Tag-arkiv: motorik

hvordan spottes børn med motoriske vanskeligheder i pædagogisk praksis

Trivsel, og at spotte børn med motoriske vanskeligheder, eller et umoden barn.

Gennem det at slås for sjov er det muligt for barnet at opleve nye sider af sig selv og udvikle sig. Udvikle sig fysisk og psykisk som jeg var inde på i sidste afsnit.

For den professionelle underviser er der også mulighed for at udvikle bedre forståelse for det enkelte barn, og møde det på et andet plan end i dagligdagens uendelige konflikter, instruktioner og grænse sætninger.

 

Under slås legene er der selvfølgeligt reglerne som børnene skal ha indøvet, med hjælp fra de voksne, men der er under legene tid til at iagttage, dokumentere[1] og spotte de børn der har en ’svag’ fornemmelse af deres krop, af hvor hårdt det er rimeligt at slå uden at den anden bliver ked af det eller køllen rammer sviende og smertende i et krops område man havde aftalt man ikke må ramme.

Barnet lærer i første omgang at kommet med en eller form for udtryk, gråd, aggression som pædagogen så kan hjælpe med at bringe ind i en mere konstruktiv form. Via samtale lærer barnet at sætte ord på. Når legene bare kører er der oftest stor glæde og såvel drenge som piger deltager med spænding og store glædes udbrud. Liv.

Med slås projekter kan man også spotte de børn der måske er mere socialt reserverede, eller i hvert tilfælde potentielt kan være bange for at være med i legene. ’Sæt nu jeg ikke kan, og de andre griner’. Altså børn med et vist potentiale for at udvikle social angst. Afmystificeringen for disse børn vil ske via at møde det der gør dem usikre i den sociale sammenhæng (her slås legen)

Også børn med taktile problemer vil sandsynligvis undgå at tilmelde sig slås legen.

vrede kan udfordres og beardejdes med slådslege

Et helt andet element i legen er forberedelsen til legen. På friskolen i jylland har man valgt selv at fremstille svær, og nogle børn har deltaget i at lave og dekorere deres eget svær (se bilag 5). Det er foregået i nær kontakt med en voksen, hvor barnet har prøvet at save, klippe, sætte tape på osv. En engageret måde at mødes på barn og voksen, en kontakt hvor både den voksne og barnet lærer. Barnet lærer færdigheder, den voksne lærer om barnets motoriske udvikling.

[1] Ved personale mangel kan man optage på video

hvad er motorisk modning

Motorisk modning’s og udvikling proces. Vi har alle fået vitale motoriske reflekser i ’vuggegave’, som gør at vi pr. automatik trækker vejret, hjertet slår, vi hoster, blinker, brækker os, græder osv, og også de primærmotoriske reaktioner er noget vi er født med. Så som stræk refleksen, søge, sutte, og hænder/fødders gribereaktioner.[1] Eller den reaktion der kommer når man rører ved spædbarnets kind, og det drejer hovedet, trods det at barnet på det tidspunkt ikke har nogen bevidst kontrol over nakke musklerne, og hovedet ellers hænger ’slattent og dingler’.

Med tiden modnes barnet og bliver bedre og bedre til at organisere, skelne og regulere sanse indtryk. Hvis barnet ikke ’forstyrres’ og har mulighed for ’alsidige’[2] betingelser i sine omgivelser vil det stille og roligt udvikle sig motorisk. Og barnet kan mere og mere.

De forskellige sider af barnet/mennesket udvikler sig parallelt. Flere niveauer udvikler sig samtidigt.

(Fysisk udvikling, Sanse-motorisk udvikling, Kognitiv udvikling, Emotionel udvikling,

Social udvikling, se evt. bilag 1)

Motorisk Modning og udvikling skal ses som foregående ’cirkulært’ og ikke i nogle bestemte alders svarende trin.

’Gudrun Gjesing’ stiller spørgsmålstegn ved begrebet ”normal motorisk udvikling”, fordi hun har rejst meget i Kina og Afrika og der set, at børn udvikles meget forskelligt afhængig af miljø og kultur. Så hun kalder det i stedet:” naturligt, kulturlig, dynamisk udvikling af sansning og bevægelse. ”

’Læringen er en cirkulær proces uden start og slutning’.

’Selve handlingen’ er omdrejningspunktet og den eneste del af læreprocessen, man direkte kan iagttage. Der sker noget inden og efter, som konstant griber ind og påvirker hinanden’

[1] Der er flere forskellige reflekser, nyere forskning har ført til ændringer i opfattelsen af spædbarnets refleksers karakter og funktion. Der kan læses om reflekser i : lise Ahlmann bog ’bevægelse og udvikling’ side 115 -121

[2] Ved alsidighed menes at barnet har mulighed for at opleve forskellige materialer, underlag, vind og vejr, falde og slå sig, mærke solens varme, klatre i træer, sparke til en bold, cykle, vælte ting, lege med vand mm Gerne også i varierede udendørs arealer. Altså Forskelligartede udfordringer og aktivitets muligheder. (skovbørnehaver)

udvikling af Grund motorik

Gennem denne motoriske læreproces i hele barndommen, udvikles Grund motorik. Den trænes/styrkes ved at barnet deltager i forskellige ’grundlege’ (Sparke lege, fangelege, kastelege, gemmelege)

Når Grund motorik er udviklet kan barnet: gå, hoppe, kravle, stå, sidde, løbe, krybe, trille, kaste/gribe.

Når kroppen med dens sanser og motorik er ’på plads’, og vi har lært os selv at kende, er modnet, hviler vi i vores krop. Vi ved hvem vi er. Vi er ’klar’ og har overskud til at lære noget mere fagligt, som at lære bogstaver, tal, lære at læse, regne, skrive mm.[1] Vi er klar til at lære Færdigheder.grundmotorikken udvikles gennem bla lege og er basis for mere krævende aktiviteter

Færdighederne læres via træning og øvelse, eksempler er : Cykling, Fodbold, Rulleskøjter, ja alt med ’rekvisitter’ , også i slås projektet er der en række færdigheder der læres, og der indgår rekvisitter. (svømme, plaske er både grundlege og færdigheder.)

Evnen til at koncentrere sig, kommer senere end udviklingen af sanser, og motorik. Koncentration er viljestyret og er som alt andet en færdighed man skal lære ved at træne det.

Men kroppen skal først ha ’lært og glemt’ alle grundlæggende ting om sig selv.

Barnet modnes og de præfrontale områder i hjernen (blok 1, ’direktøren’) er måske modnet, men hvis de ikke trænes af omgivelserne, vil barnet ikke lære at arbejde systematisk og koncentreret. Koncentrationen trænes ved at stille krav til at barnet bliver ved med de opgaver man gir det, og samtidigt husker at vise barnet anerkendelse og belønning. Måden man kan se om de præfrontale områder er udviklede og klar til træning er ved at lægge mærke til om barnet udvikler sig med øget koncentration, udholdenhed, selvkritik og evne til opgave strukturering. Hvis barnet ikke udvikler sig, er de præfrontale områder ikke klar, og barnet viser impulsiv/uplanlagt adfærd

Først når kroppen kan selv, får den øje på det ydre og da bliver opmærksomheden rettet udad. Det er her læringen om omverdenen kan starte.

Når barnet har udviklet sin grund motorik og nogle forskellige færdigheder, når det til et stadie hvor det kan bruge sin kreativitet. Ved at kombinere de forskellige færdigheder

For at et barn kan blive et ’populært barn’[2] må barnet kunne indordne sig under reglerne for en leg, og bidrage via sin kreativitet til fornyelse i legen.

Kreativiteten opstår når færdighederne ’sidder på rygraden’, ’er lært og glemt’

Færdighederne bliver nærmest som en slags reflekser , reflekser der dog er afhængige af situationen. Og det er gennem ’arbejde’ med konkrete opgaver og udfordringer at der læres noget. Der kræves aktiv deltagelse.

[1] Som jo ’kulturligt’ beviseligt er en nødvendighed for at klare sig og få en god social position i et stadigt mere videns baseret samfund.

[2] Schaffer social udvikling side 382-388

hvad er slådslege og hvad udvilkes hos deltagerne del 2

fortsat fra tidligere artikel.. dyrets aggressive reaktion’ deres lov, og en strategi der i vores ’medbestemmende’ kultur må siges at være ’ikke i orden’. I praksis frigøres forskellige hormon stoffer (via signalstoffer fra hypofysen), b.la. Adrenalin og kortisol direkte i blodbanen. Den sympatiske[1] del af det autonome nervesystem er nu aktiveret. Der opstår flere virkninger i kroppen. (se fodnote 22 og 23 for mere.) kroppen indstilles på kamp, og hukommelsen skærpes på de områder der har betydning for at overleve de opståede trusler.

Det ser ud til at være en rigtig gode muligheder for af lære at håndtere disse automatiserede reaktioner gennem slås legende. Hertil kommer muligheden for udvikling af hensigtsmæssige coping strategier der gir gode sociale relationer, og basis for det ’gode liv’. Tænk på i slås legens hede, at de mærker pulsen øges, og at man bliver stakåndet, og får en sær svimlende fornemmelse i hovedet, og at det i øvrigt går over bagefter. Eller opleve at man bliver såret og krænket og bliver vred, og virkeligt oplever ’kamp hormonernes virke’. Det er at lære sig selv at kende, på en sund fysisk/psykisk måde. Det kræver selvfølgeligt at pædagogerne søger for at bearbejde de problematikker der opstår og giver ros for den ’rigtigt udførte kamp’ og den gode empatiske adfærd. Fortælle barnet at det ikke handler om at vinde eller tabe men om at være –> være med. Måske vinder barnet en anden gang.

Barnet spejler både de voksnes reaktions måder og også deres kammeraters. De ser måske hvordan et andet barn får sin vilje ved at blive vredt og har fået et positiv ’gevinst’ for det. Som f.eks. at tage magten fra den voksne der ikke ku klare aggressionen. Eller nogle andre børn vælger af frygt at følge det aggressive barn, fordi de er bange for at gå imod det, hvorved et andet barn kan tolke at det aggressive barn er et stærkt og populært barn. Barnet øver sig så muligvis senere i at gøre det samme.

Det er med udgangspunkt i den antagelse at aggression er tillært, at disse slås projekter/rollespil har deres berettigelse. Også selvom der er middelalderlige undertoner. Der vil ’filosofisk set’ kunne udvikles en helt ny verdens orden, hvis alle lærte at reagere fornuftigt på deres oplevede frustrationer. En måske utopisk tanke udledt af denne antagelse er at vold, krig og flere psykiske sygdomme ville miste deres ’arnested’. Ved den sanse motoriske udvikling og kropsbundne identitets udvikling.

En summeren af barnets erfaringer via slåslege:

Kropserfaringer, om egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, og bevægelsernes koordination, som fører til erkendelser.

Sociale erfaringer, om den andens krop, om hvordan man behandler den anden, om hvad der er rimelig adfærd og hvad der er fair, respekt, samarbejde, strategi, og måske nye venner.

[1] den modsatte side kaldes den parasympatiske del og klarer ’restitutionen’, gen opbygger energi reserver, reparere beskadigelser, tilbage stiller kroppen til afslappet tilstand. Se mere under fodnote 22 og 23

hvad er slådslege og hvad udvikles hos deltagerne del 1

Slås lege: hvad handler det om, hvilke udviklings og erkendelses muligheder er der .

Slås legene går ikke ud på at indøve bestemte slås teknikker, eller fald teknikker. Men slås legen handler om ’bevægelseshandling’, som indgangsvinkel til udvikling af personligheden. Slåslegene udvikler personen til at få en bedre forståelse af sig selv og af den anden (altså modparten i legen). Lege hvor der slåses er meget intense og fysisk krævende. Det er en aktivitet det giver mange krops erkendelser. Som i alle andre lege er også kroppen i centrum i slåslege. Via kroppen og sanserne, møder barnet omverdenen og finder sine muligheder men også sine begrænsninger.slådslege træner empati, evner, relatitetssans, motoorik og meget mere. Læs mere om Michael Blumes slådslegeprojekter på homosapiens.cc

Gennem de sansmæssige/kropslige erfaringer og de erfaringer de gør sig socialt, foregår der via perception en bevidst tankemæssig (kognitiv) erkendelse. Erkendelser som senere indgår i barnets handle strategier. (Raundalen, 199, s101f)

Det er vigtigt at barnet udvikler empati for den anden. Dette kan opnås gennem slåslege, idet alle sanser skærpes i den intense kamp. Barnet får en positiv oplevelse af egen krop, og en følelse af mestring og ’værd’. Og vi kan måske forvente at dette smitter af på indstillingen til den anden i kampen. En større respekt for denne anden som en hel person, og ikke bare en anden som en barnet bare kan slå, sparke og skubbe, som i den nyeste version af et computerspil, ’kill version 100000’.

Eksempler på Slåslegens mål:

  • At lære børn at kæmpe en ærlig kamp
  • At de lærer at kæmpe hensynsfuldt
  • At de selv kan regulere og dømme en kamp
  • At få direkte kropserfaringer

Slås lege handler også om at lære at møde den anden, og sammen finde de ’gode’ værdier og regler, så alle bliver respekterede og værdigt kan trække sig tilbage fra legen. Også hvis det er en fra en større klasse der udfordres. Så laver man bare en regel om at den ældste har et handicap.

Her er man blevet ramt på benene og kan kun kæmpe med overkroppen, det ku også ha været den voksne der havde fået det handicap at sku sidde på knæ.

Eksempler på regler:

  • Kæmp med hinanden ikke mod hinanden
  • Kæmp fair, ikke slå sparke knibe kradse bide. Ikke slå i hovedet, skridtet, brystet
  • Råbes der stop, skal man stoppen med det samme
  • Tag øjenkontakt og spørg modstanderen ’er du klar’ inden kampen begynder, sig ’tak for kampen’ bagefter.
  • Respekter dommerens afgørelser, eller hvis han/hun stopper kampen

Slåslegene kan bruges til ’socialisering’ af ellers forbudte ’drifter’[1] i dag som det at vise aggression. Aggression som vi ka konstatere at børn ’ser’ meget af i spil og i medier, bliver til billeder som fastfryses i hjernen, uden nogen kropslig erfaring for hvad der er muligt, eller hvordan det opleves. Eller hvor meget skade et slag gør. Og hvor ondt det gør på en selv, er jo den stærkeste sanse erfaringer barnet kan gøre sig. Det ’smarte’ ved slåslege er at det ikke kun er for ’de vilde drenge’. Alle kan deltage, som herunder hvor to piger (en fra børnehaveklassen og en fra 2. klasse)

Slås legen er en måde at arbejde symbolsk med grundproblematikken med at overleve. At angribe og forsvare. At gå imod og trække sige tilbage, flygte væk. Eller ’fryse’ fast, falde, blive fastholdt og komme fri igen. At kunne være i fastlåste situationer og sige til og fra i alle mulige situationer, kæmpe for sin ret, er basalt for at klare sig, og basale færdigheder for at gå fri af vise psykiske lidelser.

Nyere forskning[2] har vist at aggression er noget tillært, og altså en coping strategi vi har mulighed for at indlære, idet vi er ’født fleksible og med evnen til at indlære tanke, føle og kropslige reaktionsmønstre’[3].

Evnen til at udføre aggressive handlinger har vi alle, den er nedarvet i os, og er lokaliseret dybt inde i hjernen i det limbiske system. [4]Vi er alle født med en funktion i det autonome nervesystem som kaldes ’kamp/flugt responsen’. Jeg er fristet til at kalde funktionen et instinkt, og fristet til ud fra det syn at sige at børn er tættere på deres naturlige medfødte uinstinkter og dertil knyttede kropsreaktioner end voksne.[5] Så hvis de ikke lærer andet end urinstinkterne til at klare sig med, jamen så bliver ’dyrets .. forsættes i næste artikel..