Idet vi erkender vores omverden gennem vores sanser, har alle oplevelser og erfaringer, betydning for vores fortolkninger og dermed vores mere eller mindre bevidste valg af adfærd.
Via vores sanser samler og skaber vores hjerner orden i alle de forskellige(mange) sanseindtryk vi konstant udsættes for. (fra blok 1 se bilag 4)
Det bevirker at der foregår en ’sanse integration’: en bearbejdning af alle sanse indtryk til en samlet (meningsfuld) helhed..
I den proces frasorteres ’uvæsentlige’ indtryk, så disse ikke når vores ’vågne bevidsthed, vores jeg’. (fortages I blok 2 se bilag 4)
Er sanseintegrationen god har individet lært at reagere hensigtsmæssigt på oplevelser og udfordringer, som feks. At afstemme den benyttede muskelkraft 1 med det der er brug for for at løfte feks et glas mælk.
Fungere sanseintegrationen dårligt, er der fare for at der bruges for lidt eller for meget muskel spænding, og mælken ku ryge op i hovedet på personen. Denne dårlige sanseintegration kan få konsekvens for personens selvværd.
Personen kunne blive latterliggjort over ikke at kunne mestre at drikke et glas mælk uden at spille, og opleve’ jeg duer ikke’, føle mindreværd osv. Hvilket igen virker ind på personens selvopfattelse og identitet, og tanker om fremtidige handle muligheder i sin verden. Personen mister måske helt lysten til at ’prøve’. Og ender måske med en grundantagelse (skemata) ’jeg er klodset og dum og ikke noget værd’. Personen får måske en leveregel der siger ’ingen må se mig bruge rekvisitter, det gør jeg kun derhjemme’, og personens reaktion når det offentligt forlanges at bruge rekvisitter bliver måske hjertebanken og hedeture og måske røde kinder.2
Alle vores sanse erfaringer strømmer til hjernen, og ender til sidst i den bagerste del af storhjernen (se figur 5, og blok 2 i neuro pædagogiske termer[3] efter bearbejdning i andre centre i hjernen.[4]
1, er storhjernen 7. er lillehjernen
Figure 5
Det sansede bliver registreret og sammenholdt med andre tidligere/lignende sanse impulser, hvorefter der i den forreste del af storhjernen (også kaldet blok 3, se bilag 4), bliver lavet kommende strategier for ens adfærd og handle ideer i den sociale sfære. (Vi skaber en social konstruktion (social konstruktivistisk ))
1 Hvis du vil vide mere om hvilken måde musklernes kraft afstemmes via neurale servosystemmer, kan du læse i bogen ’hjerner på begynder stadiet af susanne freltofte og viggo petersen’, feks side 180 og frem, og 88/89 og frem
2 Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ læs om bundlinier og leveregler
3 Se bilag 4, Hvis du vil vide mere læs i ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’feks. Side 118-157
3 Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ side 54
3 Birgit Bruun ’kommunikation med og om børn og unge – eller udvikling af lærer og pædagog personligheden’. Virkeligheden opfattes her som noget, der skabes gennem sprog og interaktioner mellem mennesker. Den er præget af et relationsorienteret sprog og anvendelse af relationsorienterede metoder. Gennem anvendelse af den cirkulære forståelsesform søger man ikke at forklare, men at udforske handlinger og begivenheder – og egen andel heri. Den cirkulære forståelsesform inviterer til nysgerrighed og interesse for andres oplevelser, og ændringsstrategier indebærer fælles udforskning og dialog for at samskabe en ny virkelighed. Den inspirerer til fælles læring og dialog.
