Slås lege: hvad handler det om, hvilke udviklings og erkendelses muligheder er der .
Slås legene går ikke ud på at indøve bestemte slås teknikker, eller fald teknikker. Men slås legen handler om ’bevægelseshandling’, som indgangsvinkel til udvikling af personligheden.
Slåslegene udvikler personen til at få en bedre forståelse af sig selv og af den anden (altså modparten i legen). Lege hvor der slåses er meget intense og fysisk krævende. Det er en aktivitet det giver mange krops erkendelser. Som i alle andre lege er også kroppen i centrum i slåslege. Via kroppen og sanserne, møder barnet omverdenen og finder sine muligheder men også sine begrænsninger.
Gennem de sansmæssige/kropslige erfaringer og de erfaringer de gør sig socialt, foregår der via perception en bevidst tankemæssig (kognitiv) erkendelse. Erkendelser som senere indgår i barnets handle strategier. (Raundalen, 199, s101f)
Det er vigtigt at barnet udvikler empati for den anden. Dette kan opnås gennem slåslege, idet alle sanser skærpes i den intense kamp. Barnet får en positiv oplevelse af egen krop, og en følelse af mestring og ’værd’. Vi kan måske forvente at dette smitter af på indstillingen til den anden i kampen. En større respekt for denne anden som en hel person, og ikke bare en anden som en barnet bare kan slå, sparke og skubbe, som i den nyeste version af et computerspil, ’kill version 100000’.
Eksempler på Slåslegens mål:
- At lære børn at kæmpe en ærlig kamp
- At de lærer at kæmpe hensynsfuldt
- At de selv kan regulere og dømme en kamp
- At få direkte krops erfaringer
Slås lege handler også om at lære at møde den anden, og sammen finde de ’gode’ værdier og regler, så alle bliver respekterede og værdigt kan trække sig tilbage fra legen. Også hvis det er en fra en større klasse der udfordres. Så laver man bare en regel om at den ældste har et handicap.
Her er man blevet ramt på benene og kan kun kæmpe med overkroppen, det ku også ha været den voksne der havde fået det handicap at sku sidde på knæ.
Eksempler på regler:
- Kæmp med hinanden ikke mod hinanden
- Kæmp fair, ikke slå sparke knibe kradse bide. Ikke slå i hovedet, skridtet, brystet
- Råbes der stop, skal man stoppen med det samme
- Tag øjenkontakt og spørg modstanderen ’er du klar’ inden kampen begynder, sig ’tak for kampen’ bagefter.
- Respekter dommerens afgørelser, eller hvis han/hun stopper kampen
Slåslegene kan bruges til ’socialisering’ af ellers forbudte ’drifter’[1] i dag som det at vise aggression. Aggression som vi ka konstatere at børn ’ser’ meget af i spil og i medier, bliver til billeder som fastfryses i hjernen, uden nogen kropslig erfaring for hvad der er muligt, eller hvordan det opleves. Eller hvor meget skade et slag gør. Og hvor ondt det gør på en selv, er jo den stærkeste sanse erfaringer barnet kan gøre sig. Det ’smarte’ ved slåslege er at det ikke kun er for ’de vilde drenge’. Alle kan deltage, som herunder hvor to piger (en fra børnehaveklassen og en fra 2. klasse)
Slås legen er en måde at arbejde symbolsk med grundproblematikken med at overleve. At angribe og forsvare. At gå imod og trække sige tilbage, flygte væk. Eller ’fryse’ fast, falde, blive fastholdt og komme fri igen. At kunne være i fastlåste situationer og sige til og fra i alle mulige situationer, kæmpe for sin ret, er basalt for at klare sig, og basale færdigheder for at gå fri af vise psykiske lidelser.
Nyere forskning[2] har vist at aggression er noget tillært, og altså en coping strategi vi har mulighed for at indlære, idet vi er ’født fleksible og med evnen til at indlære tanke, føle og kropslige reaktionsmønstre’[3].
Evnen til at udføre aggressive handlinger har vi alle, den er nedarvet i os, og er lokaliseret dybt inde i hjernen i det limbiske system. [4]Vi er alle født med en funktion i det autonome nervesystem som kaldes ’kamp/flugt responsen’. Jeg er fristet til at kalde funktionen et instinkt, og fristet til ud fra det syn at sige at børn er tættere på deres naturlige medfødte uinstinkter og dertil knyttede kropsreaktioner end voksne.[5] Så hvis de ikke lærer andet end urinstinkterne til at klare sig med, jamen så bliver ’dyrets .. forsættes i næste artikel..