Respirationens fysiologi

Lungernes ventilation reguleres i forhold til behovet for oxygen (ilt) optagelseshastighed og karbondioxideliminations hastighed.

Respirationen/åndedrættet reguleres afhængigt af de vilkår organismet udsættes for, for at sikre optimale forhold for cellerne så de får den rette forsyning af: O2, CO2 og H+.

Dette reguleres automatisk i hvile, ved arbejde, under fordøjelse af føde og under sygdom. Åndedrættet reguleres også automatisk under samtaler, ved sang, når vi hoster osv.

Adskillige andre organsystemer som særligt hjerte & kredsløb, nyrer og nervesystem deltager aktivt i denne regulerings proces.

Åndedrættet reguleres af afferente impulser. Lungernes ventilation styres fra respirationscentre der stimuleres eller hæmmes via impulser fra forskellige perifere og centrale receptorer, impulser fra de “højere centre” i hjernen, impulser fra respirations-musklerne og fra de arbejdende muskler, led og ledbånd når vi udfører bevægelser.

 

øjets biofysik

Mennesker og andre levende organismers evne til at detektere lys, baseres på fotokemiske processer i farvede stoffer.

Det er proteiner indlejret i cellemembraner i fotosensitive celler, som efter lys påvirkning, sætter gang i en række kemiske processer, som resulterer i dannelse af et ‘membranpotentiale’ = en lille elektrisk spænding/strøm som synsorganet kan opfatte.

synssansens biofysik

Evnen til på basis af denne at danne sig et billede af omverdenen inde i hovedet, foregår via en neuronal behandling af nerveimpulserne i centralnervesystemet, som afhænger af tilstedeværelsen af et synsorgan.

Princippet er ret enkelt, der dannes ved hjælp af et linsesystem et billede af omverdenen på en fotosensitiv nethinde.

Læs meget mere i denne ebog om synet hos Institut for Fysiologi og Biofysik i Århus

nervesmerter

‘nervesmerter’ kaldes for ‘neurogene smerter’ eller ‘neuropatiske smerter’.

Nervesmerter er ofte en brændende, jagende, prikkende, stikkende, snurrende, strammende, skærende, isnende, irriterende smerte form, der er svært at forklare hvordan føles. Hvor meget eller lidt af disse symptomer der mærkes afhænger af personen der oplever det. Smerte oplevelse er en individuel ting.

Sammen med nervesmerter kan der forekomme Metalisk smag i munden: ‘ en smag af jern’, sitren og trækken i kinden, ved øjne (ticks), isnen i tænder mm.

Hos nogle personer er der konstante smerter, mens andre har ‘anfald’ af smerter.

nervesmerter er konstant tilstede og opløser stille og roligt personen der lider under nervesmerterne

Det kan også føre til øget sensitivitet i huden så at let berøring eller kontakt med noget koldt føles ubehageligt eller direkte smertefuldt.

Det kaldes så allodyni. Dette kan i nogle tilfælde gøre, at man ikke kan holde ud at have tøj på området, eller at det gør ondt at tage bad.

Nervesmerterne forværres ved sygdom, i kulde, og ved stress.

Nervesmerter kan være meget voldsomme. De kan i nogle tilfælde ledsages af depression og kan give anledning til, at man ikke kan klare et job eller klare dagligdagens gøremål.

skadebogen ebog

‘Skadebogen’ er en praktisk lommme bog. Skadebogen viser behandlingsforslag til de mest almindelige ortopædkirurgiske skader.

I skadebogen kan der findes en tidshorizont og evt. komplikationer der kan komme ved mange forskellige skader.

En klassifikations oversigt med frakturer, oversigt over vurdering ved forbrændinger, multitraumer, kranie- og hjerneskader, columna- og medullaskader, thoraksskader, tandskader, øjen-og øreskader gør det muligt af lindre mange af de skader man kommer ud for.

Diagnose koderne er efter ICD-10, samt der er behandlingskoder. Koder til mere komplicerende lidelser er også includeret.

Skadebogen er skrevet af:

overlæge dr.med. Bengt Lund, uddannet på Århus Kommunehospital, arbejdet på Ortopædisk hospital i Århus og Århus Amtssygehus. Bengt Lund har arbejdet som klinisk lektor ved Århus Universitet og som overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus.

Se skadebogen online her

skulderens muskler, sener og led

Skulderen består at mange forskellige komponenter og er et af de mest vigtige led, men også det mest krævende at få rehabiliteret.

Skulder leddet er vigtigt fordi:

Skulderen er både et ‘statisk’ og ‘dynamisk’ center for vore mange fysiske funktioner og daglige aktiviteter

skulderen er et kompleks led at rehabilitere


Det er udfordrende at rehabilitere fordi:

skulderen har mange led med kompleks funktionalitet. Skulderen har en helt række af led som muliggør kontinuerlige forandringer for håndens bevægelser.

Skulderens led har ca 16.000 forskellige positioner.
Skulderen har rigtigt mange variationer af muskelaktiviteter som gør fleksibel bevægelse muligt.

Det høje krav om mobilitet og komplekse bevægelser gør skulderen følsom over for skader.

Skuldersmerter og dysfunktion i skulderens led påvirker ens evne til at udføre almindelige daglige aktiviteter.

Dansk skulderspecialist om instabilt skulderled

Engelsk side og skulder anatomi undersøgelse (billeder)

Muskler der er med til at stabilisere skulderbladet:

Levator scapulae
Rhomboideus major
Serratus anterior
Trapezius

Muskler der er med til at udføre et kraftfuldt arbejde omkring skulderleddet:

Biceps brachii
Deltoideus
Latissimus dorsi
Pectoralis major
Triceps brachii

De samlede muskler som kaldes rotator cuffen udspringer fra skulderbladet og hæfter på den øverste del af overarmsknoglen:

Subscapularis
Supraspinatus
Teres major
Teres minor
Infraspinatus

Muskler der alle direkte eller indirekte indvirker på skulderleddet:

(enten ved at bevæge armen eller trække smerte udi skulderen)

Biceps Brachii
Coracobrachialis
Deltoideus
Infraspinatus
Latissimus dorsi
Levator scapulae
Pectoralis major
Pectoralis minor
Rhomboideus major
Serratus anterior
Serratus posterior superior
Subscapularis
Supraspinatus
Teres major
Teres minor
Trapezius
Triceps brachii

se mere her om zoneterapi mod skulder smerter

trigger punkter supraspinatus