udvikling af Grund motorik

Gennem denne motoriske læreproces i hele barndommen, udvikles Grund motorik. Den trænes/styrkes ved at barnet deltager i forskellige ’grundlege’ (Sparke lege, fangelege, kastelege, gemmelege)

Når Grund motorik er udviklet kan barnet: gå, hoppe, kravle, stå, sidde, løbe, krybe, trille, kaste/gribe.

Når kroppen med dens sanser og motorik er ’på plads’, og vi har lært os selv at kende, er modnet, hviler vi i vores krop. Vi ved hvem vi er. Vi er ’klar’ og har overskud til at lære noget mere fagligt, som at lære bogstaver, tal, lære at læse, regne, skrive mm.[1] Vi er klar til at lære Færdigheder.grundmotorikken udvikles gennem bla lege og er basis for mere krævende aktiviteter

Færdighederne læres via træning og øvelse, eksempler er : Cykling, Fodbold, Rulleskøjter, ja alt med ’rekvisitter’ , også i slås projektet er der en række færdigheder der læres, og der indgår rekvisitter. (svømme, plaske er både grundlege og færdigheder.)

Evnen til at koncentrere sig, kommer senere end udviklingen af sanser, og motorik. Koncentration er viljestyret og er som alt andet en færdighed man skal lære ved at træne det.

Men kroppen skal først ha ’lært og glemt’ alle grundlæggende ting om sig selv.

Barnet modnes og de præfrontale områder i hjernen (blok 1, ’direktøren’) er måske modnet, men hvis de ikke trænes af omgivelserne, vil barnet ikke lære at arbejde systematisk og koncentreret. Koncentrationen trænes ved at stille krav til at barnet bliver ved med de opgaver man gir det, og samtidigt husker at vise barnet anerkendelse og belønning. Måden man kan se om de præfrontale områder er udviklede og klar til træning er ved at lægge mærke til om barnet udvikler sig med øget koncentration, udholdenhed, selvkritik og evne til opgave strukturering. Hvis barnet ikke udvikler sig, er de præfrontale områder ikke klar, og barnet viser impulsiv/uplanlagt adfærd

Først når kroppen kan selv, får den øje på det ydre og da bliver opmærksomheden rettet udad. Det er her læringen om omverdenen kan starte.

Når barnet har udviklet sin grund motorik og nogle forskellige færdigheder, når det til et stadie hvor det kan bruge sin kreativitet. Ved at kombinere de forskellige færdigheder

For at et barn kan blive et ’populært barn’[2] må barnet kunne indordne sig under reglerne for en leg, og bidrage via sin kreativitet til fornyelse i legen.

Kreativiteten opstår når færdighederne ’sidder på rygraden’, ’er lært og glemt’

Færdighederne bliver nærmest som en slags reflekser , reflekser der dog er afhængige af situationen. Og det er gennem ’arbejde’ med konkrete opgaver og udfordringer at der læres noget. Der kræves aktiv deltagelse.

[1] Som jo ’kulturligt’ beviseligt er en nødvendighed for at klare sig og få en god social position i et stadigt mere videns baseret samfund.

[2] Schaffer social udvikling side 382-388

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *