Den kinæstetiskesans, en kombination af den taktile sans og den proprioceptive sans

Den kinæstetiskesans er en kompination af den proprioceptive sans og den taktile sans. Altså

En samlet indre sanseoplevelse af hvad der foregår i kroppen, og den måde den ’bevæger’ os på. Den er en sans der har betydning for feks at orientere os i mørke, at genkende overfladen og formen på et objekt uden at se det, og i øvrigt også gør det muligt at bevæge fingre og hænder for at spille på gameboy.

Bearbejdelsen af data fra det kinæstetiske sansesystem er vigtigt for børns trivsel, oplevelser, læring og udvikling. Har de problemer med denne sans, vil de virke klodsede og fummelfingrede, og ukoncentrerede. Man kan måske sige at ’de har nok i sig selv’ og ikke overskud i deres system til at klare den ydre udfordring, idet alt opmærksomhed og energi går med at holde balancen, og koordinere f.eks. synssansen, og balancen.[2]

[2] Det at holde balancen kræver meget opmærksomhed. I behandling af angst lidelser bruger man at få brugere til at stå på et ben, når de oplever angst i f.eks. en supermarked kø. Angst niveauet nedsættes øjeblikkeligt, idet kroppen har brug for energien/opmærksomheden til at holde balancen. Kilde jysk fobiskole

slådslege, identitetsudvikling og skemata

I slådslege sker der en sanse og motorisk udvikling gennem arbejdet med slås lege, og svær produktion og i kampen.

Disse slåslege virker ind på børnenes identitets oplevelse, deres selvforståelse og de tanker de kan gøre sig om sig selv og deres muligheder i verden. Altså basal antagelser(skemata) om deres virke og værd i verden => selvværd. Deres selvfølelse kan styrkes, men opblæsthed og illusioniske ideer om egen styrke står også for fald i sådan en leg.
Heldigvis kan man ikke løbe væk fra den man er, og det illusioniske barn vil få en mere jordnær og kropsforankret opfattelse af sig selv, som kan give barnet en solid forankring i kroppen og som holder bedre i længden, når barnet måske møder ’krisetider’. ’Det ved hvem det er og hvad det kan og ikke kan’

Udviklingen af sanserne og motorikken er helt basale for at lære at mestre kommende udfordringer og skabe meningsfulde kontakter til andre. At opbygge et godt socialt netværk, hvor mennesket kan boltre sig med at udforske og lære om ’alt mellem himmel og jord’ . I fællesskabet, i en meningsfuld sammenhæng og i tryghed til at ’jeg kan klare de udfordringer der kommer, jeg kan lykkedes selv og sammen med andre’.

Sanserne er input og motorikken er output, efter en bearbejdning i hjernen.

Slåslege arbejder med kroppen/sanserne og skaber kropslige erkendelser. Og skærper bla. koncentrationsevnen, Barnet forankrer sig bedre i sig selv, og får bedre overskud til at lære. Da det direkte gavner barnets evne til at lære, gavner det skolen. Det gavner skolen ved at give engagerede/koncentrerede, elever der er bedre til at fortolke andres signaler. Det giver mere ro (mindre konflikter) og mulighed for øget faglighed. Det gavner samfundet. Og individet selv.

Perspektiver og utopier.

Jeg stødte ind i andre interessante ting undervejs i projektet, nemlig om vi mon ved at fokusere på at udvikle sanser og motorik på individniveau (med meget mere dannelses fokus her), simpelthen kan komme vold og uretfærdig misbrug til livs, begrænse udviklingen af psykiske lidelser, og måske skabe en bedre og mere ’kærlighedsfyldt’ (forstående, rummende og accepterende) verden. Blot ved at lære barnet sin krop godt og grundigt at kende. Og imens det foregår, de andres kroppe.

Nyere forskning viser at aggression er indlært, altså noget vi kan arbejde aktivt med at udgå at lære børn, og noget vi også kan aflære voksne. Aggression er altså ikke noget vi lider af som art.

Børn har en umiddelbar tilgang til livet, og går ud og prøver det af[1], og vi voksne har enorm ’magt’ over hvilke adfærdsformer vi tillader og hvilke værdier vi oplever som væsentlige for at børnene kan overleve og klare sig godt. Det er i den nærmeste udviklingszone[2] at barnets læring foregår, i en interaktion med en kyndig voksen

Men hvad nu hvis vi lærer dem noget der ikke er nødvendigt mere. Lærer dem at det er godt at konkurrere, og vinde. Hædrer sportsfolk for at skabe idoler og identifikations modeller, at det er godt at stræbe efter at få høje karakterer. Og at dem der får dem, får de højeste stillinger, og med lov i hånd i demokratiets navn, kan bestemme over dem der ikke ku klare ’kampen’, og derved bestemme ’livets lege’ for det store flertal. Med Markedskræfterne og love/regler. (Okay i mange sportsgrene som

[1] Tænk på barnet i trods alderen, dette barn er netop modnet så meget at frontallapperne er blevet aktive (ansat direktøren i blok 1) og barnet eksperimentere med at sige nej, og se hvad der sker ved det for at lære, ikke for at være umuligt og trodsig.

[2] Ifølge vygotsky, han mener at det kun er indenfor den nærmeste udviklingszone at kognitiv forandring kan foregå. Idet barnet kun tør være usikkert og åbne netop over for disse nærmeste personer. ’schaffer social udvikling’ side 285

øjets biofysik

Mennesker og andre levende organismers evne til at detektere lys, baseres på fotokemiske processer i farvede stoffer.

Det er proteiner indlejret i cellemembraner i fotosensitive celler, som efter lys påvirkning, sætter gang i en række kemiske processer, som resulterer i dannelse af et ‘membranpotentiale’ = en lille elektrisk spænding/strøm som synsorganet kan opfatte.

synssansens biofysik

Evnen til på basis af denne at danne sig et billede af omverdenen inde i hovedet, foregår via en neuronal behandling af nerveimpulserne i centralnervesystemet, som afhænger af tilstedeværelsen af et synsorgan.

Princippet er ret enkelt, der dannes ved hjælp af et linsesystem et billede af omverdenen på en fotosensitiv nethinde.

Læs meget mere i denne ebog om synet hos Institut for Fysiologi og Biofysik i Århus

Sanselege – Listeleg

KATEGORI:
Lege / Samarbejdslege
Lege / Strategilege
Lege / Sanse- og iagttagelseslege

BESKRIVELSE
Deltagerne danner en rundkreds med et stort mellemrum mellem de enkelte personer og tager derefter bind for øjnene. Inde i rundkredsen anbringes to deltagere uden bind for øjnene.

De to deltagere i midten skal have bundet et ben sammen (dvs. højre ben på den ene og venstre ben på den anden). Disse to deltagere skal nu forsøge at snige sig ud af rundkredsen uden at røre de øvrige.

Hvis de kommer ud uden at andre rører dem, skal to nye ind, ellers må de prøve en gang til.

MATERIALER
Ingen

INDE/UDE
Indendøre og udendøre

STED
Intet særligt sted påkrævet

BEMÆRKNINGER
Ingen

ANTAL
12-100

ALDERSGRUPPE
8-100

sanseintegration er vigtig, finmotorikken og indfølings evnen styrkes

sanseleg

KATEGORI Lege / Sanse- og iagttagelseslege

BESKRIVELSE

Der hænges et lagen op i lokalet med en kraftig lyskilde bagved. Legelederen holder en række genstande op bag lagenet, så kun skyggerne kan ses af deltagerne på den anden side.

Der tages op til 20 genstande efter tur. Det er deltagernes opgave, enten enkeltvis eller holdvis, at genkende og huske de genstande de har set. Når alle genstande har været vist, skal deltagerne skrive genstandene ned, eventuelt i rigtig rækkefølge.

Legen kan gøres sværere ved at finde ting som har svære skygger eller ved at holde dem på en sådan måde, at skyggen bliver mærkelig.

MATERIALER

  • 15-20 ikke alt for små ting
  • Et lagen

INDE/UDE

Indendørs

STED

Intet særligt sted påkrævet

ANTAL

2-100

ALDERSGRUPPE

6-100

lege bruges i pædagogisk praksis til sanseintegration

 

slådskultur i skoler og sfo

På en friskole i Jylland har man i SFO’en[1] startet et ‘slås kultur’ projekt op. Som studeende indenfor pædagogisk og psykologiske fag, er det interessant at undersøge de pædagogisk faglige elementer som indgår i et sådan ‘slåslege projekt’.

projektion og akcept

Hvilke udviklingsmæssige perspektiver er der i en aktivitet som denne. Børnenes kropslige oplevelse/erfaring stimuleres og udviklerbarnets kropslige identitet og påvirker barnets selvopfattelse ‘hvad kan jeg, hvem kan jeg klare, jeg kan træne, jeg kan øve mig og blive bedre’ (selvværd/selvtillid.)

  • Interessante spørgsmål at stille til et motorisk pædagogisk projekt som dette kunne være:
  • Sker der en sensorisk og motorisk udvikling i slås lege?
  • Er sanse og motorisk udvikling vigtige for menneskets videre sociale udvikling?
  • Påvirkes og styrkes selvfølelse, identitet og selvværd?

[1] Ideen med at lave SFO’er startede meget tidligt, men langt senere end skolen. I 1919 skrives der i børnesagens tidende om at ’fritidshjemmet, skulle være et sted der lå adskilt fra skolen, for at det ikke skulle ’smage’ for meget af skole. Skolen er et eksperimentarium for samfundsmæssiggørelse, udvalgt af samfundet selv.

SFO’en er anderledes, og har en ca 100 år gl. historie, startende med fritidshjemmet, som skulle fungere som en ’hjem-erstatning’ eller et ’hjem supplement’ for dem der vurderedes at have et utilstrækkeligt hejm.

En ’pasningsordning’, eller en hjem med et ’stort børneværelse’. I dag arbejdes der med at kombinere skolen og sfo’en til en helhedsinstitutuion, der veksler mellem leg og læring. Og der arbejdes i dag med øget synlighed af pædagogers og læreres faglighed Kilde social kritik 88/2003