Hvad er Psykologi

Psykologi

kendes af de fleste, bruges og findes idag overalt, i blade, tv, avis, i samtaler mellem mennesker, til job samtaler, af alle mulige typer behandlere osv.

Mellem mennesker i almindelighed forståes psykologi ofte som ‘noget med mennesker’, deres sind og sjæleliv, deres robusthed, deres temperement.

Som mennesker kan vi som sådan ikke tale sammen om noget, uden at have tilegnet os en fælles forståelse af hvad et begreb, et ord betyder.

Ordet psykologi bruges i almindelighed som et flertydigt begreb, og mangler oftest en egentlig klar afgrænsning.

psykologi betyder kærlighed til tænkning, at sætte brikerne samme i tankerne

Tidligere havde man ikke ordet psykologi (og dets betydning) og man søgte at forklare menneskets uafklarede spørgsmål om sind, sjæl, ånd med myter, religion og filosofi. Disse krævede at man underlagde sig ortodoks tro og iøvrigt var autoritets tro over for store tænkere. Disse tænkere/filosofer forestillede sig verdens beskaffenhed gennem tænkning og mental analyse. De gamle filosofer havde enorm magt dengang og nu. (Filosofi betyder direkte oversat: kærlighed til tænkning.)

Ny viden og erkendelser ryder i disse år gevaldigt op i århundredes livsanskuelser og den kun 125 år gamle psykologi med dets teorier og metoder, ændres og beskæres mens du læser dette. Gamle videnskabelige og faglige traditioner beskæres over en bred kam, af faktuel videnskab.

Siderne her beskæftiger sig med :

  • Videnskaben Psykologi
  • Faget Psykologi
  • Psykologisk praksis
  • Hverdagsbegrebet psykologi, som kan kaldes lommepsykologi

Der er masser af Kritik af de specifikke psykologiske teorier og teoretikere.

Den mest almindelige kritik af psykologien er dens uklare videnskabelige status. Psykologien syntes ikke at leve op til videnskabs begreber, som vægter objektiviteten og reliabiliteten højt. Psykologien benytter mest ‘bløde forsknings metoder’, som spørge skema undersøgelser og andre kvalitative observations studier.

Uvidenskabeligheden bunder i at visse psykologiske teoridannelser hviler på metoder som: introspektion og psykoanalyse, der begge er subjektive af natur

I de seneste år er der blevet meget debat om effekten af psykoterapi i det hele taget, og de  forskellige terapeutiske retningers metoders effekt i særdeleshed.

Kritikpunkterne er er mange til de metoder der baserer sig på forældede teorier og mangelfuld empirisk og videnskabelig dokumentation af metodernes effekt.

Andre kritikpunkter er overfor eksperimentel undersøgelse af terapi effekten overvurderer manualiserede og standardiserede terapiformer så som kognitiv terapi, og at der ofte anvendes et alt for snævert og positivistisk evidensbegreb, når kognitiv terapi’s  effektivitet forsøges dokumenteret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *