Tag-arkiv: muskler

hvordan virker hofte bøjerne, hvilken funktion har musklerne og hvilke problemer kan der opstå hvis muskler er for korte

Denne film er en super god forklaret animation af alle de muskler der er i brug når man bevæger benet og bruger hoftebøjerne.

Filmen viser:

1. Hofte bøjernes og musklernes funktion Funktion
2. musklernes oprindelse og indsættelse
3. almindelige måder vi bruger hoftebøjerne på
4. Medhjælpende Muskler i og omkring hoften
5. Hvordan hofte bøjerne bliver forkortet
6. Problemer, der opstår når hofte bøjerne bliver forkortet

hofte bøjerne hæfter på bækkenet

Hvad er en kiropraktor

Ordet Kiropraktik kommer fra ‘græsk’, og betyder ‘behandlingsmetode’.

Kiropraktoren arbejder ud fra læren om at forskydninger i ryghvirvlerne er skyld i sygdomme og smerter. Kiropraktoren bruger specielle greb for at manipulere hvirvlernes stilling.

Kiropraktor uddannelsen kan bla tages på syddansk universitet og tager 6 år.
Uddannelsen er en kandidat uddannelse i ‘Klinisk biomekanik’ og består af:

– 3-årig bacheloruddannelse
– 2-årig kandidatuddannelse (efter endt BA)
– 1-årig turnusuddannelse (efter endt kandidat)

Kiropraktik er idag en anerkendt behandlingsform og er tilskuds berettiget hvis du er medlem af danmark.

Der er  kendte bivirkninger ved kiropraktik:

forbigående hovedpine, svimmelhed, og en mere alvorlig bivirkning kan være udløsning af en diskusprolaps, fejlbelastning af led, hofteled der ‘vrides ud af led’ med et stort klonk med risiko for ledlæbeskade, for senere operation, skader ved SI leds manipulationer mm.

Der skulle dog kun være tale om 1-3 alvorlige fejl behandlinger ud af 1 million manipulationer, og 1 dødsfald ud af 20 millioner behandlinger.

Dertil skal ligges de skader der ikke anerkendes eller som fortolkes til at være en psykosomatisk sygdom af kiropraktoren, fordi det er deres forståelses ramme for alt det der ikke er muskular / skeletar forankret.

Klinisk-biomekanik er et område af sundheds videnskaben, som forbinder:

Den biologiske, biomekaniske og psykologiske viden om de sygdomme, som mennesker med smerter og problemer i led, muskler og knogler rammes af.

Kiropraktoren kan forebygge, diagnosticere og behandle bevægeapparatets sygdomme/lidelser. Ofte med anvendelse af den nyeste viden og billed diagnostiske hjælpe midler (røngen, mri, ultralyd)

De fleste kiropraktorer har deres eget røngen anlæg, idet præcise røngen billeder kan være nødvendigt. Dog kan der ikke ses det store på røngen i forhold til ledlæbeskader, mm. Der skal der mr artografi eller kikkert diagnostik til.

findes psykosomatiske sygdomme overhovedet

hvordan beskriver sundheds systemmet psykosomatisk sygdomme

Mere blodgennemstrømning og iltning af hjernen ved motion

Under træning ændrer cerebral blodgennemstrømning (CBF) sig ikke.

I modsætning til CBF, øges flow i det indre halspulsåre, eller strømningshastighed i basal cerebrale arterier, sker der en stigning på 25% i blodgennemstrømningen, og en parallel stigning i stofskiftet.

Under aktivering af musklerne er en stigning i hjernens ilt forsyning nødvendig.

Der sker en øget metabolisme. Under maksimal træning af hele kroppen, falder den cerebrale iltning.  Det skyldes at hyperventilation får konsekvens for blodgennemstrømningen i CBF.

større blod gennemstrømning i frontallapperne betyder der kommer mere ilt

Reduceret cerebral iltning påvirker rekruttering af de motoriske centre, og supplerende O2 øger den cerebrale iltning og arbejdsevnen uden en effekt på musklernes iltning.

Arbejdet med vejrtrækningen og den stigende temperatur i hjernen under motion, har betydning for udviklingen af såkaldt ‘central træthed’.

Under langvarig træning opleves motionen som hårdere pga. ophobning af ammoniak i hjernen, glykogen nedbrydningen ser ud til at begrænse muligheden for at hjernen vil fremskynde sin metabolisme under aktivitet.

Kilde: Department of Anesthesia, The Copenhagen Muscle Research Center, Rigshospitalet, Københavns Universitet, København, Danmark, og Department of Internal Medicine, Academic Medical Center, University of Amsterdam, Amsterdam, Holland

menneskets muskler, knogler, nerveceller og sansemotorik

Det menes at mennesket har ca. 1,8 m2 hud, omkring 400 forskellige muskler, ca. 206 knogler, mere end 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer, og ca. 13 milliarder nerveceller. (+ støtteceller)

Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet.

Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter.

Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m2.

Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår. [1]

Alle disse muskler, knogler, hudceller, nerveceller, osv indgår i den sansemotorisk udvikling.

[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal

primaten homo sapiens sapiens består af mange fysiologiske systemer

hovedpine en patoanatomisk tilstand

Hvorfor får man hovedpine?

Den humane anatomi beskriver hvordan menneskets krop normalt er opbygget, mens forandringer ved sygdom eller skade betegnes pato anatomi.

Hovedpine er en patoanatomisk tilstand, med muskelspændinger.

hovedpine kommer oftest ved spændinger i nakke, skuldre og ved skulderbladetMange sidder ned og arbejder ved en computer den halve dag, eller står foroverbøjet over et bord mens de arbejder med en objekt på bordet. De dårlige arbejds stillinger giver spændinger i nakken.

Tablets og smartphones byder også på dårlige arbejdsforhold for musklerne i nakken, -en-patoanatsamt giver spændinger ved øjne og i panden.

Typisk står eller sidder man i samme stilling i timevis, hvilket giver en statisk belastning af musklerne, myoser og smerter opstår.

Med dynamisk muskel træning af nakke, bryst ryg og skulder muskler, kan der dog skabes blodomløb i musklerne igen. Få minutters daglige øvelser med elastik har vist sig at bedre, eller helt fjerne hovedpine.

Se mere om træning med elastik her:

12 minutter elastiktræning mod hovedpine skulle om dagen skulle være nok  

http://videnskab.dk/krop-sundhed/stop-hovedpinen-med-minutters-daglig-styrketraening

skulderen’s muskler

Muskler der er med til at stabilisere skulderbladet:

Levator scapulae
Rhomboideus major
Serratus anterior
Trapezius

 

Muskler der er med til at udføre et kraftfuldt arbejde omkring skulderleddet:

Biceps brachii
Deltoideus
Latissimus dorsi
Pectoralis major
Triceps brachii

De samlede muskler som kaldes rotator cuffen udspringer fra skulderbladet og hæfter på den øverste del af overarmsknoglen:

Subscapularis
Supraspinatus
Teres major
Teres minor
Infraspinatus

Muskler der alle direkte eller indirekte indvirker på skulderleddet:

(enten ved at bevæge armen eller trække smerte ud i skulderen)

smerter fra skulder med skadet bicepssene og ledlæbe skade

Biceps Brachii
Coracobrachialis
Deltoideus
Infraspinatus
Latissimus dorsi
Levator scapulae
Pectoralis major
Pectoralis minor
Rhomboideus major
Serratus anterior
Serratus posterior superior
Subscapularis
Supraspinatus
Teres major
Teres minor
Trapezius
Triceps brachii

se mere her om zoneterapi mod skulder smerter

trigger punkter supraspinatus