slådslege og slådskultur, nyttig litteratur

Litteratur henvisninger til slådslege og slådskultur

Michael blume: ’slås kultur, en teoretisk og praktisk bog om slåskampe’ isbn 87-7955-100-9

Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ isbn 87-624-0518-7

Susanne Ringsted og Jesper Froda – ’plant et værksted’ isbn 87-00-49424-0

Susanne Freltofte og Viggo Petersen – ’Hjerner på begynder stadiet’ isbn 87-21-00022-0

H. Rudolph Schaffer ’Socialudvikling’, isbn 87-412-2787-5

Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ Klim , 1. udgave, 2002 ISBN 87-7955-009-6

Bachelor opgave vinter 2005-2006)

Social kritik 88/2003

Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m

Internet kilder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal

www.hjerneforum.dk

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

http://www.cfin.au.dk/index.php?menu=0

http://www.leksikon.org/art.php?n=905

http://www.howardgardner.com/

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

hvad er sanseintegration

Idet vi erkender vores omverden gennem vores sanser, har alle oplevelser og erfaringer, betydning for vores fortolkninger og dermed vores mere eller mindre bevidste valg af adfærd.

Via vores sanser samler og skaber vores hjerner orden i alle de forskellige(mange) sanseindtryk vi konstant udsættes for. (fra blok 1 se bilag 4)

tanker, følelser, kropslige reaktioner og ens adfærd hænger uløseligt sammen

Det bevirker at der foregår en ’sanse integration’: en bearbejdning af alle sanse indtryk til en samlet (meningsfuld) helhed..

I den proces frasorteres ’uvæsentlige’ indtryk, så disse ikke når vores ’vågne bevidsthed, vores jeg’. (fortages I blok 2 se bilag 4)

Er sanseintegrationen god har individet lært at reagere hensigtsmæssigt på oplevelser og udfordringer, som feks. At afstemme den benyttede muskelkraft 1 med det der er brug for for at løfte feks et glas mælk.

Fungere sanseintegrationen dårligt, er der fare for at der bruges for lidt eller for meget muskel spænding, og mælken ku ryge op i hovedet på personen. Denne dårlige sanseintegration kan få konsekvens for personens selvværd.

Personen kunne blive latterliggjort over ikke at kunne mestre at drikke et glas mælk uden at spille, og opleve’ jeg duer ikke’, føle mindreværd osv. Hvilket igen virker ind på personens selvopfattelse og identitet, og tanker om fremtidige handle muligheder i sin verden. Personen mister måske helt lysten til at ’prøve’. Og ender måske med en grundantagelse (skemata) ’jeg er klodset og dum og ikke noget værd’. Personen får måske en leveregel der siger ’ingen må se mig bruge rekvisitter, det gør jeg kun derhjemme’, og personens reaktion når det offentligt forlanges at bruge rekvisitter bliver måske hjertebanken og hedeture og måske røde kinder.2

Alle vores sanse erfaringer strømmer til hjernen, og ender til sidst i den bagerste del af storhjernen (se figur 5, og blok 2 i neuro pædagogiske termer[3] efter bearbejdning i andre centre i hjernen.[4]

1, er storhjernen 7. er lillehjernen

Figure 5

Det sansede bliver registreret og sammenholdt med andre tidligere/lignende sanse impulser, hvorefter der i den forreste del af storhjernen (også kaldet blok 3, se bilag 4), bliver lavet kommende strategier for ens adfærd og handle ideer i den sociale sfære. (Vi skaber en social konstruktion (social konstruktivistisk ))


1 Hvis du vil vide mere om hvilken måde musklernes kraft afstemmes via neurale  servosystemmer, kan du læse i bogen ’hjerner på begynder stadiet af susanne freltofte og viggo petersen’, feks side 180 og frem, og 88/89 og frem

2 Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ læs om bundlinier og leveregler

3 Se bilag 4, Hvis du vil vide mere læs i ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’feks. Side 118-157

3 Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ side 54

3 Birgit Bruun ’kommunikation med og om børn og unge – eller  udvikling af lærer og pædagog personligheden’. Virkeligheden opfattes her som noget, der skabes gennem sprog og interaktioner mellem mennesker. Den er præget af et relationsorienteret sprog og anvendelse af relationsorienterede metoder. Gennem anvendelse af den cirkulære forståelsesform søger man ikke at forklare, men at udforske handlinger og begivenheder – og egen andel heri. Den cirkulære forståelsesform inviterer til nysgerrighed og interesse for andres oplevelser, og ændringsstrategier indebærer fælles udforskning og dialog for at samskabe en ny virkelighed. Den inspirerer til fælles læring og dialog.

Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser

Lillehjernen  er kontrolcenter for bevægelser. Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel fra hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (som balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen.

Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres “nu vil jeg bøje min højre arm”, så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres “så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af” Læs videre “Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser”

mennesket fødes med de fleste sansesystemer veludviklede

Når mennesket fødes er de fleste sansesystemer veludviklede. Nogle sanser er endda aktive allerede mens fosteret udvikler sig. (her kender de fleste mødre til at fosteret reagerer på lyde).

Når barnet fødes kan det lugte, smage høre og se, i hvert tilfælde så meget at det kan indgå i en relation til omsorgs giveren, og dermed sikre sin overlevelse. Vi kan antage at vi er genetisk/biologisk udrustede til at modtage sensoriske data og analysere disse på en hensigtsmæssig måde.[1] Her i dette projekt arbejdes der med sanser som værende adskilte og at de forskellige sanser samordnes i hjernen, det kaldes modal perception.

Sanser og motorik udvikler sig parallelt og sammen. En god sanseintegration er væsentlig i alle kommende sammenhænge. Sanseimpulserne medvirker jo også til at give os en fornemmelse af at være vores krop og ikke blot have en krop.(se evt. eksempel i bilag 2) . At opfatte kroppen som en helhed er mere avanceret end at kunne identificere enkelte dele af kroppen. Og det er en forudsætning for at barnet kan rette sin opmærksomhed mod andet end kroppen, f.eks. opleve naturen på en gåtur, eller deltage i en ’slås leg’, hvor der kræves at have overskud til at aflæse den anden, og bruge sin krop hensigtsmæssigt i et forsvar eller modangreb.sanser og motorik

Dermed er sanseintegrationen også væsentlig i selvforståelsen, forståelsen af hvem jeg er sammen med den anden, og hvor langt jeg rækker. Såvel fysisk men også psykisk. I en ’kamp’ i slås legen trænes i hurtig tænkning, iagttagelse af den anden via alle sanserne (som er skærpede i en slåskamp) og perception, beslutning af aktion, gennemførelse og evaluering, alt sammen i en lynhurtig kontinuerlig proces så længe legen varer.

lugtesansen

Lugtesansen er en vigtig sans lige efter fødslen. Fra fødslen og hele livet igennem giver lugtesansen os livsvigtige oplysninger. Nyfødte kan skelne deres mor fra andre lugte.

Senere når synssansen udvikles, bliver lugtesansen mindre vigtig for bevidst at bevæge sig omkring, men hele livet er det ofte via lugte/dufte at vi mindes og genoplever fortidige hændelser og oplevelser.

Lugtesansen kan skelne mellem flere tusinde forskellige dufte. Vi indsnuser den anden i slås legen, sveden, personen egen lugt, ånde.

synssansen

Synssansen -> visuelsans:

Hos spædbørn kan synet kun på korte afstande se og skelne. Efterhånden som det udvikler sig, bruges synet til at holde balancen, i samarbejde med vestibulærsansen. Synet udvikler sig så barnet lærer at skelne detaljer, i ansigter, og lære at lede efter objekter, som feks bolden i græsset. Synssansen bliver for de fleste meget dominerende gennem tiden (mennesket tilhører en gruppe af primater kaldt ’østaber’.

mennesket er en primatart, Primater er meget styret af synet, og har en veludviklet synssans

Primater er meget styret af synet, og har en veludviklet synssans)[1]. Synssansen og balance evnen hænger uløseligt sammen, og er eksistentielle i mange af livets udfordringer. I slås legen er en godt integreret synssans ligeledes af stor vigtighed, idet kampen måske forgår på et smalt bræt, eller man får måske tildelt det handicap at stå på et ben imens man skal koordinere og afstemme slag og stød med sværet[2].Syns problemer (bygningsfejl, nærsyn, langsyn mm.)kan give problemer med motorikken i skuldre, nakke ryg mm. Og kan medføre muskelspændinger, give svimmelhed, kvalme, træthed, utilpashed.

[1] Primater, ofte bare kaldet aber, er en pattedyrsorden. http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782