Robusthed’s forskning

Rødderne til forskning i mental robusthed

Forskningen i metal robusthed har sit afsæt i udviklingspsykologien.

Udviklingspsykologien har traditionelt med børn og unges normale sunde udvikling at gøre, og her har man erfaringer med børn og unges mentale udvikling .

Specielt fire forskere bidrager til en ny forståelse af voksnes mentale robusthed og styrke ved modgang:

Norman Garmezy, Emmy Werner, Ann Masten og Martin Seligman

Stress forskerne (f.eks. Bo Netterstrøm) har erfaringer med at mennesker der er gået alvorligt ned med stress, aldrig kommer op på fuld arbejdskapacitet igen!

Konsekvenser ved langvarig press, og evt. Udløsning af stress, depression:

  • Væsentligt sænket arbejdskapacitet
  • hukommelse rammes
  • læsehastig lav, eller
  • slet ikke koncentrations evne til læsning.

Arv og miljø har stor betydning  for robusthed, men fortæller langt fra hele historien om hvad robusthed er for en evne.

Ud over Biologi og genetisk arv, har psykosocialt miljø job/privat, og andre psykologiske forhold signifikant betydning.

Udløsere af arbejds relateret stress*:

  • diffus ledelse
  • flere chefer
  • skiftende chefer
  • manglende opbakning blandt kollegaer
  • konflikter om opgaver (hvem, hvad, hvornår)
  • mangel på ressourcer
  • ingen eller mangelfuld støtte til at løse de opgaver der forventes, eller man blev ansat til

* Bo netterstrøm, Hans Henrik Knoop, arbejdstilsynet, stressforeningen, angstforeningen, depressionsforeningen m.fl.

‘Modstand gør ikke stærk’ i sig selv

Fem robustheds faktorerer

Mental robusthed kommer ikke ved at følge den herskende myte ‘modstand gør stærk’, men af det stik modsatte faktisk

Opøvelse af færdigheder i problemløsning & tænkning er psykologiske evner der fører til positive følelser, positive relationer og følelser, hvilket fører til en positiv og konstruktiv kommunikation.

Der er en række faktorer  der set fra en forskningsmæssig optik, gør individer i gruppen robuste og mentalt stærke:

  • gode positive relationer
  • tilhørende positive følelser
  • afstemt selvregulering
  • bruge sine styrker i det man gør
  • til at løse udfordringer gennem problemløsnings rettet tænkning,

Litteratur:

Eva Hertz, ‘Robust, lær at mestre modgang’

The Resilience Factor: 7 Keys to Finding Your Inner Strength and Overcoming Life’s Hurdles

 

Hvad er mental robusthed

Mental robusthed kan sammenfattes til vores evne til at møde og komme igennem modgang, uden at udvikle eksempelvis behandlingskrævende angsttilstande og depression.

Termer som livsduelighed, modstandskraft, resiliens samt mental robusthed dækker her over ca. det samme.

En definition:

Mental robust er evnen til at komme tilbage til sig selv, falde til ro, komme videre, efter modstand og  svære hændelser.

En identifikation på Mental Robusthed

Et menneske har været udsat for en meget krævende hændelse ud over det almindelig, og pågældende er lykkedes med at blive sig selv igen.

Tiden fra impact til hvornår personen er klar igen, kan måske fortælle om den mentale robusthed, men arten og kraften af det impact vil bestemme rekonvalescenstid.

Dagbog med daglig struktureret registrering af krop, søvn og humør

image

Hver dag har vi forskellig oplevelser, ofte har vi så travlt, eller er så fraværende at vi ikke er klar over hvorfor vi har smerter, eller føler os triste. Ligeså lidt husker vi de små gode og glade oplevelser i løbet af dagen.

Om man har en fysisk skade eller slåds med angst, fobi, stress, depression eller andet, så er det en god ide med en dagbog

En dagbog hvor man lige kort og præcist noterer hvordan søvnen var, smerter, dagen idag hvad oplevede man, hvad lavede man.

Herunder er et oplæg til en effektiv dagbogs registrering, der kommer godt omkring.

Køb en lille a5 kinabog, og prøv på kun at fylde en enkelt side pr. Dag.

Undlad at cirkulere i negative tanker og oplevelser, det er blot meningen de skal skrives ned. For at træne opmærksomheden på hverdagen.

I dagbog registreres dagligt: Læs videre “Dagbog med daglig struktureret registrering af krop, søvn og humør”

drastisk stigende antal søgninger på smerter, hovedpine, stress, angst og depression – er der sammehæng mellem lidelserne

drastisk stigning i dankernes søgninger på lidelser

Iagtag lige infografikken herover et øjeblik….

Infografikken viser volumen i søgninger på søgeordene i google, og de er alle stigende.

Det handler om ordene: depression, stress, smerter, angst og hovedpine.

Det er meget påfaldende hvordan kurven for stress, angst, hovedpine og smerter følges opad.

Depression ligger relativt konstant, hvilket kunne tyde på stress og angst ikke nødvendigvis ender i depression.

Søgningerne dækker over  hundrede tusinder af danskere der dagligt lider under en dårlig livskvalitet, og lavt energi niveau.

Stress, angst og depression er idag psykiske folke lidelser for os danskere.

Smerter og hovedpine er den fysiske folke lidelse nummer 1.

Læs videre “drastisk stigende antal søgninger på smerter, hovedpine, stress, angst og depression – er der sammehæng mellem lidelserne”

4 veje til mere entusiasme og velvære

Mennesker med et højt engagement, entusiasme, selvtillid og en stærk følelse af velvære, er mennesker der har en hjerne med et højt dopamin niveau.

Mennesker med et faldende niveau af dopamin i hjernen går med følelser af tomhed, tristhed, er mere irritable, føler meningsløshed og lider af kedsomhed.

image

De 4 veje til mere dopamin

– Dopamin niveauet stabiliseres med solide proteinrige fødevarer som ost, kød, mandler, roer, æg, korn
– Dopamin niveauet kan hæves hurtigt med chokolade. Chokolade indeholder bla. et molekyle der minder om marihuana
– Dopamin mængden øges med motion og pudsigt nok ved koncentreret læsning
-Dopamin kan øges lynhurtigt med små mængder af alkohol, men pas på denne løsning, det kan skabe skadelig afhængighed. Homosapiens.cc fralægger sig ethvert ansvar hvis nogen udvikler afhængighed af alkohol.

Selvkritiske tanker er hårde og urimelige og lammer dig totalt

‘Selvværd består af nogle antagelse vi har om os selv,
på baggrund af nogle erfaringer og oplevelser i vore liv’

At bekæmpe selvkritiske tanker

Det er vigtigt at arbejde med sine selv kritiske tanker hvis du lider af lavt selvværd. For de selv kritiske tanker er omdrejningspunktet der fastholder det lave selvværd, og den fastholder din lave selvopfattelse i en handlings lammet tilstand hvor alt mod og handlekraft forsvinder. ‘Selv billedet’ kan her være at du føler du er svag, usikker og dum. Selvkritiske tanker bidrager til at lamme dig, fordi disse tanker bliver rene udløsere af følelser som skyld, skam,bedrøvelse, vrede, bitterhed og depression. Dit energiniveau daler og ofte føles det som om du har bly i hele kroppen.

Selvkritiske tanker er hårde og urimelige ved dig selvhvordan-far-jeg-mere-selvtillid

Et kendetegn, et karakteristika for mennesker med lavt selvværd er at de er meget hårde ved sig selv. Selvkritik er ligesom blevet en slags livsstil, og døjer du med det her leder efter selv de mindste fejl ved sig selv og fortolker dem som beviser på deres utilstrækkelighed. Eller som bevis på de er totale fiaskoer, og det aldrig bliver bedre. Selv kritikken kan gå på både det du gør og du ikke gør. Ja selv det at du kritiserer dig selv kritiseres og ses som enu et bevis på hvor tåbelig du må være..

Selvkritiske tanker lammer dig ved at udløse tunge følelser

De selvkritiske ord udløser følelser og nogle af de ord de selvkritiske tanker kan sige er: Jeg er inkompetent, jeg er frastødende, jeg er uduelig, jeg er upassende, jeg er betydningsløs, jeg er værdiløs, jeg er dum, jeg er uønsket, jeg er for følelsesfuld, jeg er grim, jeg er usympatisk, jeg er svag. Prøv at mærk hvad de her sætninger gør ved dig, og forestil dig så at du siger de her tanker hver dag, og næsten hele tiden. Som negative automatiske tanker der ‘fyrer’ flere den slags sætninger af. Det er almindeligt kendt at straf ikke øger lærings evnen, og at straf stresser. Det er også almindeligt kendt at belønning og anerkendelse af menneskers gøren og væren skaber vækst og udvikling. Det menneske der lider under de negative selvkritiske tanker, straffes dagen lang, og stresses til at leve et liv med lavt energiniveau og lav udholdenhed over for kriser og belastninger. Mennesker der døjer med lavt selvværd siger ofte nej til muligheder og tilbud som kunne skabe adspredelse, udvikling og glæde i deres liv.