Tag-arkiv: slådskultur

slådskultur i skoler og sfo

På en friskole i Jylland har man i SFO’en[1] startet et ‘slås kultur’ projekt op. Som studeende indenfor pædagogisk og psykologiske fag, er det interessant at undersøge de pædagogisk faglige elementer som indgår i et sådan ‘slåslege projekt’.

projektion og akcept

Hvilke udviklingsmæssige perspektiver er der i en aktivitet som denne. Børnenes kropslige oplevelse/erfaring stimuleres og udviklerbarnets kropslige identitet og påvirker barnets selvopfattelse ‘hvad kan jeg, hvem kan jeg klare, jeg kan træne, jeg kan øve mig og blive bedre’ (selvværd/selvtillid.)

  • Interessante spørgsmål at stille til et motorisk pædagogisk projekt som dette kunne være:
  • Sker der en sensorisk og motorisk udvikling i slås lege?
  • Er sanse og motorisk udvikling vigtige for menneskets videre sociale udvikling?
  • Påvirkes og styrkes selvfølelse, identitet og selvværd?

[1] Ideen med at lave SFO’er startede meget tidligt, men langt senere end skolen. I 1919 skrives der i børnesagens tidende om at ’fritidshjemmet, skulle være et sted der lå adskilt fra skolen, for at det ikke skulle ’smage’ for meget af skole. Skolen er et eksperimentarium for samfundsmæssiggørelse, udvalgt af samfundet selv.

SFO’en er anderledes, og har en ca 100 år gl. historie, startende med fritidshjemmet, som skulle fungere som en ’hjem-erstatning’ eller et ’hjem supplement’ for dem der vurderedes at have et utilstrækkeligt hejm.

En ’pasningsordning’, eller en hjem med et ’stort børneværelse’. I dag arbejdes der med at kombinere skolen og sfo’en til en helhedsinstitutuion, der veksler mellem leg og læring. Og der arbejdes i dag med øget synlighed af pædagogers og læreres faglighed Kilde social kritik 88/2003

 

Begreber indenfor slåslege og slås kultur

Begrebsafklaring

’Slås lege projekt’ : 
slås lege projekter går ud på at udvikle vores kendskab til vores egen krop, og den andens krop. Projektets hensigt er at man ønsker at der via ’kamp/tvekamp’ indøves og læres hvad der skal til for at ’lykkedes sammen’ og udføre en vellykket kamp. En kamp hvor man respektere hinanden, hvor man kæmper MED hinanden, også bagefter I skolegården. En kamp hvor barnet finder sine egne evner og ressourcer, men også møder sine begrænsninger. Gennem disse kropslige ’konfrontationer’ aktiveres og påvirkes følelserne og barnet lærer at mestre disse/ lærer sig selv at kende ’indefra’.

I slås projektet indgår bla. Svær, køller og puder (se senere indlæg som viser hvordan man laver svær.)

Hvad betyder Sanse integration?

det er en teoretisk tilgang der mener at:

’sanseintegrationen samler alle indtryk der strømmer til hjernen. Hvis disse ikke integreres ordentligt, får det konsekvenser for trivsel, aktiviteter og udviklings- muligheder.’

Det er en teori som blev udviklet af en amerikansk ergoteapeut og forsker:
jean Ayres i starten af 70 erne [1].

Der findes masser af andre teorier om sanser og motorik.
En nyere tilgang omhandler de ’Mange Intelligenser’ eller kompetencer (forkortet MI). Teorien er udviklet af en amerikansk forsker og psykolog Howard gardner.[2] Han mener vi har forskellige måder at tilegne os verden på.

Perception : sortere og udvælger indtryk, og sammenkobler det med det der allerede er i opfattet tidligere. ’at modtage og bearbejde til et hele’

Motorik:
ved motorik forstås det ’mekaniske system’ af vores krop, musklerne, ledende, knoglerne. Motorikken kan endvidere deles i to dele:

Grov motorisk del: lemmer: arme, ben, kropssøjlen (grovmotoriske arbejder/udtryk ku være klippe med sakse, eller male store malerier, mm)

Fin motorisk del: fingre, tæer, ansigtets mimik (fin motoriske arbejder/udtryk ku være lege med små perler, tegne, akvarel maling mm. . Finmotorisk udvikling er primært psykomotorisk.
Øjenmotorik, mundmotorik, håndmotorik er alle finmotoriske, og udvikles individuelt over tid, ved gentagen eksperimenteren og nysgerrig interesse.

Neuromotorik og psykomotorik:
Neuromotorik henviser til nerver og nervebaner mm
Psykomotorik henviser til ’en bevægelse i forhold til sig selv og andre og det man skal gøre’.

[1] Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’. Side 25
[2] Interesserede kan starte med at kikke på http://www.howardgardner.com/

slådskultur og slådslege

hvordan spottes børn med motoriske vanskeligheder i pædagogisk praksis

Trivsel, og at spotte børn med motoriske vanskeligheder, eller et umoden barn.

Gennem det at slås for sjov er det muligt for barnet at opleve nye sider af sig selv og udvikle sig. Udvikle sig fysisk og psykisk som jeg var inde på i sidste afsnit.

For den professionelle underviser er der også mulighed for at udvikle bedre forståelse for det enkelte barn, og møde det på et andet plan end i dagligdagens uendelige konflikter, instruktioner og grænse sætninger.

 

Under slås legene er der selvfølgeligt reglerne som børnene skal ha indøvet, med hjælp fra de voksne, men der er under legene tid til at iagttage, dokumentere[1] og spotte de børn der har en ’svag’ fornemmelse af deres krop, af hvor hårdt det er rimeligt at slå uden at den anden bliver ked af det eller køllen rammer sviende og smertende i et krops område man havde aftalt man ikke må ramme.

Barnet lærer i første omgang at kommet med en eller form for udtryk, gråd, aggression som pædagogen så kan hjælpe med at bringe ind i en mere konstruktiv form. Via samtale lærer barnet at sætte ord på. Når legene bare kører er der oftest stor glæde og såvel drenge som piger deltager med spænding og store glædes udbrud. Liv.

Med slås projekter kan man også spotte de børn der måske er mere socialt reserverede, eller i hvert tilfælde potentielt kan være bange for at være med i legene. ’Sæt nu jeg ikke kan, og de andre griner’. Altså børn med et vist potentiale for at udvikle social angst. Afmystificeringen for disse børn vil ske via at møde det der gør dem usikre i den sociale sammenhæng (her slås legen)

Også børn med taktile problemer vil sandsynligvis undgå at tilmelde sig slås legen.

vrede kan udfordres og beardejdes med slådslege

Et helt andet element i legen er forberedelsen til legen. På friskolen i jylland har man valgt selv at fremstille svær, og nogle børn har deltaget i at lave og dekorere deres eget svær (se bilag 5). Det er foregået i nær kontakt med en voksen, hvor barnet har prøvet at save, klippe, sætte tape på osv. En engageret måde at mødes på barn og voksen, en kontakt hvor både den voksne og barnet lærer. Barnet lærer færdigheder, den voksne lærer om barnets motoriske udvikling.

[1] Ved personale mangel kan man optage på video

slådslege og slådskultur, nyttig litteratur

Litteratur henvisninger til slådslege og slådskultur

Michael blume: ’slås kultur, en teoretisk og praktisk bog om slåskampe’ isbn 87-7955-100-9

Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ isbn 87-624-0518-7

Susanne Ringsted og Jesper Froda – ’plant et værksted’ isbn 87-00-49424-0

Susanne Freltofte og Viggo Petersen – ’Hjerner på begynder stadiet’ isbn 87-21-00022-0

H. Rudolph Schaffer ’Socialudvikling’, isbn 87-412-2787-5

Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ Klim , 1. udgave, 2002 ISBN 87-7955-009-6

Bachelor opgave vinter 2005-2006)

Social kritik 88/2003

Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m

Internet kilder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal

www.hjerneforum.dk

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

http://www.cfin.au.dk/index.php?menu=0

http://www.leksikon.org/art.php?n=905

http://www.howardgardner.com/

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

hvad er slådslege og hvad udvilkes hos deltagerne del 2

fortsat fra tidligere artikel.. dyrets aggressive reaktion’ deres lov, og en strategi der i vores ’medbestemmende’ kultur må siges at være ’ikke i orden’. I praksis frigøres forskellige hormon stoffer (via signalstoffer fra hypofysen), b.la. Adrenalin og kortisol direkte i blodbanen. Den sympatiske[1] del af det autonome nervesystem er nu aktiveret. Der opstår flere virkninger i kroppen. (se fodnote 22 og 23 for mere.) kroppen indstilles på kamp, og hukommelsen skærpes på de områder der har betydning for at overleve de opståede trusler.

Det ser ud til at være en rigtig gode muligheder for af lære at håndtere disse automatiserede reaktioner gennem slås legende. Hertil kommer muligheden for udvikling af hensigtsmæssige coping strategier der gir gode sociale relationer, og basis for det ’gode liv’. Tænk på i slås legens hede, at de mærker pulsen øges, og at man bliver stakåndet, og får en sær svimlende fornemmelse i hovedet, og at det i øvrigt går over bagefter. Eller opleve at man bliver såret og krænket og bliver vred, og virkeligt oplever ’kamp hormonernes virke’. Det er at lære sig selv at kende, på en sund fysisk/psykisk måde. Det kræver selvfølgeligt at pædagogerne søger for at bearbejde de problematikker der opstår og giver ros for den ’rigtigt udførte kamp’ og den gode empatiske adfærd. Fortælle barnet at det ikke handler om at vinde eller tabe men om at være –> være med. Måske vinder barnet en anden gang.

Barnet spejler både de voksnes reaktions måder og også deres kammeraters. De ser måske hvordan et andet barn får sin vilje ved at blive vredt og har fået et positiv ’gevinst’ for det. Som f.eks. at tage magten fra den voksne der ikke ku klare aggressionen. Eller nogle andre børn vælger af frygt at følge det aggressive barn, fordi de er bange for at gå imod det, hvorved et andet barn kan tolke at det aggressive barn er et stærkt og populært barn. Barnet øver sig så muligvis senere i at gøre det samme.

Det er med udgangspunkt i den antagelse at aggression er tillært, at disse slås projekter/rollespil har deres berettigelse. Også selvom der er middelalderlige undertoner. Der vil ’filosofisk set’ kunne udvikles en helt ny verdens orden, hvis alle lærte at reagere fornuftigt på deres oplevede frustrationer. En måske utopisk tanke udledt af denne antagelse er at vold, krig og flere psykiske sygdomme ville miste deres ’arnested’. Ved den sanse motoriske udvikling og kropsbundne identitets udvikling.

En summeren af barnets erfaringer via slåslege:

Kropserfaringer, om egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, og bevægelsernes koordination, som fører til erkendelser.

Sociale erfaringer, om den andens krop, om hvordan man behandler den anden, om hvad der er rimelig adfærd og hvad der er fair, respekt, samarbejde, strategi, og måske nye venner.

[1] den modsatte side kaldes den parasympatiske del og klarer ’restitutionen’, gen opbygger energi reserver, reparere beskadigelser, tilbage stiller kroppen til afslappet tilstand. Se mere under fodnote 22 og 23