Tag-arkiv: hjernen

Mere blodgennemstrømning og iltning af hjernen ved motion

Under træning ændrer cerebral blodgennemstrømning (CBF) sig ikke.

I modsætning til CBF, øges flow i det indre halspulsåre, eller strømningshastighed i basal cerebrale arterier, sker der en stigning på 25% i blodgennemstrømningen, og en parallel stigning i stofskiftet.

Under aktivering af musklerne er en stigning i hjernens ilt forsyning nødvendig.

Der sker en øget metabolisme. Under maksimal træning af hele kroppen, falder den cerebrale iltning.  Det skyldes at hyperventilation får konsekvens for blodgennemstrømningen i CBF.

større blod gennemstrømning i frontallapperne betyder der kommer mere ilt

Reduceret cerebral iltning påvirker rekruttering af de motoriske centre, og supplerende O2 øger den cerebrale iltning og arbejdsevnen uden en effekt på musklernes iltning.

Arbejdet med vejrtrækningen og den stigende temperatur i hjernen under motion, har betydning for udviklingen af såkaldt ‘central træthed’.

Under langvarig træning opleves motionen som hårdere pga. ophobning af ammoniak i hjernen, glykogen nedbrydningen ser ud til at begrænse muligheden for at hjernen vil fremskynde sin metabolisme under aktivitet.

Kilde: Department of Anesthesia, The Copenhagen Muscle Research Center, Rigshospitalet, Københavns Universitet, København, Danmark, og Department of Internal Medicine, Academic Medical Center, University of Amsterdam, Amsterdam, Holland

hvordan udvikles menneskets nervesystem

Livet for primaten homosapiens starter simpelt hen med at vi sanser ’noget’. Nervesystemet går derefter i gang med at udvikle sig. Nervesystemet udvikler sig ikke i en lige linie, men som et træ forgrener det sig i flere retninger samtidigt. Det er i starten neuromotorisk udvikling, og senere psykomotorisk udvikling.

Citater:

’Al menneskelig udvikling starter med sansning.’ (ukendt kilde)

’Bevægelse og handling er det grundlæggende i al udvikling’

 Vi kan i dag måle at alt sansning ender via nervebaner, i hjernens centre, hvor ’sanse data’ organiseres.

Der er tale om meget komplekse virkemåder, et system hvor mange sammenhænge og funktionsmåder enu er uerkendte. Et biologisk system hvor nogle transmitterstoffer virker hæmmende på frigivelsen af den enkelte nervecelles ’data’, og andre stoffer virker stimulerende.

Forskerne har enu ikke har endegyldige svar, og hver tidsalder ser ud til at skabe nye forståelses modeller. Man har dog gennem de sidste årtier fravristet hjernen og nervesystemet en del af deres hemmeligheder via moderne scannere som CT, PET, MRI. Efterhånden som computerne har fået mere regnekraft, er det blevet muligt at måle på den ’arbejdende hjerne’.

Desværre er det for omfattende at arbejde uddybende med hjernen og nervesystemets virke måder i dette projekt.

mange aspekter af udviklingen fører til det hele menneske

Jeg tager disse informationer med i opgaven, for at give dig som læser et indtryk af hvor utroligt mange dele der skal samarbejde og fungere når vi som mennesker udvikler os. Og senere lærer færdigheder.

Udvikler os så vi kan indgå i den ’sociale sfære’, og deltage på ligeværdig vis med andre menneskelige organismer, i forskellige sammenhænge med til tider komplekse regler. Sammenhænge hvor vi har brug for at mestre vores grundmotorik for at ha et overskud til deltagelse. Sammenhænge hvor det er godt at kende sine egne sansers signaler og have et rigtigt godt kropsforankret selvværd.

Her er også slås projektet på friskolen i jylland, en kompleks regel baseret social ’sammenhæng’, med gode udviklings og erkendelses muligheder, som jeg undervejs i denne rapport vil komme ind på.

 

 

 


 ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’ side 86-117

 Udtrykket psykomotorik betyder kropslige bevægelser af enhver art, der sættes i gang af viljen.

 Udtalt at Kjeld fredens. (hjerneforsker)

CT scanner virker som et slags meget kompliceret røngentsstråle apparat, røngentstrålerne roterer omkring personen,, mens en computer opsamler og bearbejder data, som senere omdannes til billeder. PET scanner kan måle blodtilstrømningen i hjernens centre ved at man insprøjter et radioaktivt isotop i blod banen, dette isotop udsender radioaktive partikler som man så kan følge i hjernen. Forkortelsen MRI står for magnetic resonance imaging, personen ligger inde i et magnetfelt, som får brint atomerne i kroppen til at rette sig ind herefter. Derefter frigir man pulserende radiobølger, som slår atomerne ud af kurs . Når de vender tilbage til deres udgangspunkt udsender kroppens atomer radiosignaler som så analyseres af en computer, hvorefter der dannes detaljerede billeder af vores indre. Scanneren benyttes specielt til at måle på hjernen og rygmarven.

Med udvikling menes her både den biologiske og den vi kan tilskrive det omgivende miljø’e påvirkninger, se f.eks . schaffer, social udvikling side 65 og frem, om det biologiske grundlag