Kategoriarkiv: psykologi

Psykologi kendes af de fleste, bruges og findes idag overalt, i blade, tv, avis, i samtaler mellem mennesker, til job samtaler, af alle mulige typer behandlere osv.

Mellem mennesker i almindelighed forståes psykologi ofte som ‘noget med mennesker’, deres sind og sjæleliv, deres robusthed, deres temperement.

Som mennesker kan vi som sådan ikke tale sammen om noget, uden at have tilegnet os en fælles forståelse af hvad et begreb, et ord betyder.

Ordet psykologi bruges i almindelighed som et flertydigt begreb, og mangler oftest en egentlig klar afgrænsning.

glad i dag

Glad i dag med positiv psykologi, og det kan enda bevises.

Lev dig lykkelig – med positiv psykologi af Sarah Zobel Kølpin

Hvad hjælper det at sende dig på et kursus i noget du ikke er god til? Ja du bliver sikkert bedre, men hvad hvis du ikke har de rette evner til det der forventes af dig at du skal lære? Ifølge positiv psykologi kan det ikke betale sig at fokusere og øve sig så meget i det man ikke er god til. Det kan selvfølgeligt forbedre din færdighed, men det er bedre at fokusere på det du kan og holder af at gøre og så gøre mere af det. Det gavner både dig, din chef, dine kollegaer, venner, børn osv.

Et stigende antal psykologer arbejder med positiv psykologi som er en retning inden for psykologien. Positiv psykologi har bredt sig hastigt i USA og har nu også bredt sig til Danmark. psykologer der arbejder med positiv psykologi mener det er spild af penge og nyttesløst når personer og virksomheder bruger tusinder af kroner på at efteruddanne sig i svage færdigheder. Det er bedre at fokusere på ens styrker og det er bedre at virksomheder fokuserer på medarbejdernes styrker, for det er der nøglen til et bedre og mere lykkeligt liv er, og det er nøglen til højere produktivitet fra medarbejderen.

Positiv psykologi er grundlagt af den amerikanske depressions forsker Martin Seligman i slutningen af 90′erne. Han gjorde op med det traditionelle fokus på at behandle psykiske problemer som en sygdom, i håbet om at bringe den syge tilbage på et middel niveau af tilfredshed og glæde.

Seligman mente tog det udgangspunkt at det var vigtigere at finde ud af hvorfor nogle mennesker er lykkelige og lære af hvordan man kunne undgå at en depression opstod.

Mange videnskabelige undersøgelser har i dag bevis for at man Lever længere og er gladere, mere produktiv hvis man laver det man er bedst til. Personer der dyrker det de er bedst er mere energiske end dem der ikke gør og dermed ikke udnytter deres styrker.

Hos Toyota og andre hos andre store innovative virksomheder er man meget begejstrede for den positive psykologi. For positiv psykologi i virksomheden giver nemlig øget produktivitet, og det er veldokumenteret siger specialisterne i positiv psykologi enstemmig.

Der undervises i positiv psykologi på mere end 200 universiteter i USA. Positiv psykologi er for tredje år itræk det mest søgte på Harvard University. Herhjemme har den positive psykologi også fået mere fokus på universiteterne.

Syddansk Universitet overvejer at lave egen forskning indenfor området. De danske psykologers forening, Dansk Psykologforening, har oprettet et særligt selskab der beskæftiger sig med den positive psykologiske retning .

 

Hvordan bliver jeg lykkelig – 3 former for lykke

Der er flere måder at opnå lykke følelser på.

Positiv psykologi kaldes også for lykke forskning

Vi kan dyrke det ‘rare’ liv: skabe kortvarige positive emotioner, fx humor, god mad, en flot udsigt, et godt stykke musik, tage ud at opleve noget mm. Det er dog sjældent særlig lærerigt at leve sådan.

Vi kan satse på det gode liv: prioritere et længerevarende engagement i andre mennesker eller en sag, fordybelse i mennesker eller projekter,bringe os i flow med feks vore hobby’s og spændende arbejds opgaver. Her lærer vi oftest meget fordi vi er optimalt udfordret og koncentreret om opgaverne.

Vi kan også satse på det meningsfulde liv: Oplevelse af højere mening, transcendens, at være del af noget større udenfor en selv, være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og oplevelsen af at være sammen med de rigtige om det vigtige, det dybere grundlag for læring.

Men også relationener påvirker vores oplevelse af lykke:

Gode ‘næringsfulde’ relationer er:
Positive, tillidsfulde, gensidigt anerkendende, humoristiske og optimistiske. Tilstræber det ‘rare’ liv sammen.

Der er de lærerige, nydelsesfulde relationer præget af fælles initiativer, koncentration, mål, aftaler, udfordringer, støtte, hjælp og ikke-ydmygende feedback om det der går godt, og det som det der går dårligt.Her tilstræbes også det gode liv sammen. Der rummes en dimension af højere fælles mening.

Men hvordan kan vi faktisk arbejde med at opnå positive og lykkelige følelser?
Et af de nyere skud indenfor psykologien, positiv psykologi, tilbyder netop konkret viden om hvordan vi opnår lykkelige og glade følelser og relationer.

Hvad er ADD, ADHD,DAMP? Hvad kan man gøre?

Inden for psykiatri er der en meget kontroversiel person: Dr. Daniel Amen ‘The Amen Clinic Californien’ i USA. Han siger der findes flere forskellige typer ADD.

Dette har han observeret gennem tusindvis af SPECT-scanninger, som er en funktionel billedscanning af hjernen.

Denne test bliver ikke lavet i Danmark. Hans erfaring er endnu vigtigere, fordi de forskellige ADD-typer også skal have forskellig type medicin. Ud af 6 typer ADD, er der kun to af dem, hvor Ritalin har en positiv effekt. I de fire andre typer kan kosttilskud og andre typer medicin have en bedre effekt end Ritalin.

Dr. Daniel Amen konkluderer, at fordi man har en gruppe af symptomer, er det ikke ensbetydende med, at man har eksakt samme sygdom og derved modtage eksakt samme behandling.

Hvad er ADD ? Blandt børn er der ca.8% der lider af ADHD. Blandt disse er der ca. 1/3 der har typen ADD, som er en variant hvor hyperaktiviteten ikke er til stede, men hvor der er “kaos” i hovedet. Når disse børn bliver voksne er der ca. 50%, der stadig har sygdommen ADHD/ ADD. Men med stigende alder ser det ud til, at der er flere personer der skifter til ADD (uden hyperaktivitet). Så ADD bliver mere og mere almindeligt jo ældre man bliver. Læs videre Hvad er ADD, ADHD,DAMP? Hvad kan man gøre?

hvordan trænes positiv psykologi

Skriv tre gode ting ned der er sket idag som du er taknemmelig for, helst nye ting, skriv så hvorfor det var gode og positive oplevelser for dig.

Ifølge den positive psykologi (efter Martin Seligman ) bliver vi sundere af at fokusere på det gode og positive.

Dyrk dine styrker, det du er god til.

Gør noget godt for andre, noget altruistisk.

hvad er positiv psykologi

Lykke påvirker hjernen på en bestemt måde. Neurotransmitterne serotonin og dopamin er på ‘over arbejde’ ved lykke følelse og skaber glæde, mening og selvtillid.

Neurotransmitterne for lykke/depression ligger i det limbiske system.

I fremtiden kan man kunne måle depression og lykke med en hjerne scanner.

Der er en tendens til at lykke følelse er en arvelig ting og muligvis delvist ligger i generne.

mere om positiv psykologi’s baggrund

hvad er et narrativ

Hvad er det narrative, efter Kit Sanne Nielsen

Begrebet narrativ hører under den narrative psykologi, der igen har en tæt forbindelse til filosofi, eksistentialisme og social konstruktionisme.

Kit Sanne Nielsen definerer ordet narrativ, som ”en fortælling, der formidler en hensigt og det, der er betydningsfuldt for den, der fortæller.

Fortællingen er udvalgt, fordi den rummer et vigtigt budskab, og den fortæller også noget om, hvem man er”. Ud fra den narrative forståelse er virkeligheden socialt konstrueret.

Der findes ingen sandheder – kun forskellige forståelser af virkeligheden. Og forståelserne både skabes og formidles gennem narrativer. Men selv om der ikke findes ’sandheder’, kan der godt være forståelser, der er mere hensigtsmæssige i forhold til konteksten end andre. Som man af den grund vælger at forstå virkeligheden ud fra.

Det er gennem sproget, at vi fortæller historier. Derfor spiller sprog og kommunikation en central rolle i denne tilgang. Desuden er det vigtigt at turde udforske og reflektere over de forskellige versioner af virkeligheden, som man af andre præsenteres for.

Brugen af historier

Vi bruger historier til at skabe et selv og en identitet både for os selv og i forhold til omverdenen. Vi rekonstruerer historien om os selv hele livet. Det betyder, at hver gang, vi genopdager noget om vores fortid, må vi rekonstruere den eksisterende historie, hvilket betyder en ændring i vores opfattelse af os selv.

Hvis vi som voksne finder ud af, at vi har en bror eller søster, som vi aldrig har haft kendskab til. Eller hvis vi finder ud af, at vi er blevet adopterede. Så må vi rekonstruere hele fortællingen om os selv. Og gennem denne rekonstruktion ændrer vi selvopfattelse og identitet.

”Det narrative handler om, at de historier, vi lever os ind i, som vi får fortalt, bliver en del af vores selv og identitet.”