nervesmerter

‘nervesmerter’ kaldes for ‘neurogene smerter’ eller ‘neuropatiske smerter’.

Nervesmerter er ofte en brændende, jagende, prikkende, stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende, irriterende smerte form, der er svært at forklare hvordan føles. Hvor meget eller lidt af disse symptomer der mærkes afhænger af personen der oplever det. Smerte oplevelse er en individuel ting.

Sammen med nervesmerter kan der forekomme Metalisk smag i munden: ‘ en smag af jern’, sitren og trækken i kinden, ved øjne (ticks), isnen i tænder mm.

Hos nogle personer er der konstante smerter, mens andre har ‘anfald’ af smerter.

nervesmerter er konstant tilstede og opløser stille og roligt personen der lider under nervesmerterne

Det kan også føre til øget sensitivitet i huden så at let berøring eller kontakt med noget koldt føles ubehageligt eller direkte smertefuldt.

Det kaldes så allodyni. Dette kan i nogle tilfælde gøre, at man ikke kan holde ud at have tøj på området, eller at det gør ondt at tage bad.

Nervesmerterne forværres ved sygdom, i kulde, og ved stress.

Nervesmerter kan være meget voldsomme. De kan i nogle tilfælde ledsages af depression og kan give anledning til, at man ikke kan klare et job eller klare dagligdagens gøremål.

Negative Tanker

Som mennesker har vi en tendens til at tage tanker om verden for givet, som fakta.
Vi har på en eller anden måde indbyggede ind programmerede forestillinger om verden, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved i dagligdagen.

Vi kører bare på automatpilot. Ny udvikling i tænkningen sker når vi kikker på tankerne og sætter dem i en historisk kontekst.

Vintertræthed artikel 4 af 4

Hvordan reguleres døgnrytmen – Døgnrytmens natur

Lyset regulerer døgnrytmen for mennesker via et indre ur, dette er placeret forest I hjernen. Uret  er ikke synkroniseret (sært nok) med den astronomiske dag-nat cyklus, men går med en døgn tid på 24,5 timer.

Lysets opståen hver morgen nulstiller uret, og dermed passer vores døgn til astro døgnet. Blinde personer har eksempelvis problemer med døgn rytmen. Jetlag er et andet eksempel på når uret kommer ud af trit med døgn rytmen.

Ser vi på problemet med vintertræthed ud fra en anatomisk-biologisk vinkel, ser det ud til at hormonet melatonin er involveret i kontrollen af vores døgnrytme. Melatonin produces af en kirtel der hedder koglekirtlen som er en del at hypotalamus, placeret I mellemhjernen.

vinteren kan fører til melankoli og depression

Dannelsen af dette hormon påvirkes af lys. Men hormonet I sig selv påvirker døgnrytmen. I Danmark er det ikke pt. lovligt at sælge melatonin. Lægen kan ordinere det, og det kan findes på nettet. Nogle helsekost forretninger og alternative behandlere har dette hormon på lager. Lys påvirkning hæmmer udskillelsen af hormonet og vi vågner op. Niveauet af melatonin vokser ved mørkets frembrud, og vi bliver trætte. Helt enkelt.

Gammel erfaring viser dog også at fænomenet eksisterede på vore oldeforældres tid. Og at lys påvirker stemningslejet og følelserne. Hvis vi tager en neuro-psykologisk vinkel på problemet, viser hjerne forskningen at der er en fysisk forbindelse mellem øjet og hjernens område for følelser: det limbiske system.

Det limbiske system vurderer om det er godt eller skidt, og fremkalder som reaktion på det manglende lys, reaktioner som træthed, tristhed, negative føle/tanke systemer mm.

Problemet er størst I de nordiske lande, eller rettere sagt for mennesker på den nordlige og sydlige halvkugle. Mennesket er skabt til en rytme på 12 timers lys og 12 timers mørke, og det at vore forfædre har bevæget sig væk fra ækvator og herop til det vi kalder Danmark, har gjort at sæson svingningerne er en del af vores kultur.

En kultur hvor der er døgnåbent, og altså i direkte opposition til de naturlige reaktioner som trætheden er som reaktion på lysmangel. Læs videre “Vintertræthed artikel 4 af 4”

Vintertræthed artikel 3 af 4

Men hvad er lys?
Lys er svingninger, der svinger med en meget høj frekvens. Det er en såkaldt elektromagnetisk bølge, lokaliseret mellem infrarød og ultraviolet i det elektromagnetiske spektrum.

Lys er det som gør dig i stand til at se noget. Lys er ‘det eneste du ser’. Hver genstand i din verden er  refleksioner  fra den genstanden og ind i dit øje. Hvis der intet lys var, ville der ikke være noget at se. Lys bevæger sig med en hastighed på 300000 km/sekund.

Lys måles i enheden lux
0,0005 lux svarer til stjernelys, 0.25 lux svarer til fuldmåne, 400 lux svarer til solopgang eller solnedgang, 500 lux svarer til et godt oplyst kontor, 1000 lux svarer til belysning i et fjernsynsstudie, 100000 lux svarer til en klar solskinsdag.
Vintertræthed kan behandles med lysskærme på 10000 lux
Læs videre “Vintertræthed artikel 3 af 4”

Vintertræthed artikel 2 af 4

Kan det lade sig gøre at få mere energi I de lysfattige vintermåneder?

Ja det kan lade sig gøre at bedre den modløse tilstand, og få mere ud af livet I vintermånederne. Vintertræthed og depressioner som en direkte virkning af lys mangel, er et overset og nedvurderet problem I vore nordiske samfund. De værst ramte får deciderede vinterdepressioner Men de ‘lettere’ modløse og trætte bliver ofte set som hypokondere og mennesker der ikke kan tage sig sammen, har en svag karakter. Men kan vi som mennesker gardere os mod orkanerne? De kraftige regnskyl? Store brande?  Når havet flyder over sine breder? Nej vel.

d vitaminer mod vinterdepression

Vintertræthed er en natur påført reaktion, der giver fysiologiske reaktioner i de mennesker der er disponeret for det. De har det Nøjagtigt som når alle andre er meget trætte sidst på aftenen efter en travl dag. Så trætte at de ikke orker at rejse sig og gå i seng. Når de kommer i seng sover de dårligt og uroligt, i modsætning til dem der ikke lider af vintertræthed, de sover tungt og godt efter en hård dag, og vågner friske og klar til en ny dag.

Den vintertrætheds ramte har sådan en blytung træthed i kroppen hele dagen, flere måneder vinteren igennem! Og nogle har enda svært ved at sove stabilt. Skal problemet behandles skal den ramte stresses mindst muligt, sove mere og helst tage sydpå til solen et par gange i vintermånederne. Vi taler her om et problem som er ligeså natur styret som en orkan, eller et skybrud. Vintertrætheden er reguleret af solens stråler, og nogle er mere følsomme for udsving end andre. Så enkelt er det.

For at kan ‘bedre tilstanden’ selv, er det en god ide at den ramte planlægger det inden vinteren kommer, og drosler aktiviteterne ned. Både praktiske gøremål, men også ser mere realistisk på at få ro om aftenen, i stedet for at gå til alt muligt krævende sport og undervisning om aftenen. Den ramte skal helt sikkert anskaffe en lysskærm, bestille en ferie feks. I November til sydens sol. Samfundet gør ikke noget for at støtte med disse problem stillinger, det er desværre op til den enkelte. Meld dig evt. til her med bare dit fornavn og email adresse, så vil forfatter, hvis der er nok der har problemet, starte en hjemmeside og evt. en forening, og prøve at gå videre til myndighederne med det.

Det første du skal gøre hvis du lider at ekstrem træthed om vinteren er at anskaffe en Dagslysskærm. Også kaldet en wellness lampe

Vintertræthed artikel 1 af 4

Manglende lys og vinter depression

Lysets betydning for mennesket

Lys mangel kan give forskellige symptomer:

lav udholdenhed
øget søvnbehov
dårligt humør
irritabel
hovedpine
mavepine
søvnløshed
blytung
opgivenhed
græder let uden egentlig grund, ked
lav tolerance tærskel
større trang til søde sager
gemmer sig i sig selv
mister lysten til sex
Megen træthed orker ingenting heller ikke hvad man normalt holder af.

Sagt på en anden måde det er symptomer på depression.

lys mangel er den primære grund til vinter træthed og vinterdepression

Dette var artikel 1 af 4