Kategoriarkiv: smerter

hvad er smerte

Det er et bredt og meget kompliceret spørgsmål at svare på indenfor denne blogs ramme og kompetencer.

Når der arbejdes med at forstå hvad smerte er og hvorfor smerte opstår, kan et tilbageblik på de gamle historier måske danne grundlag for ‘at se og forstå igen’.

Langt tilbage i fordoms tid levede der en mand der hed Rene Descartes.

Han blev født 31 marts 1596 og blev filosof og matematiker. Han var en af den tids store tænkere.smerter slider på energien og er meget trættende, og behandler systemet sender en rundt i et forvirrende diagnose spind der kun bidrager til indkomst til dem selv

Om smertens tilblivelse mente Rene Descartes at når man mærker en smerte, lad os sige i storetåen, så mærker man det fordi storetåen sender en færdig pakke til hjernen der indeholder status om smerten og ordre til hjernen om hvor slemt det står til i storetåen.

Idag ved man at Rene Descartes tog fejl. Desværre er der stadigt mange både alternative og etablerede behandleres uddannelser med sanser og motorik som en del af faget, der stadigt uddanner studerende efter disse gamle kilder.

SMERTE I ET HISTORISK PERSPEKTIV

I starten af det tyvende århundrede mente man, at smerte var et signal på sygdom, og når man blev behandlet for sygdommen, ville smerten forsvinde.

Smerten var med det behandlings syn et spor, som blev lagt ud, og kunne bruges i forbindelse med den diagnostiske opklaring af sygdomstilstanden.

Var det ikke muligt at identificere smertevoldende årsag, måtte patienten lide af psykisk sygdom, en såkaldt psykosomatisk sygdom.

I disse tilfælde mente man ikke, der var behov for lægelig eller sundhedsfaglig hjælp.

Kroniske smerter og hovedpine tilstande havde ikke stor opmærksomhed i forskningsmiljøer og lægefaglige kredse.

nervesmerter

‘nervesmerter’ kaldes for ‘neurogene smerter’ eller ‘neuropatiske smerter’.

Nervesmerter er ofte en brændende, jagende, prikkende, stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende, irriterende smerte form, der er svært at forklare hvordan føles. Hvor meget eller lidt af disse symptomer der mærkes afhænger af personen der oplever det. Smerte oplevelse er en individuel ting.

Sammen med nervesmerter kan der forekomme Metalisk smag i munden: ‘ en smag af jern’, sitren og trækken i kinden, ved øjne (ticks), isnen i tænder mm.

Hos nogle personer er der konstante smerter, mens andre har ‘anfald’ af smerter.

nervesmerter er konstant tilstede og opløser stille og roligt personen der lider under nervesmerterne

Det kan også føre til øget sensitivitet i huden så at let berøring eller kontakt med noget koldt føles ubehageligt eller direkte smertefuldt.

Det kaldes så allodyni. Dette kan i nogle tilfælde gøre, at man ikke kan holde ud at have tøj på området, eller at det gør ondt at tage bad.

Nervesmerterne forværres ved sygdom, i kulde, og ved stress.

Nervesmerter kan være meget voldsomme. De kan i nogle tilfælde ledsages af depression og kan give anledning til, at man ikke kan klare et job eller klare dagligdagens gøremål.

skadebogen ebog

‘Skadebogen’ er en praktisk lommme bog. Skadebogen viser behandlingsforslag til de mest almindelige ortopædkirurgiske skader.

I skadebogen kan der findes en tidshorizont og evt. komplikationer der kan komme ved mange forskellige skader.

En klassifikations oversigt med frakturer, oversigt over vurdering ved forbrændinger, multitraumer, kranie- og hjerneskader, columna- og medullaskader, thoraksskader, tandskader, øjen-og øreskader gør det muligt af lindre mange af de skader man kommer ud for.

Diagnose koderne er efter ICD-10, samt der er behandlingskoder. Koder til mere komplicerende lidelser er også includeret.

Skadebogen er skrevet af:

overlæge dr.med. Bengt Lund, uddannet på Århus Kommunehospital, arbejdet på Ortopædisk hospital i Århus og Århus Amtssygehus. Bengt Lund har arbejdet som klinisk lektor ved Århus Universitet og som overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus.

Se skadebogen online her

skulderens muskler, sener og led

Skulderen består at mange forskellige komponenter og er et af de mest vigtige led, men også det mest krævende at få rehabiliteret.

Skulder leddet er vigtigt fordi:

Skulderen er både et ‘statisk’ og ‘dynamisk’ center for vore mange fysiske funktioner og daglige aktiviteter

skulderen er et kompleks led at rehabilitere


Det er udfordrende at rehabilitere fordi:

skulderen har mange led med kompleks funktionalitet. Skulderen har en helt række af led som muliggør kontinuerlige forandringer for håndens bevægelser.

Skulderens led har ca 16.000 forskellige positioner.
Skulderen har rigtigt mange variationer af muskelaktiviteter som gør fleksibel bevægelse muligt.

Det høje krav om mobilitet og komplekse bevægelser gør skulderen følsom over for skader.

Skuldersmerter og dysfunktion i skulderens led påvirker ens evne til at udføre almindelige daglige aktiviteter.

Dansk skulderspecialist om instabilt skulderled

Engelsk side og skulder anatomi undersøgelse (billeder)

Muskler der er med til at stabilisere skulderbladet:

Levator scapulae
Rhomboideus major
Serratus anterior
Trapezius

Muskler der er med til at udføre et kraftfuldt arbejde omkring skulderleddet:

Biceps brachii
Deltoideus
Latissimus dorsi
Pectoralis major
Triceps brachii

De samlede muskler som kaldes rotator cuffen udspringer fra skulderbladet og hæfter på den øverste del af overarmsknoglen:

Subscapularis
Supraspinatus
Teres major
Teres minor
Infraspinatus

Muskler der alle direkte eller indirekte indvirker på skulderleddet:

(enten ved at bevæge armen eller trække smerte udi skulderen)

Biceps Brachii
Coracobrachialis
Deltoideus
Infraspinatus
Latissimus dorsi
Levator scapulae
Pectoralis major
Pectoralis minor
Rhomboideus major
Serratus anterior
Serratus posterior superior
Subscapularis
Supraspinatus
Teres major
Teres minor
Trapezius
Triceps brachii

se mere her om zoneterapi mod skulder smerter

trigger punkter supraspinatus

 

hvordan spottes børn med motoriske vanskeligheder i pædagogisk praksis

Trivsel, og at spotte børn med motoriske vanskeligheder, eller et umoden barn.

Gennem det at slås for sjov er det muligt for barnet at opleve nye sider af sig selv og udvikle sig. Udvikle sig fysisk og psykisk som jeg var inde på i sidste afsnit.

For den professionelle underviser er der også mulighed for at udvikle bedre forståelse for det enkelte barn, og møde det på et andet plan end i dagligdagens uendelige konflikter, instruktioner og grænse sætninger.

 

Under slås legene er der selvfølgeligt reglerne som børnene skal ha indøvet, med hjælp fra de voksne, men der er under legene tid til at iagttage, dokumentere[1] og spotte de børn der har en ’svag’ fornemmelse af deres krop, af hvor hårdt det er rimeligt at slå uden at den anden bliver ked af det eller køllen rammer sviende og smertende i et krops område man havde aftalt man ikke må ramme.

Barnet lærer i første omgang at kommet med en eller form for udtryk, gråd, aggression som pædagogen så kan hjælpe med at bringe ind i en mere konstruktiv form. Via samtale lærer barnet at sætte ord på. Når legene bare kører er der oftest stor glæde og såvel drenge som piger deltager med spænding og store glædes udbrud. Liv.

Med slås projekter kan man også spotte de børn der måske er mere socialt reserverede, eller i hvert tilfælde potentielt kan være bange for at være med i legene. ’Sæt nu jeg ikke kan, og de andre griner’. Altså børn med et vist potentiale for at udvikle social angst. Afmystificeringen for disse børn vil ske via at møde det der gør dem usikre i den sociale sammenhæng (her slås legen)

Også børn med taktile problemer vil sandsynligvis undgå at tilmelde sig slås legen.

vrede kan udfordres og beardejdes med slådslege

Et helt andet element i legen er forberedelsen til legen. På friskolen i jylland har man valgt selv at fremstille svær, og nogle børn har deltaget i at lave og dekorere deres eget svær (se bilag 5). Det er foregået i nær kontakt med en voksen, hvor barnet har prøvet at save, klippe, sætte tape på osv. En engageret måde at mødes på barn og voksen, en kontakt hvor både den voksne og barnet lærer. Barnet lærer færdigheder, den voksne lærer om barnets motoriske udvikling.

[1] Ved personale mangel kan man optage på video

Adductor Magnus – Benets indadfører

Adductor Magnus er den største lyske musklen og er en af de to lange muskler der også kan kaldes benets indadfører, aktiv når vi samler benene. (gracilis er den anden muskel).

Denne film viser hvrdan adductor magnus trænes med elastik derhjemme. Fordelen ved elastik (og tildels gymball) træning er at det kan laves overalt og ens gode trænings vaner kan tages med.

 

Adductor Magnus - Hoften og bækkenets muskler

Mere om Adductor Magnus
Adductor Magnus - Benets indadfører

Billeder lånt af wikipedia.org

Gracilis er en anden muskel der arbejder sammen med lyskens muskler, eller adduktorer (f.eks. Adductor Magnus).

Hvor finder man Gracilis?

Lavere kønsbehåring krop, i nærheden af pubic symphesis

Indsættelse

Øvre mediale overflade af skinnebenet (PSE anserine indsættelse)

Initiativer

Addukter hofte

Bøjer knæ

Internt roterer hofte, når knæet er bøjet

Innervation

Obturator nerve

Daglig bruger

Sidde med knæene presset sammen

Eksempelvis ved at styrke øvelser

Inderlåret maskine

Hip adduktion ved hjælp af en modstand band

Eksempel strækker

Lang adductor stretch

Skader

Lyske stamme

Relaterede muskler

Adductor magnus

Adduktor longus

Adductor brevis