anatomi

Smerter lindres med infrarød sauna

En infrarød sauna er en ret dyr wellness investering. Infrarød behandling har en virkning på inflammationer ved fysiske skader og dæmper smerter fra muskler og led.

I filmen her under vises et alternativ til en dyr infrarød sauna til at lindre smerter. Det er et infrarød sauna tæppe.

Et infrarød sauna tæppe er vandtæt, er af blødt materiale med fleksible trækstyrke, og man kan ligge i forskellige stillinger hvis man har smerter. Læs videre “Smerter lindres med infrarød sauna”

Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser

Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser. Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel fra hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (som balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen.

Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres “nu vil jeg bøje min højre arm”, så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres “så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af” Læs videre “Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser”

mennesket fødes med de fleste sansesystemer veludviklede

Når mennesket fødes er de fleste sansesystemer veludviklede. Nogle sanser er endda aktive allerede mens fosteret udvikler sig. (her kender de fleste mødre til at fosteret reagerer på lyde).

Når barnet fødes kan det lugte, smage høre og se, i hvert tilfælde så meget at det kan indgå i en relation til omsorgs giveren, og dermed sikre sin overlevelse. Vi kan antage at vi er genetisk/biologisk udrustede til at modtage sensoriske data og analysere disse på en hensigtsmæssig måde.[1] Her i dette projekt arbejdes der med sanser som værende adskilte og at de forskellige sanser samordnes i hjernen, det kaldes modal perception.

Sanser og motorik udvikler sig parallelt og sammen. En god sanseintegration er væsentlig i alle kommende sammenhænge. Sanseimpulserne medvirker jo også til at give os en fornemmelse af at være vores krop og ikke blot have en krop.(se evt. eksempel i bilag 2) . At opfatte kroppen som en helhed er mere avanceret end at kunne identificere enkelte dele af kroppen. Og det er en forudsætning for at barnet kan rette sin opmærksomhed mod andet end kroppen, f.eks. opleve naturen på en gåtur, eller deltage i en ’slås leg’, hvor der kræves at have overskud til at aflæse den anden, og bruge sin krop hensigtsmæssigt i et forsvar eller modangreb.

Dermed er sanseintegrationen også væsentlig i selvforståelsen, forståelsen af hvem jeg er sammen med den anden, og hvor langt jeg rækker. Såvel fysisk men også psykisk. I en ’kamp’ i slås legen trænes i hurtig tænkning, iagttagelse af den anden via alle sanserne (som er skærpede i en slåskamp) og perception, beslutning af aktion, gennemførelse og evaluering, alt sammen i en lynhurtig kontinuerlig proces så længe legen varer.

vestibulærsansen, kroppens balanceevne

Vestibulærsansen er en evne der består af indre sanser, (kropslige sansesystemer), også kaldet ’basale sanser’.
Den taktile sans, den vestibulære sans og den proprioceptive sans kaldes ofte indre sanser.

Labyrintsansen/ vestibulærsansen/ ligevægtssansen/ lodliniesansen, balanceevne (’kært barn mange navne’), er placeret i øret, og udvikles allerede i fosteret. Både dets egne og moderens bevægelser udvikler det.

Sansen registrerer vores stilling i rummet og hjælper os med at holde balancen. (om end forskellige sanser skal samarbejde for at holde kroppen i balance, (f.eks. synssans, følesans samt muskel/led sans)

Rent fysisk er labyrintsansen placeret ved det indre øre og består labyrintsansen af tre væske fyldte buegange i forskellige planer, disse har receptorer og ændringer opfattes ubevidst af hjernen hvorved der registreres ændringer i retning og hastighed af hovedets bevægelser.

Alle bevægelser påvirker dette system, og ’bevæger’ os også psykisk.

Langsom bevægelse (blive vugget, gå langsomt) ,bevirker at musklerne slappes, og vi oplever beroligelse[1]. Hurtige og /eller kraftige bevægelser (karruseller, rutschebaner etc.) gør at musklerne spændes og vi oplever at blive anspændte og ophidsede[2].

Gennem bevægelse oplever og lærer mennesket at mærke sin egen ’jordforbindelse’ og at blive forankret og centreret i egen krop ved at lære at blive ’gode venner’ med tyngdekraften.

Sansen af tager desværre hvis den ikke benyttes, og ældre mennesker der ikke opsøger oplevelser der giver denne sans stimulation, kan opleve at de lettere bliver svimle ved hurtige at rejse sig op, ved dans, køre bil mm. [3]

Det vestibulære system virker i praksis ubevidst og opretholder den rette muskelspænding i kroppen.

Det hjælper med at udvikle en hensigtsmæssig faldreaktion (væsentlig i slås legen, og når vi går på f.eks. Glat underlag), og sørger for at fornemme hovedets orientering/fastholde øjets fokus, mens vi f.eks. ruller rundt.

Det er Væsentligt med en veludviklet vestibulær sans, også i slås legen. Slås legen vil også påvirke og skulle benytte sig af denne sans.

[1] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!). Ved afslapning aktiveres en funktion af ANS der kaldes den parasympatiske del.

Når dette system er aktivt øges aktiviteten i maven og tarme. Det stimuleres bla. til at øge produktionen af spyt og mave saft.

Parasympatisk aktivitet giver bla. reduceret puls og blodtryk. Når parasympatikus er aktiv i ANS, påvirkes stofskiftets hastighed, blodsukker niveauet, mineral omsætningen, vækst mm.

Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop, jysk fobiskole , m.m

[2] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!).

Ved øget aktivitetsniveau i sanser og motorik, aktiveres en funktion af ANS der kaldes den sympatiske del.

Dette sker via udskillelse af hormoner via binyre marven (adrenalin(’kamphormonet’) og noradrenalin) direkte i blodbanen, vi oplever på et splitsekund at få større mængder af energi til rådighed.

Systemet er beregnet til kortere varende krisesituationer, og er en del af menneskets ’kamp/flugt beredskab.

Frygt, vrede og fysiske anstrengelser giver endvidere øget aktivitet i de sympatiske nerver. Pulsen stiger, blodtrykket stiger, svedproduktionen øges, og feks udvider pupillerne sig og man føler sig svimmel/ defus.

Føde omsætningen nedsættes, og hårende rejser sig over hele kroppen. Ved længere varende krisetilstande udskilles der endvidere cortisol fra binyre barken som påvirker stofskiftet af feks sukker fra leveren og fedt forbrændingen påvirkes.

Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m.

[3] Fysioteapeut bachelor opgave om Fysioterapi til patienter med vestibulære dysfunktioner http://www.esbfys.dk/fysesb/hovedopgave/mkk-h00a.doc ** links dødt **

Sacroiliitis og latissimus dorsi

Det er blevet påvist at der er en forbindelse mellem problemer med sacroiliit i SI leddet og latissimus dorsi musklen som hæfter på overarmsknoglen.

Spændingerne fører til smerter i lænden, stivhed og dysfunktion

Latissimus dorsi hæfter bla. også direkte på toppen af bækkenet.

billede fra wiki

En interessant undersøgelse fra San Diego viste, at særlige motion kan hjælpe til at behandle sacroiliitis. Denne forskning viser, at mennesker med sacroiliitis har en overaktiv gluteus musklen i ballerne nedenfor, der smertefulde led og en overaktiv latissimus dorsi i ryggen over bækkenet på den anden side.

Latissimus dorsi trigger punkter

force mucle blog om bla latissimo dorsi

skulder øvelser

Filmen herunder viser hvordan latissimus dorsi trænes

Brug af foam roller til løsne latissimus fordi

hovedpine en patoanatomisk tilstand

Hvorfor får man hovedpine?

Den humane anatomi beskriver hvordan menneskets krop normalt er opbygget, mens forandringer ved sygdom eller skade betegnes pato anatomi.

Hovedpine er en patoanatomisk tilstand, med muskelspændinger.

Mange sidder ned og arbejder ved en computer den halve dag, eller står foroverbøjet over et bord mens de arbejder med en objekt på bordet. De dårlige arbejds stillinger giver spændinger i nakken.

Tablets og smartphones byder også på dårlige arbejdsforhold for musklerne i nakken, -en-patoanatsamt giver spændinger ved øjne og i panden.

Typisk står eller sidder man i samme stilling i timevis, hvilket giver en statisk belastning af musklerne, myoser og smerter opstår.

Med dynamisk muskel træning af nakke, bryst ryg og skulder muskler, kan der dog skabes blodomløb i musklerne igen. Få minutters daglige øvelser med elastik har vist sig at bedre, eller helt fjerne hovedpine.

Se mere om træning med elastik her:

12 minutter elastiktræning mod hovedpine skulle om dagen skulle være nok

http://videnskab.dk/krop-sundhed/stop-hovedpinen-med-minutters-daglig-styrketraening