hvordan udvikles menneskets nervesystem

Livet for primaten homosapiens starter simpelt hen med at vi sanser ’noget’. Nervesystemet går derefter i gang med at udvikle sig. Nervesystemet udvikler sig ikke i en lige linie, men som et træ forgrener det sig i flere retninger samtidigt. Det er i starten neuromotorisk udvikling, og senere psykomotorisk udvikling.

Citater:

’Al menneskelig udvikling starter med sansning.’ (ukendt kilde)

’Bevægelse og handling er det grundlæggende i al udvikling’

 Vi kan i dag måle at alt sansning ender via nervebaner, i hjernens centre, hvor ’sanse data’ organiseres.

Der er tale om meget komplekse virkemåder, et system hvor mange sammenhænge og funktionsmåder enu er uerkendte. Et biologisk system hvor nogle transmitterstoffer virker hæmmende på frigivelsen af den enkelte nervecelles ’data’, og andre stoffer virker stimulerende.

Forskerne har enu ikke har endegyldige svar, og hver tidsalder ser ud til at skabe nye forståelses modeller. Man har dog gennem de sidste årtier fravristet hjernen og nervesystemet en del af deres hemmeligheder via moderne scannere som CT, PET, MRI. Efterhånden som computerne har fået mere regnekraft, er det blevet muligt at måle på den ’arbejdende hjerne’.

Desværre er det for omfattende at arbejde uddybende med hjernen og nervesystemets virke måder i dette projekt.

mange aspekter af udviklingen fører til det hele menneske

Jeg tager disse informationer med i opgaven, for at give dig som læser et indtryk af hvor utroligt mange dele der skal samarbejde og fungere når vi som mennesker udvikler os. Og senere lærer færdigheder.

Udvikler os så vi kan indgå i den ’sociale sfære’, og deltage på ligeværdig vis med andre menneskelige organismer, i forskellige sammenhænge med til tider komplekse regler. Sammenhænge hvor vi har brug for at mestre vores grundmotorik for at ha et overskud til deltagelse. Sammenhænge hvor det er godt at kende sine egne sansers signaler og have et rigtigt godt kropsforankret selvværd.

Her er også slås projektet på friskolen i jylland, en kompleks regel baseret social ’sammenhæng’, med gode udviklings og erkendelses muligheder, som jeg undervejs i denne rapport vil komme ind på.

 

 

 


 ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’ side 86-117

 Udtrykket psykomotorik betyder kropslige bevægelser af enhver art, der sættes i gang af viljen.

 Udtalt at Kjeld fredens. (hjerneforsker)

CT scanner virker som et slags meget kompliceret røngentsstråle apparat, røngentstrålerne roterer omkring personen,, mens en computer opsamler og bearbejder data, som senere omdannes til billeder. PET scanner kan måle blodtilstrømningen i hjernens centre ved at man insprøjter et radioaktivt isotop i blod banen, dette isotop udsender radioaktive partikler som man så kan følge i hjernen. Forkortelsen MRI står for magnetic resonance imaging, personen ligger inde i et magnetfelt, som får brint atomerne i kroppen til at rette sig ind herefter. Derefter frigir man pulserende radiobølger, som slår atomerne ud af kurs . Når de vender tilbage til deres udgangspunkt udsender kroppens atomer radiosignaler som så analyseres af en computer, hvorefter der dannes detaljerede billeder af vores indre. Scanneren benyttes specielt til at måle på hjernen og rygmarven.

Med udvikling menes her både den biologiske og den vi kan tilskrive det omgivende miljø’e påvirkninger, se f.eks . schaffer, social udvikling side 65 og frem, om det biologiske grundlag

hvad er sanseintegration

Idet vi erkender vores omverden gennem vores sanser, har alle oplevelser og erfaringer, betydning for vores fortolkninger og dermed vores mere eller mindre bevidste valg af adfærd.

Via vores sanser samler og skaber vores hjerner orden i alle de forskellige(mange) sanseindtryk vi konstant udsættes for. (fra blok 1 se bilag 4)

tanker, følelser, kropslige reaktioner og ens adfærd hænger uløseligt sammen

Det bevirker at der foregår en ’sanse integration’: en bearbejdning af alle sanse indtryk til en samlet (meningsfuld) helhed..

I den proces frasorteres ’uvæsentlige’ indtryk, så disse ikke når vores ’vågne bevidsthed, vores jeg’. (fortages I blok 2 se bilag 4)

Er sanseintegrationen god har individet lært at reagere hensigtsmæssigt på oplevelser og udfordringer, som feks. At afstemme den benyttede muskelkraft 1 med det der er brug for for at løfte feks et glas mælk.

Fungere sanseintegrationen dårligt, er der fare for at der bruges for lidt eller for meget muskel spænding, og mælken ku ryge op i hovedet på personen. Denne dårlige sanseintegration kan få konsekvens for personens selvværd.

Personen kunne blive latterliggjort over ikke at kunne mestre at drikke et glas mælk uden at spille, og opleve’ jeg duer ikke’, føle mindreværd osv. Hvilket igen virker ind på personens selvopfattelse og identitet, og tanker om fremtidige handle muligheder i sin verden. Personen mister måske helt lysten til at ’prøve’. Og ender måske med en grundantagelse (skemata) ’jeg er klodset og dum og ikke noget værd’. Personen får måske en leveregel der siger ’ingen må se mig bruge rekvisitter, det gør jeg kun derhjemme’, og personens reaktion når det offentligt forlanges at bruge rekvisitter bliver måske hjertebanken og hedeture og måske røde kinder.2

Alle vores sanse erfaringer strømmer til hjernen, og ender til sidst i den bagerste del af storhjernen (se figur 5, og blok 2 i neuro pædagogiske termer[3] efter bearbejdning i andre centre i hjernen.[4]

1, er storhjernen 7. er lillehjernen

Figure 5

Det sansede bliver registreret og sammenholdt med andre tidligere/lignende sanse impulser, hvorefter der i den forreste del af storhjernen (også kaldet blok 3, se bilag 4), bliver lavet kommende strategier for ens adfærd og handle ideer i den sociale sfære. (Vi skaber en social konstruktion (social konstruktivistisk ))


1 Hvis du vil vide mere om hvilken måde musklernes kraft afstemmes via neurale  servosystemmer, kan du læse i bogen ’hjerner på begynder stadiet af susanne freltofte og viggo petersen’, feks side 180 og frem, og 88/89 og frem

2 Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ læs om bundlinier og leveregler

3 Se bilag 4, Hvis du vil vide mere læs i ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’feks. Side 118-157

3 Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ side 54

3 Birgit Bruun ’kommunikation med og om børn og unge – eller  udvikling af lærer og pædagog personligheden’. Virkeligheden opfattes her som noget, der skabes gennem sprog og interaktioner mellem mennesker. Den er præget af et relationsorienteret sprog og anvendelse af relationsorienterede metoder. Gennem anvendelse af den cirkulære forståelsesform søger man ikke at forklare, men at udforske handlinger og begivenheder – og egen andel heri. Den cirkulære forståelsesform inviterer til nysgerrighed og interesse for andres oplevelser, og ændringsstrategier indebærer fælles udforskning og dialog for at samskabe en ny virkelighed. Den inspirerer til fælles læring og dialog.