Tag-arkiv: vestibulærsansen

synssansen

Synssansen -> visuelsans:

Hos spædbørn kan synet kun på korte afstande se og skelne. Efterhånden som det udvikler sig, bruges synet til at holde balancen, i samarbejde med vestibulærsansen. Synet udvikler sig så barnet lærer at skelne detaljer, i ansigter, og lære at lede efter objekter, som feks bolden i græsset. Synssansen bliver for de fleste meget dominerende gennem tiden (mennesket tilhører en gruppe af primater kaldt ’østaber’.

mennesket er en primatart, Primater er meget styret af synet, og har en veludviklet synssans

Primater er meget styret af synet, og har en veludviklet synssans)[1]. Synssansen og balance evnen hænger uløseligt sammen, og er eksistentielle i mange af livets udfordringer. I slås legen er en godt integreret synssans ligeledes af stor vigtighed, idet kampen måske forgår på et smalt bræt, eller man får måske tildelt det handicap at stå på et ben imens man skal koordinere og afstemme slag og stød med sværet[2].Syns problemer (bygningsfejl, nærsyn, langsyn mm.)kan give problemer med motorikken i skuldre, nakke ryg mm. Og kan medføre muskelspændinger, give svimmelhed, kvalme, træthed, utilpashed.

[1] Primater, ofte bare kaldet aber, er en pattedyrsorden. http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

vestibulærsansen, kroppens balanceevne

balanceevne består af Indre sanser, (kropslige sansesystemer), også kaldet ’basale sanser’:

Labyrintsansen/ vestibulærsansen/ ligevægtssansen/ lodliniesansen, balanceevne (’kært barn mange navne’)

er placeret i øret, og udvikles allerede i fosteret. Både dets egne og moderens bevægelser udvikler det. Sansen registrerer vores stilling i rummet og hjælper os med at holde balancen. (om end forskellige sanser skal samarbejde for at holde kroppen i balance, (f.eks. synssans, følesans samt muskel/led sans)

Rent fysisk er labyrintsansen placeret ved det indre øre og består labyrintsansen (se figur 10 næste side) af tre væske fyldte buegange i forskellige planer, disse har receptorer og ændringer opfattes ubevidst af hjernen hvorved der registreres ændringer i retning og hastighed af hovedets bevægelser.styres af det autonome nervesystem, kaldes også vestibulærsansen

Alle bevægelser påvirker dette system, og ’bevæger’ os også psykisk.

Langsom bevægelse (blive vugget, gå langsomt) ,bevirker at musklerne slappes, og vi oplever beroligelse[1]. Hurtige og /eller kraftige bevægelser (karruseller, rutschebaner etc.) gør at musklerne spændes og vi oplever at blive anspændte og ophidsede[2].

Gennem bevægelse oplever og lærer mennesket at mærke sin egen ’jordforbindelse’ og at blive forankret og centreret i egen krop ved at lære at blive ’gode venner’ med tyngdekraften.

Sansen af tager desværre hvis den ikke benyttes, og ældre mennesker der ikke opsøger oplevelser der giver denne sans stimulation, kan opleve at de lettere bliver svimle ved hurtige at rejse sig op, ved dans, køre bil mm. [3]

Det vestibulære system virker i praksis ubevidst og opretholder den rette muskelspænding i kroppen, hjælper med at udvikle en hensigtsmæssig faldreaktion (væsentlig i slås legen, og når vi går på f.eks. Glat underlag), og sørger for at fornemme hovedets orientering/fastholde øjets fokus, mens vi f.eks. ruller rundt. Det er Væsentligt med en veludviklet vestibulær sans, også i slås legen. Slås legen vil også påvirke og skulle benytte sig af denne sans.

[1] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!). Ved afslapning aktiveres en funktion af ANS der kaldes den parasympatiske del. Når dette system er aktivt øges aktiviteten i maven og tarme. Der stimuleres bla. Til øges produktion af spyt og mave saft. Parasympatisk aktivitet giver bla. reduceret puls og blodtryk. Og påvirker stofskiftets hastighed, blodsukker niveau, mineral omsætning, vækst mm. Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop, jysk fobiskole , m.m

[2] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!). Ved øget aktivitet i sanser og motorik aktiveres en funktion af ANS der kaldes den sympatiske del. Dette sker via udskillelse af hormoner via binyre marven (adrenalin(’kamphormonet’) og noradrenalin) direkte i blodbanen, vi oplever på et splitsekund at få større mængder af energi til rådighed. Systemet er beregnet til kortere varende krisesituationer, og er en del af menneskets ’kamp/flugt beredskab. Frygt, vrede og fysiske anstrengelser giver endvidere øget aktivitet i de sympatiske nerver. Pulsen stiger, blodtrykket stiger, svedproduktionen øges, og feks udvider pupillerne sig og man føler sig svimmel/ defus. Føde omsætningen nedsættes, og hårende rejser sig over hele kroppen. Ved længere varende krisetilstande udskilles der endvidere cortisol fra binyre barken som påvirker stofskiftet af feks sukker fra leveren og fedt forbrændingen påvirkes. Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m.

[3] Fysioteapeut bachelor opgave om Fysioterapi til patienter med vestibulære dysfunktioner http://www.esbfys.dk/fysesb/hovedopgave/mkk-h00a.doc ** links dødt **

panikangst og dysfunktion i vestbulær sansesystem

Otoneurological abnormiteter er blevet rapporteret ved panikangst.

 

En gruppe forskere i USA har man lavet en undersøgelse med det formål at bestemme prævalensen af ​​disse fund i panikangst med og uden agorafobi, og til at skelne om vestibulær dysfunktion var forbundet med specifikke symptomer under angst.

angst og frygt

Den metode de anvendte var dataindsamling / empiri:

 

Kliniske audiologiske og vestibulær test blev givet til 30 patienter med ukompliceret panikangst (uden agorafobi eller med kun mild agorafobi), 29 patienter med panikangst med moderat til svær agorafobi, 27patienter med angst, men ingen historie panikanfald, 13 patienter med depressivelidelser, men ingen historie af angst eller panik anfald, og 45 der ikke havde oplevet panikangst deltog som kontrolgruppe.

 

De som stod for at teste forsøgspersonerne, var ikke bekendt med hvem der led af hvad eller hvem der var i kontrolgruppen.

 

Kvantitative mål for forsøgspersonernes ubehag med rum og bevægelse, og hyppigheden af ​​visse angst symptomer mellem og under panikanfald blev opnået. Angst niveauer blev målt under de vestibulære prøver.

 

Resultatet var at: vestibulæreabnormaliteter var almindelige i alle grupper, men mest udbredt hos patienter med panikangst med moderat til svær agorafobi.

 

Vestibulær dysfunktion var forbundet med ‘plads’ (indeklemt følelse/fastlåsthed) og bevægelses ubehag, og med jævnlige ​​vestibulære symptomer mellem, men IKKE under, panikanfaldende. Der var ingen væsentlige forskelle mellem de to panik angstgrupper i angst niveauer under vestibulære tests. Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne på det audiologiske del af testbatterien. Eksplorativ dataanalyse viste, at en sammenhæng mellem vestibulære tests og angst, mest var tilstede hos forsøgspersoner med agorafobi, her var det en angiver for perifer vestibulær dysfunktion.

 

Forskerne konkluderede: vestibulære dysfunktion som kan identificeres med de kliniske tests forskerne brugte, kan bidrage til at forstå fænomenet panikangst og især hvordan udviklingen af agorafobi hos panikangst patienter.

Links og ressourcer:

VAT® ENGPlus  

panik angst, agorafobi og problemer med vestibulær sansen

neurologisk undersøgelse