Kategoriarkiv: paedagogik

Pædagogik er defineret videnskabeligt som det område, der beskæftiger sig med opdragelse, uddannelse og undervisning, og som indeholder disciplinerne pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk sociologi, didaktik og komparativ pædagogik.

Selvkritiske tanker er hårde og urimelige og lammer dig totalt

‘Selvværd består af nogle antagelse vi har om os selv,
på baggrund af nogle erfaringer og oplevelser i vore liv’

At bekæmpe selvkritiske tanker

Det er vigtigt at arbejde med sine selv kritiske tanker hvis du lider af lavt selvværd. For de selv kritiske tanker er omdrejningspunktet der fastholder det lave selvværd, og den fastholder din lave selvopfattelse i en handlings lammet tilstand hvor alt mod og handlekraft forsvinder. ‘Selv billedet’ kan her være at du føler du er svag, usikker og dum. Selvkritiske tanker bidrager til at lamme dig, fordi disse tanker bliver rene udløsere af følelser som skyld, skam,bedrøvelse, vrede, bitterhed og depression. Dit energiniveau daler og ofte føles det som om du har bly i hele kroppen.

Selvkritiske tanker er hårde og urimelige ved dig selvhvordan-far-jeg-mere-selvtillid

Et kendetegn, et karakteristika for mennesker med lavt selvværd er at de er meget hårde ved sig selv. Selvkritik er ligesom blevet en slags livsstil, og døjer du med det her leder efter selv de mindste fejl ved sig selv og fortolker dem som beviser på deres utilstrækkelighed. Eller som bevis på de er totale fiaskoer, og det aldrig bliver bedre. Selv kritikken kan gå på både det du gør og du ikke gør. Ja selv det at du kritiserer dig selv kritiseres og ses som enu et bevis på hvor tåbelig du må være..

Selvkritiske tanker lammer dig ved at udløse tunge følelser

De selvkritiske ord udløser følelser og nogle af de ord de selvkritiske tanker kan sige er: Jeg er inkompetent, jeg er frastødende, jeg er uduelig, jeg er upassende, jeg er betydningsløs, jeg er værdiløs, jeg er dum, jeg er uønsket, jeg er for følelsesfuld, jeg er grim, jeg er usympatisk, jeg er svag. Prøv at mærk hvad de her sætninger gør ved dig, og forestil dig så at du siger de her tanker hver dag, og næsten hele tiden. Som negative automatiske tanker der ‘fyrer’ flere den slags sætninger af. Det er almindeligt kendt at straf ikke øger lærings evnen, og at straf stresser. Det er også almindeligt kendt at belønning og anerkendelse af menneskers gøren og væren skaber vækst og udvikling. Det menneske der lider under de negative selvkritiske tanker, straffes dagen lang, og stresses til at leve et liv med lavt energiniveau og lav udholdenhed over for kriser og belastninger. Mennesker der døjer med lavt selvværd siger ofte nej til muligheder og tilbud som kunne skabe adspredelse, udvikling og glæde i deres liv.

 

Selv kritiske tankers betydning og virkning

selv kritiske tankerI de kommende dage er emnet ‘selv kritiske tanker’.

Selv kritiske tanker kommer som negativ automatisk kritik fra din indre kritiker når du er mest presset og stresset.

Hvad er det med selvkritik for noget, hvordan er det opstået og hvordan bekæmper du det?

Selv kritiske tanker er hårde og urimelige ved dig selv, Selv kritiske tanker lammer dig ved at udløse tunge følelser, Selv kritiske tanker bliver til en ond cirkel.

Den gode nyhed er at vi kan arbejde med det ved at blive opmærksom på hvor kommer selv kritikken kommer fra, og underminere den med aktuel fakta.

Anerkendende relationer er en måde at være på

Anerkendelse:

Anerkendelse er baseret på en ligeværd relation. Det er ikke en måde at kommunikere på, det er en måde at være til stede på.

Berit Bae’s 4 kendetegn for anerkendende væremåde:

1.Forståelse:
a.At forstå den andens mening og intention
b.Aktiv lytning
c.Åbenhed

2.Bekræftelse:
a.Kommunikere forståelse tilbage (ikke ros, men åbenhed baseret på lytning – i ros ligger også en voksenvurdering , bør udelades)
b.Spejling eller gentagelse,
c.åbne,underende og accepterende spørgsmål

3.Åbenhed:
a.Opgivelse af kontrol
b.Opgivelse af styring (ingen vurdering)

4.Selvrefleksion og afgrænsethed:
a.Reflekterende i forhold til egne følelser, oplevelser og reaktioner
b.Skelne mellem egne og den andens oplevelser
c.Opmærksomhed på egen væremåde og evt. uønsket reaktion på den

Ikke anerkendende adfærd:

Lukkede spørgsmål med ja nej svar.
Kontrol
Vurdering af alle udsagn
Følelsesmæssig distance eller neutralitet
Problemer med ar skille egne og andres interesser
Udtrykke egne intentioner og oplevelser i stedet for at lytte og forstå andres
Definition af den anden
Afspore og aflede den anden fra dets oplevelse, for selv at styre begivenhederne

Kilder:
Bae, Berit & Wastaad, Jan Erik (1999): Erkennelse og anerkjennelse perspektiver på relationer s. 33-60
Emilien Kinge(2000): Empati og børn med specielle behov

hvad er et narrativ

Hvad er det narrative, efter Kit Sanne Nielsen

Begrebet narrativ hører under den narrative psykologi, der igen har en tæt forbindelse til filosofi, eksistentialisme og social konstruktionisme.

Kit Sanne Nielsen definerer ordet narrativ, som ”en fortælling, der formidler en hensigt og det, der er betydningsfuldt for den, der fortæller.

Fortællingen er udvalgt, fordi den rummer et vigtigt budskab, og den fortæller også noget om, hvem man er”. Ud fra den narrative forståelse er virkeligheden socialt konstrueret.

Der findes ingen sandheder – kun forskellige forståelser af virkeligheden. Og forståelserne både skabes og formidles gennem narrativer. Men selv om der ikke findes ’sandheder’, kan der godt være forståelser, der er mere hensigtsmæssige i forhold til konteksten end andre. Som man af den grund vælger at forstå virkeligheden ud fra.

Det er gennem sproget, at vi fortæller historier. Derfor spiller sprog og kommunikation en central rolle i denne tilgang. Desuden er det vigtigt at turde udforske og reflektere over de forskellige versioner af virkeligheden, som man af andre præsenteres for.

Brugen af historier

Vi bruger historier til at skabe et selv og en identitet både for os selv og i forhold til omverdenen. Vi rekonstruerer historien om os selv hele livet. Det betyder, at hver gang, vi genopdager noget om vores fortid, må vi rekonstruere den eksisterende historie, hvilket betyder en ændring i vores opfattelse af os selv.

Hvis vi som voksne finder ud af, at vi har en bror eller søster, som vi aldrig har haft kendskab til. Eller hvis vi finder ud af, at vi er blevet adopterede. Så må vi rekonstruere hele fortællingen om os selv. Og gennem denne rekonstruktion ændrer vi selvopfattelse og identitet.

”Det narrative handler om, at de historier, vi lever os ind i, som vi får fortalt, bliver en del af vores selv og identitet.”

kulturmødet

Kultur er præget af forskellighed i værdier og vaner. Naturen er præget af kaos og rytmer (orden vil nogen sige).

Naturen er ligeglad med værdier, synspunkter og vaner, den er der bare som den er, kultur styring giver skarpe fronter, en påtaget undskyldning til med ret til at krænke, presse og indlemme andre i værdisystemer.

En vigtig forskel på natur og kultur er, at kultur er menneskeskabt, og naturen netop ikke skabt af mennesker.

Man kan påstå at kulturen og de mange problemer mellem kulturer ikke ville eksisterer hvis vi indså det bare er ideer til liv og måder at leve på.

Men vores ‘natur’ påvirkes af kultur, såvel ritualer, vedtagne praksis og værdier påvirker os og den biologi vi indeholder. Kultur er nærmest en konsekvens af menneskets eksistens. Kultur er som et direkte resultat af menneskers virksomhed på jorden. I et land som Danmark er det faktisk svært at finde natur, der ikke er stærkt påvirket af mennesket og kultur.

Kulturmøder

 

pædagogiske lege med medierne

Når børn og dramapædagoger mødes i medielege er børn ofte mere motiverede og engagerede end i traditionelle ‘gammeldaws’ lege.

Dramapædagogik er en del af udviklingen af mediesamfundet. En bærbar computer og en mobiltelefonen, et videokamera, er blevet en del af børn og unges hverdag.

Figurer, fortællinger og fortælleformer fra film og computerspil blever helt naturligt brugt i børns leg.
De er børn nye legekultur. Hvordan kan en pædagog/ dramapædagog bruge de nye muligheder?

Børn i mediesamfundet
Børns legs er idag mediebaseret. Figurerene, scenen, forskellige rekvisitter sættes hver dag på spil på børns legeplads, eller i baghaven hjemme.

Når pædagoger og andre voksne lytter til legen, vil det kun tage kort tid at opdage at computerspil, film eller tv-serier, x faktor mm, optager børnene, og omformes til dramatiske lege eller intense samtaler plus uendelige mængder af tegninger og andre æstetiske udtryk.

Dramapædagogen kan regne med at børnene er mere kompetence i drama lege og formodentlig har set alt fra tegnefilm over science fiction og terrorhandlinger i tv’s primetime.

Børnene har en instinktiv fornemmelser for handling og indhold i interaktive fortællinger.
Børnene har også en mobiltelefon med i baglommen som mange skoler/sfo’er forbyder de bruger. Hertil kommer børns naturlige brug af sociale medier og chat. Hvordan dramapædagogen møder alle disse erfaringer, får betydning for børnemes engagement og medleven.
Børns egen leg med medier kan være den bedste og største inspirationskilde