Kategoriarkiv: depression

Depression er en psykisk slidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje, lavere energi med dårligt humør. Der er forskel på når ordet bruges i folkemunde, her bruges depression ofte også til at beskrive almindelig tristhed. En klinisk depression er dog mere alvorlig. En klinisk depression er som hoved regel behandlingskrævende, enten medicinsk eller med kognitivterapi. Kernesymptomerne i en deprerssion er den enormt dybe tristhed, som oftest medfører tab af interesse for alt det man ellers godt kan lide, og lavt selvværd er en en effekt af depressionen. Desudeen rammes man kropsligt og adfærdsmæssigt af søvnløshed, manglende sexlyst, koncentrationsbesvær og hæmning feks taler depressive ofte langsomt og i enstavelses ord

drastisk stigende antal søgninger på smerter, hovedpine, stress, angst og depression – er der sammehæng mellem lidelserne

drastisk stigning i dankernes søgninger på lidelser

Iagtag lige infografikken herover et øjeblik….

Infografikken viser volumen i søgninger på søgeordene i google, og de er alle stigende.

Det handler om ordene: depression, stress, smerter, angst og hovedpine.

Det er meget påfaldende hvordan kurven for stress, angst, hovedpine og smerter følges opad.

Depression ligger relativt konstant, hvilket kunne tyde på stress og angst ikke nødvendigvis ender i depression.

Søgningerne dækker over  hundrede tusinder af danskere der dagligt lider under en dårlig livskvalitet, og lavt energi niveau.

Stress, angst og depression er idag psykiske folke lidelser for os danskere.

Smerter og hovedpine er den fysiske folke lidelse nummer 1.

Læs videre drastisk stigende antal søgninger på smerter, hovedpine, stress, angst og depression – er der sammehæng mellem lidelserne

4 veje til mere entusiasme og velvære

Mennesker med et højt engagement, entusiasme, selvtillid og en stærk følelse af velvære, er mennesker der har en hjerne med et højt dopamin niveau.

Mennesker med et faldende niveau af dopamin i hjernen går med følelser af tomhed, tristhed, er mere irritable, føler meningsløshed og lider af kedsomhed.

image

De 4 veje til mere dopamin

– Dopamin niveauet stabiliseres med solide proteinrige fødevarer som ost, kød, mandler, roer, æg, korn
– Dopamin niveauet kan hæves hurtigt med chokolade. Chokolade indeholder bla. et molekyle der minder om marihuana
– Dopamin mængden øges med motion og pudsigt nok ved koncentreret læsning
-Dopamin kan øges lynhurtigt med små mængder af alkohol, men pas på denne løsning, det kan skabe skadelig afhængighed. Homosapiens.cc fralægger sig ethvert ansvar hvis nogen udvikler afhængighed af alkohol.

hvordan trænes positiv psykologi

Skriv tre gode ting ned der er sket idag som du er taknemmelig for, helst nye ting, skriv så hvorfor det var gode og positive oplevelser for dig.

Ifølge den positive psykologi (efter Martin Seligman ) bliver vi sundere af at fokusere på det gode og positive.

Dyrk dine styrker, det du er god til.

Gør noget godt for andre, noget altruistisk.

hvad er positiv psykologi

Lykke påvirker hjernen på en bestemt måde. Neurotransmitterne serotonin og dopamin er på ‘over arbejde’ ved lykke følelse og skaber glæde, mening og selvtillid.

Neurotransmitterne for lykke/depression ligger i det limbiske system.

I fremtiden kan man kunne måle depression og lykke med en hjerne scanner.

Der er en tendens til at lykke følelse er en arvelig ting og muligvis delvist ligger i generne.

mere om positiv psykologi’s baggrund

Offentligt ansatte svines til pga. Stress og depression

Dagens emne er at offentlige ansatte svines mere til end tidligere. Statsministeren nævnte det også i hendes nytårstale.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/01/26/233923.htm

Men hvorfor sker det? Reformer og lovgivning, urimeligheder osv. er den ydre stimuli, men hvad sker der indeni den enkelte?

Følelser, tanker,  kropslige tilstande , adfærd hører uløseligt sammen.

Folk bliver i stigende grad presset direkte på eksistensen, overlevelsen, når de mister deres ydelser, deres job.

Deres netværk og selvværd får også et knæk, og rigtigt mange i ledighed får stress og depression problemer.

Depression behandles ofte med de såkaldte lykkepiller, ssri og snri preparater. En af de kendte virkninger og bivirkninger af pillerne er aggression.

Stress i sig selv er en overlevelses tilstand der opstår fordi ens tilpasningsevne forlængst er overskredet pga. en kombination af indre og ydre omstændigheder.

Set fra naturens side skal mennesket, homo sapiens, bide fra sig og kæmpe når det presses på overlevelsen.

Her tager naturen over, følelserne får frit spil, kommer ud af kontrol og adfærden er som sådan sund når den er udadrettet og ikke bare vendes indad. Vendes den indad bliver det til angst og depression.

Så et af svarene på hvorfor de offentligt ansatte svines mere til, er at mennesker er presset af kulturens ideologier med dets love og regler. Naturens reaktioner i mennesket bliver aktiveret, for det er måden mennesket nu en gang er på.

Hvorfor udvikles Depression

Det har vist sig at det ikke så meget er stress over arbejdsmængden der har betydning for udviklingen af depression, men at det psykiske arbejdsmiljø har afgørende betydning.

En bred omfattende undersøgelse i blandt Århus kommunes offentlige ansatte,  peger på at uretfærdige arbejdsgange og uretfærdige chefer forøger risikoen for udviklingen af en egentlig depression.

Undersøgelsen blev lavet på flere forskellige typer offentlige arbejdspladser og det var både spørgeskemaer og interview der blev brugt for at lave en valid videnskabelig data indsamling.

depression udvikles primært pga. uretfærdighed og urimelighed

Hoved konklusion

  • Det er ikke den forøgede mængde kortisol der giver depression, tvært imod ser det ud til at en lav mængde af stress hormonet fører til følsomhed overfor udvikling af depression
  • det psykiske arbejds miljø har stor betydning, nærmere retfærdighed i arbejdsmiljøet, retfærdig ledelse har betydning for udvikling af depression
  • arbejdsmængden og hastigheden er ikke så vigtig ved depressions udvikling

Bag undersøgelse stod bla. Ph.d. og psykolog Matias Brødsgaard Grynderup

Matias Brødsgaard Grynderup er ansat hos Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet

Matias Brødsgaard Grynderup har tidligere været ansat hos Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital

nervesmerter

‘nervesmerter’ kaldes for ‘neurogene smerter’ eller ‘neuropatiske smerter’.

Nervesmerter er ofte en brændende, jagende, prikkende, stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende, irriterende smerte form, der er svært at forklare hvordan føles. Hvor meget eller lidt af disse symptomer der mærkes afhænger af personen der oplever det. Smerte oplevelse er en individuel ting.

Sammen med nervesmerter kan der forekomme Metalisk smag i munden: ‘ en smag af jern’, sitren og trækken i kinden, ved øjne (ticks), isnen i tænder mm.

Hos nogle personer er der konstante smerter, mens andre har ‘anfald’ af smerter.

nervesmerter er konstant tilstede og opløser stille og roligt personen der lider under nervesmerterne

Det kan også føre til øget sensitivitet i huden så at let berøring eller kontakt med noget koldt føles ubehageligt eller direkte smertefuldt.

Det kaldes så allodyni. Dette kan i nogle tilfælde gøre, at man ikke kan holde ud at have tøj på området, eller at det gør ondt at tage bad.

Nervesmerterne forværres ved sygdom, i kulde, og ved stress.

Nervesmerter kan være meget voldsomme. De kan i nogle tilfælde ledsages af depression og kan give anledning til, at man ikke kan klare et job eller klare dagligdagens gøremål.