slådslege, identitets udvikling og skemata

I slådslege sker der en sanse og motorisk udvikling gennem arbejdet med slås lege, og svær produktion og i kampen.

Disse slåslege virker ind på børnenes identitets oplevelse, deres selvforståelse og de tanker de kan gøre sig om sig selv og deres muligheder i verden. Altså basal antagelser(skemata) om deres virke og værd i verden => selvværd. Deres selvfølelse kan styrkes, men opblæsthed og illusioniske ideer om egen styrke står også for fald i sådan en leg.
Heldigvis kan man ikke løbe væk fra den man er, og det illusioniske barn vil få en mere jordnær og kropsforankret opfattelse af sig selv, som kan give barnet en solid forankring i kroppen og som holder bedre i længden, når barnet måske møder ’krisetider’. ’Det ved hvem det er og hvad det kan og ikke kan’at slåds med andre i en defineres og kontrolleret rammen hjælper til at se ens muligheder og begrænsninger i en fysisk virkelighed

Udviklingen af sanserne og motorikken er helt basale for at lære at mestre kommende udfordringer og skabe meningsfulde kontakter til andre. At opbygge et godt socialt netværk, hvor mennesket kan boltre sig med at udforske og lære om ’alt mellem himmel og jord’ . I fællesskabet, i en meningsfuld sammenhæng og i tryghed til at ’jeg kan klare de udfordringer der kommer, jeg kan lykkedes selv og sammen med andre’.

Sanserne er input og motorikken er output, efter en bearbejdning i hjernen.

Slåslege arbejder med kroppen/sanserne og skaber kropslige erkendelser. Og skærper bla. koncentrationsevnen, Barnet forankrer sig bedre i sig selv, og får bedre overskud til at lære. Da det direkte gavner barnets evne til at lære, gavner det skolen. Det gavner skolen ved at give engagerede/koncentrerede, elever der er bedre til at fortolke andres signaler. Det giver mere ro (mindre konflikter) og mulighed for øget faglighed. Det gavner samfundet. Og individet selv.

Perspektiver og utopier.

Jeg stødte ind i andre interessante ting undervejs i projektet, nemlig om vi mon ved at fokusere på at udvikle sanser og motorik på individniveau (med meget mere dannelses fokus her), simpelthen kan komme vold og uretfærdig misbrug til livs, begrænse udviklingen af psykiske lidelser, og måske skabe en bedre og mere ’kærlighedsfyldt’ (forstående, rummende og accepterende) verden. Blot ved at lære barnet sin krop godt og grundigt at kende. Og imens det foregår, de andres kroppe.

Nyere forskning viser at aggression er indlært, altså noget vi kan arbejde aktivt med at udgå at lære børn, og noget vi også kan aflære voksne. Aggression er altså ikke noget vi lider af som art.

Børn har en umiddelbar tilgang til livet, og går ud og prøver det af[1], og vi voksne har enorm ’magt’ over hvilke adfærdsformer vi tillader og hvilke værdier vi oplever som væsentlige for at børnene kan overleve og klare sig godt. Det er i den nærmeste udviklingszone[2] at barnets læring foregår, i en interaktion med en kyndig voksen

Men hvad nu hvis vi lærer dem noget der ikke er nødvendigt mere. Lærer dem at det er godt at konkurrere, og vinde. Hædrer sportsfolk for at skabe idoler og identifikations modeller, at det er godt at stræbe efter at få høje karakterer. Og at dem der får dem, får de højeste stillinger, og med lov i hånd i demokratiets navn, kan bestemme over dem der ikke ku klare ’kampen’, og derved bestemme ’livets lege’ for det store flertal. Med Markedskræfterne og love/regler. (Okay i mange sportsgrene som

[1] Tænk på barnet i trods alderen, dette barn er netop modnet så meget at frontallapperne er blevet aktive (ansat direktøren i blok 1) og barnet eksperimentere med at sige nej, og se hvad der sker ved det for at lære, ikke for at være umuligt og trodsig.

[2] Ifølge vygotsky, han mener at det kun er indenfor den nærmeste udviklingszone at kognitiv forandring kan foregå. Idet barnet kun tør være usikkert og åbne netop over for disse nærmeste personer. ’schaffer social udvikling’ side 285

Hvordan identificeres negative automatiske tanker

Hvordan identificeres de negative automatiske tanker i vores hoved? Tankerne kører konstant i ring i hovedet på os og det kan være nærmest umuligt at finde ud af hvilke tanker der er automatiske.

Mange identificerer deres personlighed og identitet ‘hvem er jeg’ gennem det de tænker og føler.

Men meget af det vi tænker er for det første: forskellige versioner af temaer og mønstre i vore liv, og for det andet: tanker der er opstået i tilpasningen til omgivelserne.

Tanker som fortæller noget i retningen af, det må du ikke, eller det her er godt, det her er skidt osv. Det kan jo for så vidt være fint med ‘god opdragelse’ og kulturel tilpasning, men hvis det resulterer i opbrugt energi, angst og depressioner pga, negative automatiske tanker om en selv er der et problem.

Et mere positivt syn hjælper ofte, og giver mere energi og glæde.

Den gode nyhed er at det vi tænker om os selv og føler ikke nødvendigvis har noget som helst med os at gøre, og tanker er bare noget der kommer og går, som skyerne på himlen, som uvejr der går over. Tanker og følelser der kommer og går.

Når du skal arbejde med at identificere de negative automatiske tanker som opstår i forskellige situationer bruges skemaet ‘situations analyse’.

oplev og observer dinde tanker, er de negative automatiske kan de ændres til mere styrkende tanker

Først 7 spørgsmål til identifikation af automatiske tanker:

1. Hvad gik der gennem dit hoved af tanker og billeder lige inden du mærkede du blev nervøs, urolig, utilpas? Hvad sagde ‘du til dig selv’?

2. Hvad siger det så om dig som person hvis det er sandt?

3. Hvad betyder det for dit fremtidige liv, hvad betyder det for dig?

4. Hvad er du så (på baggrund af de du tænkte) bange for at der vil komme til at ske?

5. Hvad er det værste der kan komme til at ske hvis det skulle vise sig at tankerne er sande?

6. Hvad vil andre så tænke og mene om dig og din person?

7. Hvilke gamle minder og forestillinger er forbundet med situationen?

Disse spørgsmål er ment son inspiration til refleksion over sandhedsværdien af det du tænker, og til at få indblik i hvorfor du oprindeligt fik de her tanker om dig selv. Samtidigt er spørgsmålende en invitation til at adskille dig fra de gamle billeder af hvilke muligheder du har. At du ikke ER tankerne men mere er den der oplever at de PASSERER gennem hoved på dig.

Det giver mere selvtillid , energi og livslyst at se på tankerne på denne måde.

 

Skemata er Leveregler på baggrund af indlært selvopfattelse

Vores Leveregler opstår som en virkning af indlært selvopfattelse.

Disse basale antagelser beskrives som ikke-bevidste leveregler og de vil oftest virke som meget strenge krav til personen selv. Disse leveregler bliver til automatiske tanker som popper op i alle mulige situationer, som negative indre kritiske kommentarer.

Personen mener eksempelvis, at han/hun skal eller bør gøre noget bestemt for at opretholde eller opnå accept, respekt, venlighed eller kærlighed fra andre.leveregler og antagelser kaldes skemata i kognitiv terapi

Disse forestillings billeder, basale antagelser og leveregler kaldes I den kognitive terapi for skemata.

Vores skemata (antagelser og leveregler) bliver styrende for måden vi forstår os selv, og omverdenen på.

Levereglerne og antagelserne udgør en del af vores identitet og har stor indflydelse på, hvordan vi forholder os til det vi oplever I vores liv.