Hvorfor udvikles Depression

Det har vist sig at det ikke så meget er stress over arbejdsmængden der har betydning for udviklingen af depression, men at det psykiske arbejdsmiljø har afgørende betydning.

En bred omfattende undersøgelse i blandt Århus kommunes offentlige ansatte,  peger på at uretfærdige arbejdsgange og uretfærdige chefer forøger risikoen for udviklingen af en egentlig depression.

Undersøgelsen blev lavet på flere forskellige typer offentlige arbejdspladser og det var både spørgeskemaer og interview der blev brugt for at lave en valid videnskabelig data indsamling.

depression udvikles primært pga. uretfærdighed og urimelighed

Hoved konklusion

  • Det er ikke den forøgede mængde kortisol der giver depression, tvært imod ser det ud til at en lav mængde af stress hormonet fører til følsomhed overfor udvikling af depression
  • det psykiske arbejds miljø har stor betydning, nærmere retfærdighed i arbejdsmiljøet, retfærdig ledelse har betydning for udvikling af depression
  • arbejdsmængden og hastigheden er ikke så vigtig ved depressions udvikling

Bag undersøgelse stod bla. Ph.d. og psykolog Matias Brødsgaard Grynderup

Matias Brødsgaard Grynderup er ansat hos Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet

Matias Brødsgaard Grynderup har tidligere været ansat hos Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital

Respirationens fysiologi

Lungernes ventilation reguleres i forhold til behovet for oxygen (ilt) optagelseshastighed og karbondioxideliminations hastighed.

Respirationen/åndedrættet reguleres afhængigt af de vilkår organismet udsættes for, for at sikre optimale forhold for cellerne så de får den rette forsyning af: O2, CO2 og H+.

Dette reguleres automatisk i hvile, ved arbejde, under fordøjelse af føde og under sygdom. Åndedrættet reguleres også automatisk under samtaler, ved sang, når vi hoster osv.

Adskillige andre organsystemer som særligt hjerte & kredsløb, nyrer og nervesystem deltager aktivt i denne regulerings proces.

Åndedrættet reguleres af afferente impulser. Lungernes ventilation styres fra respirationscentre der stimuleres eller hæmmes via impulser fra forskellige perifere og centrale receptorer, impulser fra de “højere centre” i hjernen, impulser fra respirations-musklerne og fra de arbejdende muskler, led og ledbånd når vi udfører bevægelser.

 

menneskets muskler, knogler, nerveceller og sansemotorik

Det menes at mennesket har ca. 1,8 m2 hud, omkring 400 forskellige muskler, ca. 206 knogler, mere end 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer, og ca. 13 milliarder nerveceller. (+ støtteceller)

Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet.

Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter.

Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m2.

Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår. [1]

Alle disse muskler, knogler, hudceller, nerveceller, osv indgår i den sansemotorisk udvikling.

[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal

primaten homo sapiens sapiens består af mange fysiologiske systemer

hvordan udvikles menneskets nervesystem

Livet for primaten homosapiens starter simpelt hen med at vi sanser ’noget’. Nervesystemet går derefter i gang med at udvikle sig. Nervesystemet udvikler sig ikke i en lige linie, men som et træ forgrener det sig i flere retninger samtidigt. Det er i starten neuromotorisk udvikling, og senere psykomotorisk udvikling.

Citater:

’Al menneskelig udvikling starter med sansning.’ (ukendt kilde)

’Bevægelse og handling er det grundlæggende i al udvikling’

 Vi kan i dag måle at alt sansning ender via nervebaner, i hjernens centre, hvor ’sanse data’ organiseres.

Der er tale om meget komplekse virkemåder, et system hvor mange sammenhænge og funktionsmåder enu er uerkendte. Et biologisk system hvor nogle transmitterstoffer virker hæmmende på frigivelsen af den enkelte nervecelles ’data’, og andre stoffer virker stimulerende.

Forskerne har enu ikke har endegyldige svar, og hver tidsalder ser ud til at skabe nye forståelses modeller. Man har dog gennem de sidste årtier fravristet hjernen og nervesystemet en del af deres hemmeligheder via moderne scannere som CT, PET, MRI. Efterhånden som computerne har fået mere regnekraft, er det blevet muligt at måle på den ’arbejdende hjerne’.

Desværre er det for omfattende at arbejde uddybende med hjernen og nervesystemets virke måder i dette projekt.

mange aspekter af udviklingen fører til det hele menneske

Jeg tager disse informationer med i opgaven, for at give dig som læser et indtryk af hvor utroligt mange dele der skal samarbejde og fungere når vi som mennesker udvikler os. Og senere lærer færdigheder.

Udvikler os så vi kan indgå i den ’sociale sfære’, og deltage på ligeværdig vis med andre menneskelige organismer, i forskellige sammenhænge med til tider komplekse regler. Sammenhænge hvor vi har brug for at mestre vores grundmotorik for at ha et overskud til deltagelse. Sammenhænge hvor det er godt at kende sine egne sansers signaler og have et rigtigt godt kropsforankret selvværd.

Her er også slås projektet på friskolen i jylland, en kompleks regel baseret social ’sammenhæng’, med gode udviklings og erkendelses muligheder, som jeg undervejs i denne rapport vil komme ind på.

 

 

 


 ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’ side 86-117

 Udtrykket psykomotorik betyder kropslige bevægelser af enhver art, der sættes i gang af viljen.

 Udtalt at Kjeld fredens. (hjerneforsker)

CT scanner virker som et slags meget kompliceret røngentsstråle apparat, røngentstrålerne roterer omkring personen,, mens en computer opsamler og bearbejder data, som senere omdannes til billeder. PET scanner kan måle blodtilstrømningen i hjernens centre ved at man insprøjter et radioaktivt isotop i blod banen, dette isotop udsender radioaktive partikler som man så kan følge i hjernen. Forkortelsen MRI står for magnetic resonance imaging, personen ligger inde i et magnetfelt, som får brint atomerne i kroppen til at rette sig ind herefter. Derefter frigir man pulserende radiobølger, som slår atomerne ud af kurs . Når de vender tilbage til deres udgangspunkt udsender kroppens atomer radiosignaler som så analyseres af en computer, hvorefter der dannes detaljerede billeder af vores indre. Scanneren benyttes specielt til at måle på hjernen og rygmarven.

Med udvikling menes her både den biologiske og den vi kan tilskrive det omgivende miljø’e påvirkninger, se f.eks . schaffer, social udvikling side 65 og frem, om det biologiske grundlag

hvad er slådslege og hvad udvikles hos deltagerne

Slås lege: hvad handler det om, hvilke udviklings og erkendelses muligheder er der .

Slås legene går ikke ud på at indøve bestemte slås teknikker, eller fald teknikker. Men slås legen handler om ’bevægelseshandling’, som indgangsvinkel til udvikling af personligheden.

Slåslegene udvikler personen til at få en bedre forståelse af sig selv og af den anden (altså modparten i legen). Lege hvor der slåses er meget intense og fysisk krævende. Det er en aktivitet det giver mange krops erkendelser. Som i alle andre lege er også kroppen i centrum i slåslege. Via kroppen og sanserne, møder barnet omverdenen og finder sine muligheder men også sine begrænsninger. Læs videre “hvad er slådslege og hvad udvikles hos deltagerne”

synssansen

Synssansen -> visuelsans:

Hos spædbørn kan synet kun på korte afstande se og skelne. Efterhånden som det udvikler sig, bruges synet til at holde balancen, i samarbejde med vestibulærsansen. Synet udvikler sig så barnet lærer at skelne detaljer, i ansigter, og lære at lede efter objekter, som feks bolden i græsset. Synssansen bliver for de fleste meget dominerende gennem tiden (mennesket tilhører en gruppe af primater kaldt ’østaber’.

mennesket er en primatart, Primater er meget styret af synet, og har en veludviklet synssans

Primater er meget styret af synet, og har en veludviklet synssans)[1]. Synssansen og balance evnen hænger uløseligt sammen, og er eksistentielle i mange af livets udfordringer. I slås legen er en godt integreret synssans ligeledes af stor vigtighed, idet kampen måske forgår på et smalt bræt, eller man får måske tildelt det handicap at stå på et ben imens man skal koordinere og afstemme slag og stød med sværet[2].Syns problemer (bygningsfejl, nærsyn, langsyn mm.)kan give problemer med motorikken i skuldre, nakke ryg mm. Og kan medføre muskelspændinger, give svimmelhed, kvalme, træthed, utilpashed.

[1] Primater, ofte bare kaldet aber, er en pattedyrsorden. http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782