  • Infraspinatus

Muskler der alle direkte eller indirekte indvirker på skulderleddet:

(enten ved at bevæge armen eller trække smerte ud i skulderen)

smerter fra skulder med skadet bicepssene og ledlæbe skade

  • Biceps Brachii
  • Coracobrachialis
  • Deltoideus
  • Infraspinatus
  • Latissimus dorsi
  • Levator scapulae
  • Pectoralis major
  • Pectoralis minor
  • Rhomboideus major
  • Serratus anterior
  • Serratus posterior superior
  • Subscapularis
  • Supraspinatus
  • Teres major
  • Teres minor
  • Trapezius
  • Triceps brachii

se mere her om zoneterapi mod skulder smerter

trigger punkter supraspinatus

Udstrækning af brachioradialis i underarm

Brachioradialis er en muskel i underarmen , der virker til flex underarmen på albuen.

Den er også i stand til både pronation og supination , afhængig af positionen af underarmen, det er “øl drikker musklen.”

Underarmsmusklen bliver irriteret og spændt ved computer arbejde og kan udstrækkes

 

brachioradialis wiki
brachioradialis musklen udstrækkes efter computer arbejde med mus

Denne side bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er sat til "tillad cookies" for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted uden at ændre dine indstillinger for cookies, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, for at samtykke til dette. Denne accept udløber efter 1 måned, hvorefter vi spørger dig igen. En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges, læs mere om cookies hos wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Luk vindue