Hvordan får jeg mere selvtillid

Selvtillid og selvværd

er noget der kan ændres på, fordi man har det syn at selvtillid/selvværd er et sæt tanker med en meget stor sandhedsværdi.

I den kognitive adfærdsterapi er der ikke en egentligt fast medfødt ‘kerne’ hvorfra selvtilliden stråler ud.

Dvs. tankerne virker meget overbevisende og de hænger sammen med følelser og kropslige fornemmelser. Ved tvivl på sig selv opstår der fysiologiske reaktioner og angst. Men, da det kun er tanker der sætter det hele igang, kan der ændres på det.selvtillid og selvværd er vigtigt for et godt liv

Selvtilliden kommer af at føle man kan mestre livet gennem ens gøren, og ofte kan man klare mere end tankerne fortæller en.

Ofte kan de selv undertrykkende tanker ikke klare at blive udsat for ‘virkeligheden’ gennem eksperimenter i ens hverdag og livs verden.

 

12 spørgsmål der kan hjælpe dig med at få et mere positivt syn på dig selv:

Læs videre “Hvordan får jeg mere selvtillid”

Hvordan identificeres negative automatiske tanker

Hvordan identificeres de negative automatiske tanker i vores hoved? Tankerne kører konstant i ring i hovedet på os og det kan være nærmest umuligt at finde ud af hvilke tanker der er automatiske.

Mange identificerer deres personlighed og identitet ‘hvem er jeg’ gennem det de tænker og føler.

Men meget af det vi tænker er for det første: forskellige versioner af temaer og mønstre i vore liv, og for det andet: tanker der er opstået i tilpasningen til omgivelserne.

Tanker som fortæller noget i retningen af, det må du ikke, eller det her er godt, det her er skidt osv. Det kan jo for så vidt være fint med ‘god opdragelse’ og kulturel tilpasning, men hvis det resulterer i opbrugt energi, angst og depressioner pga, negative automatiske tanker om en selv er der et problem.

Et mere positivt syn hjælper ofte, og giver mere energi og glæde.

Den gode nyhed er at det vi tænker om os selv og føler ikke nødvendigvis har noget som helst med os at gøre, og tanker er bare noget der kommer og går, som skyerne på himlen, som uvejr der går over. Tanker og følelser der kommer og går.

Når du skal arbejde med at identificere de negative automatiske tanker som opstår i forskellige situationer bruges skemaet ‘situations analyse’.

oplev og observer dinde tanker, er de negative automatiske kan de ændres til mere styrkende tanker

Først 7 spørgsmål til identifikation af automatiske tanker:

1. Hvad gik der gennem dit hoved af tanker og billeder lige inden du mærkede du blev nervøs, urolig, utilpas? Hvad sagde ‘du til dig selv’?

2. Hvad siger det så om dig som person hvis det er sandt?

3. Hvad betyder det for dit fremtidige liv, hvad betyder det for dig?

4. Hvad er du så (på baggrund af de du tænkte) bange for at der vil komme til at ske?

5. Hvad er det værste der kan komme til at ske hvis det skulle vise sig at tankerne er sande?

6. Hvad vil andre så tænke og mene om dig og din person?

7. Hvilke gamle minder og forestillinger er forbundet med situationen?

Disse spørgsmål er ment son inspiration til refleksion over sandhedsværdien af det du tænker, og til at få indblik i hvorfor du oprindeligt fik de her tanker om dig selv. Samtidigt er spørgsmålende en invitation til at adskille dig fra de gamle billeder af hvilke muligheder du har. At du ikke ER tankerne men mere er den der oplever at de PASSERER gennem hoved på dig.

Det giver mere selvtillid , energi og livslyst at se på tankerne på denne måde.

 

hvad er emetofobi

Emetofobi er en intens, irrationel angst for opkastning. Selve fobien kan også indeholde variationer af angsten, som f.eks angst for at kaste op offentligt, angst for at se eller høre opkast eller angst for kvalme. Mennesker, der lider af
fobien, er ofte angst for at blive smittet med opkast-relaterede sygdomme (f.eks. influenza) og vil derfor isolere sig selv for ikke at risikere smitte.

frygten for opkast kaldes emetofobi, man er simpelthen bange for at vende indvoldende ud

Ordet emetofobi stammer fra det græske ord “emein”, som betyder “opkast”.

Læs også Ofte Stillede Spørgsmål om emetofobi.

Der findes meget få officielle studier af emetofobi, derfor er det også svært at angive specifikke årsager til, at nogle mennesker udvikler fobien.

meget mere om fobien

Meditation kan dulme depression, stress og angst

Et nyt studie fra england viser at mindfullness meditation er lige så effektiv mod tilbagevendende depressioner som antidepressiv medicin.

I forsøget blev patienter med tilbagevendende depressioner delt i to grupper: en gruppe blev bedt om at fortsætte med deres medicin, den anden gruppe blev i stedet trænet i teknikken bag mindfulness meditation. meditation kan hjælpe ved negative automatiske tanker

De viste sig at mens 60 procent af den gruppe der fik medicin fik tilbagefald, fik kun 47 procent fra gruppen der lærte mindfullness meditation tilbagefald.

Denne gruppe oplevede også større livsglæde.

Irene Henriette Oestrich udtaler, at man nok ikke kan spare penge på det, for meditation skal suppleres af samtaler.

Kilder er: Depnet. dk plus ’ Science Daily’

agorafobi med panikangst

Mennesker der får panikangst får ofte også en udpræget grad af agorafobi (undgåelsesadfærd og angsten for angsten) idet agorafobi med panikangst forekommer ofte.

Dette risikerer at udvikle sig til misbrug af alkohol, dette fremgår af ‘Journal of Clinical Psychiatry’.

Alkoholmisbrug og panikangst (med eller uden agorafobi) optræder nemlig ofte hos det samme individ.

Har man agorafobi kan man blive bange ved selve tanken om en situation i fremtiden der kan føles umulig at klare eller slippe væk fra.

Personen undgår så helt de situationer der udløser ængstelse eller følelser af angst, uro og panik. Dette fører ofte i at man bliver fanget i sit eget hjem eller i meget trygge og forudsigelige omgivelser med kontrollerese oplevelser.

Panikangst med agorafobi kan føre til overdrevent alkoholforbrug og kan ses som en slags selvmedicinering.

Alkoholmisbrug og abstinenser hænger sammen, abstinenserne skyldes kemiske ændringer i hjernen som igen giver øget panikangst respons. Panikangst kan forekomme dagen efter en bytur med meget alkohol og forstyrret søvnrytme.

Nogle mennesker er genetisk disponerede for at udvikle både panikangst og alkohol misbrug.

Analysen af 20 studier har fået forskerne til at konkludere at hos mennesker med panikangst med agorafobi, formindsker alkohol angstniveauet og dermed undgåes det at stresskurven stiger så voldsomt at der udløses et panikangst anfald.

Forskerne fandt også at mere alkohol i sig selv kan udløse panikangst anfald.

Kilden er Journal of Clinical Psychiatry, June 2007

positiv grundfølelse ses i symnetrien mellem frontallapperne

Harmoni mellem højre og venstre Frontallap ser ud til at fortælle om dels vores ‘medfødte grundstemning, og fortælle om vi er handlings rettede, udadvendte og interesserede i verden og ‘ting’. Eller om vi er bekymrede, negative og i ekstrem grad diskuterende på en følelsesmæssig værdi ladet måde.

Den amerikanske forsker Richard Davidson har ved hjælp af fMRI fundet at ‘lykkens og tilfredshedens center’ er venstre frontal lap. Hvert enkelt menneske har sit eget ‘set point’ for lykke og glæde.

lykke følelse kommer af symmetri i frontallapperne i hjernen og kan opøves med positiv pskologi

Symmetrien i aktiviterne i og imellem højre og venste frontal lap, spejles direkte i dette ‘set point’ for grundhumøret. (1)

Symmetrien kan måles med en EEG (neurofeedback).

Den vigtigste kapacitet/egenskab for at holde sig fri af angst og depression er ifølge David Richardson er at opretholde en positiv emotionel tilstand. (** Ikke at forveksle med de ‘gamle’ ekstremt positivistiske amerikanske strømninger (f.eks. louise hay), men realistiske positive tanker om ens relationer, ting, gøremål osv, jvnf. Kognitiv terapeutiske teknikker af Aaron T. Beck og den nyere positiv psykologi.

Hermed kan man vove sig til at konkludere at jo mindre mennesker tænker over ting, problemer, følelser, fysiske tilstande, og istedet er mere målrettede udi i ting /relationer, løsninger,  jo mere tilfredse og lykkelige er de. Dermed er de tættere på deres ‘grund symmetri’ i mellem frontal lapperne.(2)

senere artikel kommer med konkrete værktøjer til opnåelse af bedre symmetri mellem frontal lapperne og/eller genfinde ens grundtilstand.

(1) Den femte revolution, Lone Frank, side 125 ->
(2) ibid, side 130 ->